Slaget om Henderson Field fandt sted mellem den 23. og 26. oktober 1942 på og omkring Guadalcanal i Salomonøerne. Slaget blev udkæmpet til lands, til vands og i luften under Stillehavskrigen i 2. verdenskrig og blev udkæmpet af Kejserriget Japans hær og flåde mod de Vestallierede fortrinsvis bestående af styrker fra United States Marine Corps og U.S. Army. Slaget var det tredje af de tre store landoffensiver, som japanerne gennemførte under slaget om Guadalcanal.
Under slaget slog styrker fra den amerikanske hær og det amerikanske marinekorps under generalmajor Alexander Vandegrift et angreb fra den 17. japanske armé under generalløjtnant Harukichi Hyakutake tilbage. De amerikanske styrker forsvarede Lungastillingen, som dækkede Henderson Field på Guadalcanal, som amerikanerne havde erobret fra japanerne efter landgangen på Guadalcanal den 7. august 1942. Hyakutakes styrke blev sendt til Guadalcanal som reaktion på den allierede landgang og havde til opgave at generobre flyvepladsen og fordrive de allierede styrker fra øen.
Hyakutakes soldater gennemførte talrige angreb i løbet af de tre dage mod forskellige punkter i Lungastillingen, men de blev alle slået tilbage med store japanske tab til følge. Samtidig forsvarede allierede fly, som opererede fra Henderson Field, med held amerikanske stillinger på Guadalcanal mod angreb fra japanske fly og flådestyrker.
Slaget var den sidste betydningsfulde offensiv på landjorden, som blev udført af de japanske styrker på Guadalcanal. Efter et forsøg på at landsætte yderligere forstærkninger slog fejl under Søslaget ved Guadalcanal i november 1942, gav japanerne op og evakuerede mange af de resterende styrker frem til den første uge af februar 1943.
Baggrund Slaget om Guadalcanal
Den 7. august 1942 landsattes der allierede tropper – fortrinsvis amerikanske – på Guadalcanal, Tulagi og Floridaøerne i Salomonøerne. Landsætningerne havde til formål at berøve japanerne øerne som baser, der kunne true forsyningsruterne mellem USA og Australien samt at sikre sig øerne som udgangspunkt for et felttog med det formål at isolere den japanske hovedbase ved Rabaul. Samtidig kunne man herigennem støtte de allieredes felttog på Ny Guinea. Landsætningerne blev starten på det seks måneder lange slag om Guadalcanal.Hogue, Pearl Harbor to Guadalcanal, s. 235–36.
Japanerne blev overrasket af landgangen, og om aftenen den 8. august havde de 11.000 allierede tropper under kommando af generalmajor Alexander Vandegrift sikret sig Tulagi og de omkringliggende småøer foruden en flyveplads, som var ved at blive bygget ved Lunga Point på Guadalcanal. Flyvepladsen blev senere døbt "Henderson Field" af de allierede styrker. De allierede fly, som senere kom til at operere fra flyvepladsen, blev kendt som "Cactus Air Force" (CAF) efter det allierede kodenavn for Guadalcanal. For at beskytte flyvepladsen etablerede det amerikanske marinekorps en forsvarsring omkring Lunga Point.Morison, Struggle for Guadalcanal, s. 14–5 og Shaw, First Offensive, s. 18.
Som svar på den allierede landgang på Guadalcanal overdrog den japanske overkommando opgaven med at generobre Guadalcanal fra de allierede til 17. armé, der var på størrelse med et armekorps, og som havde base ved Rabaul under kommando af generalløjtnant Harukichi Hyakutake. Den 19. august begyndte forskellige enheder fra 17. armé at ankomme til Guadalcanal med den opgave at fordrive de allierede styrker fra øen.Griffith, Battle for Guadalcanal, s. 96–9, Dull, Imperial Japanese Navy, s. 225, Miller, Guadalcanal: The First Offensive, s. 137–38. thumb|left|Henderson Field på Guadalcanal i slutningen af august 1942, kort tid efter at allierede fly begyndte at operere fra flyvepladsen. left|thumb|Japanske soldater går om bord på den såkaldte Tokyo Express.
På grund af truslen fra de allierede fly med base på Henderson Field var japanerne ikke i stand til at bruge store, langsomme transportskibe ved transporten af tropper og forsyninger til øen. I stedet brugte japanerne krigsskibe, som havde base i Rabaul og Shortlandøerne til at overføre styrkerne til Guadalcanal. De japanske krigsskibe, fortrinsvis lette krydsere og destroyere fra den 8. flåde under kommando af viceadmiral Gunichi Mikawa, kunne ikke sejle både frem og tilbage gennem "revnen" til Guadalcanal på en enkelt nat, hvilket ville have mindsket risikoen for angreb fra Cactus Air Force. Transport af tropper på denne måde gjorde det umuligt at medtage hovedparten af troppernes tunge udstyr og forsyninger, såsom tungt artilleri, køretøjer samt forsyninger og ammunition. Disse hurtige transporter på krigsskibe til Guadalcanal fortsatte under hele felttoget og blev senere kaldt "Tokyo Express" af de allierede styrker og "rottetransport" af japanerne.Frank, Guadalcanal, s. 202, 210–211.
Det første japanske forsøg på at generobre Henderson Field slog fejl, da en styrke på 917 mand blev besejret den 21. august i slaget ved Tenaru. Det næste forsøg fandt sted mellem den 12. og 14. september med 6.000 soldater under kommando af generalmajor Kiyotake Kawaguchi, der blev besejret i slaget ved Edson's Ridge. Efter deres nederlag på Edson's Ridge opgrupperede Kawaguchi og de resterende japanske tropper sig vest for Matanikaufloden på Guadalcanal.Frank, Guadalcanal, s. 141–43, 156–8, 228–46 og 681.
Hyakutake begyndte straks at forberede et nyt forsøg på at generobre Henderson Field. Den japanske flåde lovede at støtte Hyakutakes næste offensiv ved at levere de nødvendige tropper, udstyr og forsyninger til øen og ved at optrappe luftangrebene mod Henderson Field samt ved at sende krigsskibe ind og bombardere flyvepladsen.Smith, Bloody Ridge, s. 132 og 158, Rottman, Japanese Army, s. 61, Griffith, Battle for Guadalcanal, s. 152, Frank, Guadalcanal, s. 224, 251–4, 266–8 og 289–90 og Dull, Imperial Japanese Navy, s. 225–26.
Mens japanerne omgrupperede sig, koncentrerede de amerikanske styrker sig om at forstærke deres forsvar ved Lunga. Den 18. september landsatte en allierede konvoj 4.157 mand fra det 7. marineregiment på Guadalcanal. Dette regiment havde tidligere været en del af 3. provisoriske marinebrigade og var netop ankommet fra garnisonstjeneste på Samoa.Rottman, US Marine Corps, s. 71. Disse forstærkninger tillod fra 19. september Vandegrift at etablere en ubrudt linje af stillinger langs Lundaperimeteren.Griffith, Battle for Guadalcanal, s. 156 og Smith, Bloody Ridge, s. 198–200.
General Vandegrift og hans stab var klar over, at Kawaguchis tropper havde trukket sig tilbage til området vest for Matanikaufloden, og at talrige grupper af omstrejfende japanske tropper var spredt ud over området mellem Lungastillingen og Matanikaufloden. Vandegrift besluttede derfor at gennemføre en række operationer med mindre enheder omkring Matanikaudalen.Smith, Bloody Ridge, s. 204 og Frank, Guadalcanal, s. 270. thumb|right|General Vandegrift i sit kommandotelt på Guadalcanal
Marinekorpsets første operation mod de japanske styrker vest for Matanikaufloden blev gennemført i perioden mellem 23. og 27. september 1942. Den blev udført af dele af tre bataljoner, men blev slået tilbage af tropper under oberst Akinosuke Okas kommando. Ved den anden operation mellem den 6. og 9. oktober lykkedes det en større styrke amerikanske marinere at krydse Matanikaufloden, angribe nyligt landsatte japanske styrker fra 2. Sendai infanteridivision under kommando af generalerne Masao Maruyama og Yumio Nasu og tilføje svære tab til det japanske 4. infanteriregiment. Denne anden operation tvang japanerne til at trække sig tilbage fra deres stillinger øst for Matanikaufloden.Zimmerman, The Guadalcanal Campaign, s. 96–101, Smith, Bloody Ridge, s. 204–15, Frank, Guadalcanal, s. 269–90, Griffith, Battle for Guadalcanal, s. 169–76 og Hough, Pearl Harbor to Guadalcanal, s. 318–22. 2. infanteridivision blev kaldt Sendai, fordi hovedparten af soldaterne i den kom fra Miyagi-præfekturet.
I mellemtiden overbeviste generalmajor Millard F. Harmon, lederen af den amerikanske hærs styrke i det sydlige stillehavsområde viceadmiral Robert L. Ghormley, lederen af de allierede styrker i Stillehavet, om, at de amerikanske marinetropper på Guadalcanal straks måtte have forstærkninger, hvis de allierede med held skulle forsvare øen under den næste japanske offensiv. Den 13. oktober landsatte en flådekonvoj derfor det 2.837 mand stærke 164. infanteriregiment, en enhed fra nationalgarden i North Dakota, der tilhørte hærens Americal Division, og som var under kommando af oberst Robert Hall på Guadalcanal.Cook, Cape Esperance, s. 16, 19–20, Frank, Guadalcanal, s. 293–97, Morison, Struggle for Guadalcanal, s. 147–49, Miller, Guadalcanal: The First Offensive, s. 140–42 og Dull, Imperial Japanese Navy, s. 225.
Mikawas skibe fortsatte deres natlige leverancer af tropper og materiel til Guadalcanal. Mellem 1. og 17. oktober landsatte japanske konvojer 15.000 japanske tropper, som udgjorde resten af 2. infanteridivision og et regiment af 38. infanteridivision foruden artilleri, kampvogne, ammunition og forsyninger til Guadalcanal. General Hyakutake landede selv på øen den 9. oktober for at lede de japanske styrker under den planlagte offensiv. Mikawa sendte også flere gange tunge krydsere ind for at bombardere Henderson Field. Om natten den 11. oktober blev nogle af disse tunge krydsere opdaget af amerikanske flådestyrker og besejret i slaget ved Kap Esperance.Dull, Imperial Japanese Navy, s. 226–30, Frank, Guadalcanal, s. 289–330, Morison, Struggle for Guadalcanal, s. 149–71, Hough, Pearl Harbor to Guadalcanal, s. 322 og Rottman, Japanese Army, s. 61. De japanske styrker, som ankom til Guadalcanal i denne periode, omfattede hele 2. infanteridivision, 2 bataljoner fra 38. infanteridivision og forskellige artilleri-, kampvogns-, ingeniør- og andre støtteenheder. thumb|left|Den japanske general Harukichi Hyakutake foran sit hovedkvarter ved Rabaul inden han tog til Guadalcanal.
For at beskytte en vigtig forsyningskonvoj til Guadalcanal bestående af 6 langsomme fragtskibe sendte chefen for den japanske flåde Isoroku Yamamoto den 13. oktober en flådestyrke fra Truk under kommando af viceadmiral Takeo Kurita af sted for at bombardere Henderson Field. Kuritas bestod af slagskibene Kongō og Haruna, som blev eskorteret af en let krydser og 9 destroyere, og de ankom til Guadalcanal uden at være blevet opdaget. De åbnede ild mod Henderson Field kl. 01.33 den 14. oktober. I løbet af de næste 83 minutter afskød de 974 14" granater ind i Lungaområdet, og de fleste af dem faldt på og omkring den 2.200 m² store flyveplads. Bombardementet beskadigede flyvepladsens to landingsbaner alvorligt, næsten al flybenzin blev brændt af, 48 af 90 fly blev ødelagt og 41 mand blev dræbt, heriblandt 6 flybesætninger.Morison, Struggle for Guadalcanal, Frank, Guadalcanal, s. 315–20, 171–5, Hough, Pearl Harbor to Guadalcanal, s. 326–27.
Trods de store skader kunne personellet på Henderson gøre en af landingsbanerne operationsklar i løbet af nogle få timer. I løbet af de følgende uger genskabte Cactus Air Force sin styrke i takt med at allierede styrker leverede nye fly, brændstof og jordpersonale til Guadalcanal. Amerikanerne havde observeret de japanske leverancer af tropper og forsyninger og forventede en snarlig japansk offensiv, men de var ikke sikre på, hvor og hvornår den ville komme.Hough, Pearl Harbor to Guadalcanal, s. 328–29, Frank, Guadalcanal, s. 319–21.
Troppebevægelser