thumb|Kort over Republikken Udmutien Republikken Udmurtien (, ; , ) er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation beliggende ved Uralbjergene 1.325 km øst for Moskva. Republikken har indbyggere og et areal på km². Hovedstaden i Udmurtien er Isjevsk med indbyggere. Andre større byer i republikken er Sarapul med og Votkinsk, der har indbyggere.

Historie

Under sovjettiden var Udmurtien en vigtig del af det militær-industrielle kompleks og lukket for udlændinge. Disse restriktioner er nu fjernet.

Geografi Republikken er beliggende i den østlige del af den Østeuropæiske Slette mellem floderne Kama og Vjatka.

Udmurtien grænser mod sydvest, vest, nordvest og nord til Kirov oblast, mod nordøst og øst grænser republikken op til Perm kraj, mod sydøst har republikken grænse til Republikken Basjkortostan og mod syd og sydvest grænser Republikken Udmurtien op til Republikken Tatarstan. Mod øst har republikken strand til Votkinskreservoiret.

Naturressourcer

Republikkens naturressourcer omfatter bl.a. olie, tørv og mineralvand. Oliereserverne er anslået til at være 820 mio tons. Ca. 7- til 8.000.000 tons udvindes årligt.

Skove dækker over 40% af republikkens areal. De fleste af skovene er nåletræer.

Klima

Republikken har et moderat fastlandsklima (Køppen: Dfb), med varme somre og kolde vintre med masser af sne. Gennemsnitstemperaturen i januar er −14.5 °C, i juli er gennemsnitstemperaturen 18.3 °C.

Demografi

De største befolkningsgrupper i Republikken Udmurtien er russere, der udgjorde 60 %, og udmurtere, der udgjorde 27 %, ved folketællingen i 2010.

Demografisk sammensætning af Republikken Udmurtien. Befolkningsgruppe FT 1926 FT 1939 FT 1959 FT 1970 FT 1979 FT 1989 FT 2002 FT 2010 1 Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Udmurtere 395,60752,3 % 480.014 39,4 % 475.913 35,6 % 484.168 34,2 % 479.702 32,1 % 496.522 30,9 % 460.58429,3 % 410.58427,0 % Bessermanere 9.2001,2 % 2.9980,2 % 2.1110,1 % Russere 327.493 43,3 % 679.294 55,7 % 758.770 56,8 % 809.563 57,1 % 870.270 58,3 % 945.216 58,9 % 944.108 60,1 % 912.539 60,0 % Tatarere 2 19.248 2,5 % 40.561 3,3 % 71.930 5,4 % 87.150 6,1 % 99.139 6,6 % 110.490 6,9 % 109.218 7,0 % 98.831 6,5 % Ukrainere 143 0,0 % 5.760 0,5 % 7.521 0,6 % 10.267 0,7 % 11.149 0,7 % 14.167 0,9 % 11.527 0,7 % 8.332 0,5 % Mari 2.827 0,4 % 5.997 0,5 % 6.449 0,5 % 7.842 0,6 % 8.752 0,6 % 9.543 0,6 % 8.985 0,6 % 8.067 0,5 % Basjkirere 5 0,0 % 362 0,0 % 1.150 0,1 % 2.005 0,1 % 3.608 0,2 % 5.217 0,3 % 4.320 0,3 % 3.454 0,2 % Tyskere 67 0,01 % 229 0,02 % 4.776 0,36 % 2.671 0,19 % 2.628 0,18 % 2.588 0,16 % 1.735 0,11 % 1.238 0,08 % Andre 1.674 0,2 % 7.133 0,6 % 10.418 0,8 % 14.009 1,0 % 16.924 1,1 % 21.920 1,4 % 26.841 1,7 % 76.264 5,0 % Indbyggere 756.264 100 % 1.219.350 100 % 1.336.927 100 % 1.417.675 100 % 1.492.172 100 % 1.605.663 100 % 1.570.316 100 % 1.521.420 100 % 1 54.797 personer kunne ikke henføres til nogen bestemt befolkningsgruppe. Disse personer formodes at have fordelt sig forholdsmæssigt på de registrerede befolkninger. 2 <small> indbefattet Keräschen (kristlige tatarer) (1926 2.113 og 2002 650 personer)

Referencer

Eksterne henvisninger

Officiel hjemmeside Kommersant artikel NUPI-artikel