Shebelle (Oromo: Laga Shabeellee, Somali: Webi Shabeelle, Amharisk: እደላ, Italiensk: fiume Uebi Scebeli) også historisk kendt som Mogadishu-Nilen, er en flod der udspringer i Etiopiens højland og derfra løber mod sydøst, ind i Somalia mod Mogadishu. Nær Mogadishu drejer den skarpt mod sydvest, og løber parallelt kysten. Neden for Mogadishu bliver floden sæsonbestemt. I de fleste år tørrer floden ud nær Jubbaflodens udmunding, mens den i sæsoner med kraftig nedbør når Jubba og dermed havet.
Shebelle har en samlet længde på 1.820 km. Området omkring Shebeli-floden er beboet af arsi-oromofolk, somaliere i den somaliske region i Etiopien og somaliere i Somalia. I flodens nedre bassin har landbruget i vid udstrækning erstattet den traditionelle nomadiske hyrdelivsstil, og dyrkningen af bananer langs de sydlige strækninger af Shebeli- og Jubba-floderne bidrager betydeligt til Somalias eksportindustri.
Bifloder Shebelle har en række bifloder, både sæsonbestemte og permanente floder. Disse omfatter: Ererfloden Galettifloden Wabefloden
Fafen når kun Shebelle i perioder med kraftig nedbør; den tørrer normalt ud, før den når hovedfloden.
Referencer
Kategori:Vandløb i Afrika Kategori:Etiopiens geografi Kategori:Somalias geografi