Sidse Babett Knudsen R. (født 22. november 1968) er en dansk skuespiller. Hun er uddannet fra Theatre De L'Ombre i Paris i 1990 og har siden medvirket i flere danske film og tv-serier, blandt andet Let's get lost (1997), Den eneste ene (1999), Monas verden (2001), Efter brylluppet (2006), Kapgang (2014), Borgen (2010-2022), Kød og blod (2020), Undtagelsen (2020) og Vogter (2024).
Hun har desuden medvirket i udenlandske film og tv-serier, blandt andet The Duke of Burgundy (2014), Hermelinen (2015), Inferno (2016), A Hologram for the King (2016), Westworld (2016), Kvinden fra Brest (2017) og Electric Dreams (2017). For sine præstationer har hun modtaget adskillige priser og nomineringer, blandt andet Bodil- og Robert-priser samt en Emmy Award-nominering og modtaget en César Award og en Monte-Carlo TV Festival-pris, ligesom hun i 2014 blev udnævnt til ridder af den franske orden for kunst og litteratur, Ordre des Arts et des Lettres og i 2022 til ridder af Dannebrog.
Opvækst Knudsen blev født den 22. november 1968 i København som datter af fotograf Ebbe Knudsen og skolelærer Susanne Knudsen. I alderen fem til syv år boede hun med sine forældre i Tanzania, mens hendes mor gennem Mellemfolkeligt Samvirke havde et job på en skole, mens hendes far fotograferede og underviste i fotografi. Knudsen gik først på en afrikansk skole som den eneste ikke-afrikaner i klassen, men da hun ikke kunne finde sig til rette der, kom hun senere til at gå på en international skole. Efter to år i Tanzania flyttede familien tilbage til København, hvor Knudsen gik på Bernadotteskolen i Hellerup. Hendes onkel var filmoperatør i Palads i København, og hun havde derfor fripas til de mange sale, og det var her, hun som 9-årig blev sikker på, at hun ville være skuespiller: "...Jeg vidste, at jeg ville være skuespiller, og jeg vidste, at det var svært. At der ikke var mange, der fik lov til det...".
Efter en ferie til Paris som 16-årig besluttede hun sig for at flytte til byen efter gymnasiet og fik arbejde som au pair. Jobbet sagde hun dog op efter kort tid og arbejdede efterfølgende som bartender, tjener, hundelufter og rengøringshjælp, mens hun søgte ind på forskellige teaterskoler i Frankrig. Til trods for sit dårlige fransk og sin alternative optagelsesprøve blev hun i 1987 optaget på den nyligt oprettede Theatre De L'Ombre i Paris: "...Så gik jeg til optagelsesprøve, hvor jeg skulle fremføre en tekst foran et panel af lærere fra skolen. Som forberedelse lærte jeg en tekst fonetisk, men jeg blev forfærdelig nervøs ...[...]... Min tunge kunne pludselig intet af det fonetiske, og der kom mærkelige lyde ud i stedet. Jeg ved ikke helt, hvad der skete, men for at kompensere begyndte jeg at kaste mig fysisk over de møbler, jeg havde til min disposition. Kaste lidt rundt med dem og opføre mig som et vildt dyr. Det syntes panelet åbenbart var virkelig spændende. [...] I hvert fald blev jeg optaget..."
Karriere
1990-2003: Gennembrud, Let's get lost, Den eneste ene Efter endt uddannelse i 1990 gik Knudsen og andre fra hendes årgang sammen om at lave et teaterkompagni, som de turnerede med on and off i de følgende 2-3 år. Hun vendte tilbage til Danmark i 1994 efter at være blevet tilbudt at medvirke i Peer Gynt på Teater Får302 i København. Gennem teatergruppen har hun siden medvirket i Manden og kvinden på Mungo Park Teater i 1996, Dage på toppen i 1997, Alice i underverdenen på Betty Nansen Teatret i 1998 og Galileis Liv ligeledes på Betty Nansen Teatret i 1999.
Hun debuterede i 1995 i julekalenderen Juletestamentet instrueret af Nikolaj Cederholm, hvor hun i rollen som Mercedes spillede over for bl.a. Niels Anders Thorn, Lotte Andersen, Paprika Steen og Morten Hauch-Fausbøll. Kort tid efter var hun til prøvefilmning på Den Danske Filmskole i København, hvor hun mødte den instruktør-studerende Jonas Elmer, som tilbød hende at medvirke i hans midtvejsfilm. Elmer ønskede at eksperimentere med improvisation og udstyrede derfor skuespillerne i filmen med et meget vagt manuskript, hvorfra de skulle improvisere deres egne roller, dialog og handling. Eksperimentet blev til filmen Let's get lost (1997), hvor hun spillede hovedrollen som Julie over for bl.a. Troels Lyby, Nicolaj Kopernikus, Jesper Asholt, Bjarne Henriksen og Mette Horn. Filmen blev modtaget med flotte anmeldelser, og vandt Bodil- og Robert-prisen for bedste danske film, mens Knudsen for sin filmdebut vandt sin første Bodil- og Robert-pris for bedste kvindelige hovedrolle. I 1997 medvirkede hun også i kortfilmene Fanny Farveløs og En stille død. I 1998 medvirkede hun i Steen Rasmussens og Michael Wikkes mysterie-komedie Motello, og i miniserien for børn, Drengen de kaldte Kylling i rollen som mor til pigen, som Kylling forsøger at imponere. Samme år medvirkede hun også i to afsnit af TV 2 dramaserien Strisser på Samsø.
Hun fik sit store gennembrud i 1999, da hun spillede hovedrollen i Susanne Biers romantiske komedie Den eneste ene, hvor hun spillede overfor bl.a. Niels Olsen, Paprika Steen, Sofie Gråbøl og Rafael Edholm. Filmen, der stod ud i en periode, hvor dogmefilm var populære, blev en stor publikum- og anmeldersucces, og var en af de mest sete film i 1999 med omkring 850.000 biografbilletter solgt, ligesom den vandt Bodil- og Robert-prisen for bedste danske film. For sin rolle som den gravide Sus, hvis kærlighedsliv vendes på hovedet, vandt hun endnu en Bodil- og Robert-pris for bedste kvindelige hovedrolle. Samme år medvirkede hun også i Søren Kragh-Jacobsens dogmefilm Mifunes sidste sang. I 2000 spillede hun hoved- og titelrollen i Trine Piil Christensens drama Max, som den kriminelle Max, der efter løsladelse fra fængslet ønsker hævn over sin far, som var medvirkende til, at hun kom i fængsel. Filmen fik overvejende negative anmeldelser. Samme år medvirkede hun også i børne/ungdomsfilmen Mirakel af Natasha Arthy, hvor hun spillede hovedpersonen Dennis' mor, Mona.
I 2001 medvirkede hun igen i en Jonas Elmer-produktion med komedien Monas Verden. Ligesom med Let's get lost skulle Knudsen og de øvrige skuespillere, heriblandt Thomas Bo Larsen, Klaus Bondam og Jesper Asholt, igen improvisere deres karakterer og dialog, men som noget nyt i tiden, brugte Elmer internettet til at få det kommende publikum til filmen til at komme med forslag til replikker og handlingen til filmen, ligesom han delte filmens skridtvise tilblivelse med dem. Filmen blev positivt modtaget , og for sin rolle som den kedelige og triste revisor Mona, der bruger meget tid på at dagdrømme om et bedre liv, modtog Knudsen en Bodil-nominering for bedste kvindelige hovedrolle. Samme år medvirkede hun også i Niels Arden Oplevs komedie Fukssvansen i rollen som Rita.
I 2003 medvirkede hun i Natasha Arthys dogmefilm Se til venstre, der er en svensker i hovedrollen som den konfliktsky Katrine, der får vendt op og ned på sit liv dagen før hendes længe ventede bryllup, og for sin præstation modtog hun en Robert-nominering for bedste kvindelige hovedrolle. Samme år medvirkede hun også i Lars von Triers testindspilning Dogville - The Pilot, som senere på året blev til filmen Dogville. Von Trier ville teste, om hans koncept med at lade en film udspille sig på en komplet bar scene med optegnede felter på gulvet som rumdelere ville fungere, og Knudsen spillede i kortfilmen den kvindelige hovedrolle, Grace, over for Nikolaj Lie Kaas. I 2004 medvirkede hun i den dansk-irsk producerede krimi-drama-serie Beviset i rollen som Nina Kutpreka. Samme år medvirkede hun også i Erik Clausens drama Villa Paranoia og i Peter Flinths familiefilm Fakiren fra Bilbao.
2006-2015: Efter brylluppet, Borgen, Hermelinen Knudsen medvirkede i 2006 i Susanne Biers drama Efter brylluppet, hvor hun spillede overfor bl.a. Mads Mikkelsen, Rolf Lassgård og Stine Fischer Christensen. Filmen modtog stor ros og international anerkendelse, da den blev nomineret til en Oscar for bedste internationale film i 2007, og blev genindspillet på engelsk under navnet After the Wedding i 2019 med bl.a. Julianne Moore og Michelle Williams på rollelisten. For sin præstation som Helene, der til sin datters bryllup, møder sin tabte store kærlighed for første gang i 20 år, modtog Knudsen både en Bodil- og Robert-nominering for bedste kvindelige hovedrolle. I 2007 medvirkede hun i Paprika Steens komedie-drama Til døden os skiller, hvor hun spillede den hjemmegående og voldelige hustru Bente overfor Lars Brygmann, Nikolaj Kopernikus og Rasmus Bjerg. Filmen modtog blandede anmeldelser. I perioden 2004 til 2006 medvirkede Babett Knudsen i Tivoli Varietén, ledet af Søren Østergaard, som afholdt forestillinger i Glassalen i Tivoli. Hun optrådte med flere roller, hvor de mest mærkværdige var som russisk hypnotisør Svetlana Arte, som stærkeste kvinde i Skandinavien og som Fænomenet Anita. I 2008 og i 2009 medvirkede hun i henholdsvis Rasmus Heides debut-komedie Blå mænd, som den lesbiske fantast Lotte og i Charlotte Sielings drama Over gaden under vandet. Begge film modtog blandede anmeldelser.
I 2010 indtog Knudsen hovedrollen i DRs politiske drama-serie Borgen i rollen som statsminister og politiker, Birgitte Nyborg. Serien, der er skabt af Adam Price og følger livet på Christiansborg, blev modtaget med stor ros og anerkendelse, da den modtog en BAFTA-pris for bedste internationale tv-serie, og Knudsen modtog for sin rolle som den hårdtprøvede politiker, der kæmper for at skabe balance mellem sit arbejde og sit privatliv, en Emmy-nominering for bedste kvindelige hovedrolle og vandt den prestigefyldte tv-pris Golden Nymph ved Monte-Carlo Television Festival i Monaco - en pris som hun fik overrakt af Prins Albert. Medvirkende i serien er bl.a. Birgitte Hjort Sørensen, Søren Malling, Freja Riemann, Pilou Asbæk og Benedikte Hansen. Knudsen genoptog rollen i de efterfølgende to sæsoner i 2011 og 2013.
Knudsen spillede i 2010 overfor Nikolaj Lie Kaas og Søren Pilmark i komediefilmen Parterapi, som hustruen i et ægtepar, der for at kunne finansiere købet af deres drømmehjem, har en logerende boende, som agerer parterapeut på godt og ondt. Filmen modtog overvejende negative anmeldelser, og kritiserede skuespillernes præstation såvel som de fordomme, filmen opstillede, og filmen blev ikke en kommerciel succes. I 2012 medvirkede hun i Hella Joofs romantiske komedie Sover Dolly på ryggen i rollen som den skrappe og lesbiske chef, Sandra, overfor Lena Maria Christensen, Nikolaj Lie Kaas og Mia Lyhne. Filmen modtog overvejende positive anmeldelser, men Knudsens rolle fik kritik for at være malplaceret. I august 2013 var Babett Knudsen for første gang vært ved comedy-awardshowet Zulu Comedy Galla, som blev afholdt i Operaen i København.
Efter år med mindre vellykkede filmprojekter, medvirkede Knudsen i 2014 i Niels Arden Oplevs drama Kapgang, som omhandler den unge Martin og hans indtræden i puberteten og voksenlivet i 1970'ernes Sydjylland. Knudsen spillede veninden, Lizzi, til Martins afdøde mor, og for sin præstation modtog hun både en Bodil- og Robert-nominering for bedste kvindelige birolle. Filmen modtog positive anmeldelser og blev nomineret til bedste danske film ved Bodil- og Robert-uddelingerne. Samme år medvirkede hun også i det britiske erotiske drama The Duke of Burgundy af Peter Strickland, som modtog stor ros og anerkendelse. For sin præstation som den lesbiske og dominerende Cynthia, hvis parforhold pludselig ændrer balance, modtog Knudsen stor ros og modtog adskillige nomineringer som fx International Online Cinema Awards for bedste kvindelige skuespiller og hun vandt Juryens pris for bedste kvindelige skuespiller ved Torino Film Festival. Endelig medvirkede hun i 2014 også i DRs historiske drama-serie 1864, der skildrer Danmarks nederlag i den 2. slesvigske krig. Serien havde premiere på 150 års-jubilæet for slaget og blev modtaget med positive anmeldelser.