Aigars Apinis (9. juni 1973 i Aizkraukle i Lettiske SSR) er en lettisk atlet i F52-klassen, hvilket betyder, at han har begrænsede fingerbevægelser og ingen krops- eller benfunktioner. Han begyndte at praktisere i 1998, men allerede ved Sommer-Paralympiske Lege i 2000 vandt han to bronzemedaljer – én i diskoskast og én i kuglestød. Under Sommer-Paralympiske Lege i 2004 blev han olympisk mester i diskoskast og blev fjerde i kuglestød.

I efteråret 2010 skabte Apinis genlyd i samfundet ved at erklære, at han var klar til at sælge sin bronze medalje fra Sommer-PL i 2000 – Letlands første paralympiske medalje i nogensinde – i en auktion, for at tilføre Letlands Paralympiske Komité økonomiske midler, der kunne muliggøre en lettisk delegation ved handicap-VM i atletik i 2011. Ved handicap-VM i atletik i 2011, der afholdtes af den Internationale Paralympiske Komité i Christchurch i New Zealand, vandt Apinis den 24. januar 2011 en guldmedalje i kuglestød i F52/53-klassen, samtidig med at han satte ny verdensrekord for klassen. Den 27. januar 2011 vandt Apinis også en guldmedalje i diskoskast i F51/52/53-klassen.

Aigars Apinis er siden den 14. oktober 2008 Officer af Trestjerneordenen, en orden han fik overrakt af Letlands præsident Valdis Zatlers på Riga Slot den 11. november 2008.

Se også Letland ved de Paralympiske Lege

Kildehenvisninger

Eksterne henvisninger Officiel hjemmeside

Kategori:Personer fra Aizkraukle Kategori:Paralympiske mestre fra Letland Kategori:Officerer af Trestjerneordenen Kategori:Diskoskastere fra Letland Kategori:Kuglestødere fra Letland Kategori:Handicapsportsfolk fra Letland