Jules de Bisschop (født 5. februar 1879, død 21. december 1954) var en belgisk roer, som deltog i de olympiske lege 1900 i Paris.
Bisschop var med i den belgiske otter (fra klubben Royal Club Nautique de Gand) ved OL 1900. Her blev belgierne nummer to i det indledende heat, og i finalen vandt de sølv med tiden 6.13,8 minutter efter den amerikanske båd, der roede i 6.07,8, mens hollænderne vandt bronze i 6.23,0. Den øvrige besætning i den belgiske båd blev udgjort af Marcel van Crombrugge, Frank Odberg, Oscar de Somville, Prospère Bruggeman, Oscar de Cock, Maurice Hemelsoet, Maurice Verdonck og styrmand Alfred van Landeghem.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Roere fra Belgien Kategori:Deltagere for Belgien ved sommer-OL 1900 Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Belgien