Københavns bombardement var den britiske terrorbombning og den efterfølgende belejring af København under Englandskrigene i september 1807 og udgjorde både kulminationen på den britiske invasion af Sjælland og indledningen til krigen mellem Danmark-Norge og Storbritannien 1807–1814. Bombardementet fandt sted fra 2. til 5. september 1807 (med overgivelse og følger frem til 7. september), efter at Storbritannien havde krævet den danske flåde udleveret af frygt for, at kronprins Frederik ville stille den til rådighed for Frankrig i den tilspidsede europæiske stormagtskonflikt.
Baggrunden var den internationale situation efter Tilsit-aftalerne, hvor Rusland i juli 1807 lovede Napoleon 1. at tiltræde fastlandsspærringen og presse de resterende neutrale stater til det samme. Frankrig krævede derfor i august, at Danmark tilsluttede sig spærringen, mens Storbritannien samtidig stillede kronprinsen et ultimatum om enten at indgå alliance med briterne og betingelsesløst udlevere flåden som pant for fortsat neutralitet eller gå i krig. Da ultimatumet blev afvist, invaderede britiske styrker allerede 16. august 1807 Sjælland, hvor de gik i land i Vedbæk. Invasionen kunne gennemføres uden større modstand, fordi hovedparten af den danske hær befandt sig i Holsten.
Den britiske flåde blev ledet af admiral James Gambier, mens landstyrken på omkring 26.000 mand, overvejende briter og tyske tropper, stod under general Lord Cathcart. Efter at have indesluttet København indledte briterne i begyndelsen af september et voldsomt bombardement af byen, der især ramte civilbefolkningen og store dele af den tætbebyggede bykerne. Efter tre døgns beskydning kapitulerede den danske regering og udleverede flåden til Storbritannien.
Bombardementet kostede omkring flere tusinde mennesker livet, ødelagde cirka 300 ejendomme fuldstændigt og efterlod mere end 1.500 bygninger alvorligt beskadigede. Begivenheden står som et af de mest ødelæggende bombardementer af en europæisk hovedstad i perioden og markerede det definitive brud på Danmarks neutralitetspolitik under Napoleonskrigene.
Baggrund thumb|left|C.A. Lorentzen, Den rædsomste Nat. Kongens Nytorv under bombardementet natten mellem 4. og 5. september 1807, 1807-1808, Statens Museum for Kunst. I slutningen af 1806 udstedte Napoleon dekretet om fastlandsspærringen, der fordrede, at al handel med Storbritannien blev forbudt for franskmænd og deres allierede. Storbritannien svarede igen med at forbyde neutral handel mellem fjendtlige havne, hvilket skabte vanskeligheder for de tilbageværende neutrale lande, heriblandt Danmark. Ved freden i Tilsit i juli 1807 kom Napoleon overens med Zar Alexander I, således at Danmark efterhånden var det eneste neutrale land på det europæiske fastland. Storbritannien sendte i juli 1807 en større invasionsflåde til Østersøen med det formål at kræve den danske flåde udleveret, af frygt for at den skulle falde i Napoleons hænder. Den danske flåde var dette år ikke genstand for større udrustning, og de fleste skibe lå aftaklede i flådens leje. Den britiske flåde bestod af 24 linjeskibe, 22 mindre skibe samt transportfartøjer med sammenlagt 30.000 mand. Med denne styrke i baghånden forhandlede den engelske Francis Jackson, men opnåede ikke en ønsket traktat.
Belejring thumb|left|Den engelske flåde ud for København august 1807. Da briterne ikke fik hvad de ville sendte de kongen et brev om at tage skibene med magt, men kongen valgte ikke at udruste sin flåde i håb om at forblive neutrale. Københavns kommandant Ernst Peymann blev øverstbefalende for landforsvaret, og kommandør Steen Bille blev chef for søforsvaret. Den 16. august gjorde briterne landgang ved Vedbæk uden modstand fra dansk side og blev placeret i en halvkreds rundt om København fra Svanemøllen til Kalveboderne. Den 1. og 2. september fremsendte briterne en opfordring til general Peymann om overgivelse og udlevering af flåden – uden resultat. Bombardementet begyndte kl. halv otte om aftenen den 2. september. Briterne bombarderede byen uden at tage hensyn til civile og offentlige bygninger. De brugte bl.a. brandraketter af den nyopfundne congrevske type, som vises i Orlogsmuseets samlinger. I 12 timer vedvarede bombardementet, der forvoldte stor skade. Ved 6-tiden den næste aften genoptoges bombardementet, der atter varede til kl. 8 næste morgen. Efterhånden blev husene tømt for beboere og dermed forsvandt også mulighederne for at opretholde det lokale brandforsvar. Den 4. september kl. 7 begyndte atter bombardementet, og indbyggernes modstandskraft syntes at ebbe ud.
Tårnspiret på Vor Frue Kirke blev ramt og styrtede brændende ned over kirken, der antændtes og udbrændte totalt. En storbrand bredte sig nu omkring universitetet, og slukningsarbejdet var på grund af overbelastning næsten gået i stå. Rundetårn med Trinitatis Kirke, der rummede universitetsbiblioteket på loftet, blev reddet ved en ekstraordinær indsats af bl.a. soldater og folk fra Holmen. Bombardementet fortsatte den 5. september, og der var nu stemning for kapitulation. Der blev sendt en parlamentær af sted til den britiske general, der klart svarede, at bombardementet fortsatte, hvis man ikke kunne acceptere flådens udlevering. thumb|Gråbrødre Torv efter bombardementet 1807. Malet af J.P. Møller i 1808 efter samtidig tegning. Malerisamlingen på Frederiksborg Slot. Den 6. september formuleredes kapitulationen: Udlevering af flåden, besættelse af Kastellet og flådens anlæg indtil flåden var ekviperet og kunne afgå ved egen hjælp.
Afsked med Orlogsflåden thumb|Englændernes ødelæggelser på Holmen thumb|Christian Mølsted, Flåden forlader havnen for sidste gang, 1919, Øregård Gymnasium.Englænderne sejler bort med den dansk-norske flåde den 21. oktober 1807.
Briterne invaderede København og holdt sig i den efterfølgende måned indenfor ovennævnte område, medens de udrustede flåden, således at det ikke kom til sammenstød med befolkningen. I slutningen af oktober afsejlede briterne med hele den danske flåde. 80 krigsskibe og 243 transportskibe sejlede nordud gennem Sundet. Det engelske krigsbytte omfattede 17 linjeskibe, 17 fregatter og 19 mindre skibe samt 26 kanonbåde. Briterne fjernede i øvrigt næsten al udrustning fra flådens etablissementer og ødelagde de på stabel stående nybygninger.
Danmark mistede herved forudsætningerne for at beskytte sin søhandel og hævde herredømmet i søterritoriet. Det var definitivt slut på den florissante periode, der havde gjort København til en af de vigtigste byer i Østersøområdet. Desuden var Danmark tvunget ud af neutraliteten og havde valgt side for Frankrig.
Referencer
Litteratur Thomas Munch-Petersen, København i flammer : hvordan England bombarderede København og ranede den danske flåde i 1807, Gyldendal, 2007. . Peter Henningsen (red.), København 1807 : belejring og bombardement, Jyllands-Posten, 2007. . Niels Kofoed (red.), Københavns bombardement 1807 : danske digteres øjnevidneskildringer, ABC, 2007. . Rasmus Glenthøj & Jens Rahbek Rasmussen (red.), Det venskabelige bombardement : København 1807 som historisk begivenhed og national myte, Museum Tusculanum, 2007. . Jan Møller, 1807 – København i flammer, Aschehoug, 2007 (2. udgave). . K.G.H. Hillingsø, Landkrigen 1807, Gyldendal, 2007. . Rolf Scheen, Flådens ran – tabet af den dansk-norske flåde 1807, Gyldendal, 2007. .
Eksterne henvisninger Englandskrigene 1801-1814 Brandmajoren: Brandkorpsets vagtjournal under bombardementet, Københavns Stadsarkiv Digitale udgaver af adskillige øjenvidneberetninger og samtidige historiske fremstillinger af bombardementet findes på Selskabet for Københavns Histories hjemmeside H. C. Ørsteds beretning om Københavns Bombardement Carl Baggers digt Den engelske Kapitain i Kalliope. Christian Winthers digt Matrosen i Kalliope.
Kategori:Begivenheder i 1807 Kategori:Englandskrigene Kategori:Fjerde koalitionskrig Kategori:Bombning Bombardement