Alexander Lange Kielland (oprindeligt Kjelland) (18. februar 1849 i Stavanger – 6. april 1906 i Bergen) var en af Norges mest kendte forfattere i det 19. århundrede. Sammen med Henrik Ibsen, Bjørnstjerne Bjørnson og Jonas Lie regnes han til "de fire store" norske forfattere i slutningen af århundredet.

Kielland debuterede i 1879 med Novelletter, en samling af korte noveller, og året efter skrev han sin første roman, Garman & Worse. Han skrev i en realistisk og samfundskritisk stil. I Skipper Worse (1882) gik han til angreb på fanatismen i bedehusmiljøer, mens Gift (1883) var et opgør med embedsstandens centrale autoriteter - kirke, stat og latinskole. Da han i 1885 ansøgte om digtergage fra Stortinget, sagde flertallet nej, fordi det var "betænkeligt, om Staten skulde understøtte og med sin Anerkjendelse stemple en Forfattervirksomhed, som i alle Fald tildels formenes at staa i Modsætning til de inden Nationen herskende moralske og religiøse Begreber". Men i 1896 kom loven om højere almenskoler, en norsk skolereform, der indførte et treårigt gymnasium, hvor latin helt var forsvundet. Latinskolerne var nedlagt.Skolereformen af 1896

I Danmark bæres hans navn i høj grad af Garman & Worse, en grupperoman uden nogen egentlig hovedperson, med forskellige personer og miljøer omkring handelshuset Garman & Worse.Garman og Worse

Bibliografi Paa Hjemveien (drama) 1878 Novelletter (kortprosa) 1879 Balstemning 1879 Garman & Worse (roman) 1880 Nye Novelletter (kortprosa) 1880 For Scenen. Tre Smaastykker (drama) 1880 Arbeidsfolk (roman) 1881 Else (roman) 1881 Skipper Worse (roman) 1882 To Novelletter fra Danmark (kortprosa) 1882 Gift (roman) 1883 Fortuna (roman) 1884 Sne (roman) 1886 Tre Par (drama) 1886 Sankt Hans Fest (roman) 1887 Bettys Formynder (drama) 1887 Professoren (drama) 1888 Forsvarssagen (essays) 1890 Jacob (roman) 1891 Mennesker og Dyr (essays) 1891 Omkring Napoleon (essays) 1905

Noter

Eksterne henvisninger

Kategori:Romanforfattere fra Norge Kategori:Novelleforfattere fra Norge Kategori:Dramatikere fra Norge Kategori:Personer i Norges historie Kategori:Norsksprogede forfattere fra Norge