Jalāl al-Dīn Muḥammad Rūmī, almindeligvis kendt som Rumi (30. september 1207 – 17. december 1273), var en persisk sufi-mystiker og digter. Han grundlagde sufiordenen Mevlevi-ordenen, også kendt som de dansende dervisher.
Rumi var en indflydelsesrig skikkelse inden for sufismen, som er islams mystiske gren. Hans tanker og værker fylder meget, både i persisk litteratur og i mystisk digtning generelt.
Rumi blev dybt præget af sit møde som 37-årig med dervishen Shams-e Tabrizi. Shams blev hans læremester, og der udviklede sig et usædvanligt tæt åndeligt forhold mellem de to. Rumi sørgede dybt, da Shams fire år senere pludselig forsvandt, og sorgen satte gang i en rig poetisk digtervirksomhed.
Rumis digte behandler tidløse menneskelige emner – kærlighed, tab, mening, forvandling – i et sprog, der overskrider kultur og tid. Hans digte er lettilgængelige, men rummer samtidig flere lag. Hans hovedværk Masnavi, ofte kaldt "Den persiske Koran", betragtes som et af de største digte i det persiske sprog. Mange muslimer, især inden for den persiske kultursfære, betragter Masnavi som det vigtigste værk i islamisk litteratur, kun overgået af Koranen.
Rumis værker læses i dag bredt i Iran og Tyrkiet. Hans digte er blevet oversat til mange sprog, og opnåede i 2000-tallet også stor popularitet i mange vestlige lande. I USA var han den bedst sælgende digter i en årrække.Jane Ciabattari: Why is Rumi the best-selling poet in the US? Artikel på bbc.com 21. oktober 2014.
Rumi var troende muslim, samtidig med at der er spor af religiøs pluralisme i hans værker.
Liv Rumi blev født i 1207 af persiske forældre. Hans fødested angives normalt at være byen Balkh i det nuværende Afghanistan., besøgt 19. august 2026.] Nogle kilder angiver dog den nærliggende landsby Wakhsh, en landsby på østbredden af Wakhsh-floden. Landsbyen er i dag kendt som Sangtuda i det nuværende Tadsjikistan.Annemarie Schimmel: "I Am Wind, You Are Fire," p. 11. Hun henviser til en artikel fra 1989 af Fritz Meier:Lewis: Rumi: Past and Present, East and West. The Life Teachings and Poetry of Jalâl al-Din Rumi. One World Publications, Oxford, 2000, S. 47. Rumis far, Bahâ' uddîn Walad, var en kendt prædikant og lærer.
Enten som følge af en uenighed med landets hersker eller på grund af truslen fra en mongolsk invasion forlod familien Balkh-området omkring 1218. Den rejste i længere tid i Mellemøsten og kom blandt andet til Mekka, inden den til sidste nåede Anatolien i det nuværende Tyrkiet. Her herskede det politisk mægtige og kulturelt interesserede seldsjuk-dynasti. Hovedstaden Konya var på det tidspunkt et tilflugtssted for intellektuelle og kunstnere fra hele den østlige del af den muslimske verden, og her slog Rumis familie sig ned i 1228. Rumis far underviste ved en af de talrige madrasaer (islamiske skoler) i byen, og da han døde i 1231, overtog Rumi hans position som lærer i madrasaen.
Mødet med Shams thumb|upright=1.2|Rumi (til venstre) møder Shams-e Tabrizi. Maleri fra ca. 1600. Rumis møde med dervishen Shams-e Tabrizi den 15. november 1244 ændrede hans liv fuldstændigt. Fra at være en dygtig lærer og jurist blev Rumi forvandlet til en asket og en discipel af Shams-e Tabrizi. Sufi-mystik lægger stor vægt på forholdet mellem mester og discipel. Det er vigtigt at engagere sig i discipelskab for at nå fana, det højeste niveau af åndelig udvikling i sufismen.Courtney Stewart: Art of the Sufis
Der udviklede sig et usædvanligt tæt åndeligt forhold mellem Rumi og Shams-e Tabrizi. De var, med Rumis ord, "to kroppe med én sjæl".Jes P. Asmussen: Islam, s. 370. En nat i december 1248 forsvandt Shams pludselig for aldrig at vise sig igen. I mere end en måned nægtede Rumi at tro på rygterne om, at han var død. Efter 40 dage accepterede Rumi dog, at Shams var død, og han klædte sig i sort for at udtrykke sin sorg.
Rumis kærlighed til Shams og hans sorg over hans død fandt udtryk i en samling lyriske digte i form af ghazaler, en udbredt form for mellemøstlig kærlighedsdigtning. De blev til digtsamlingen Divan-e Shams-e Tabrizi, der er navngivet efter og skrevet til ære for Shams. Rumi gik selv ud for at lede efter Shams og rejste til Damaskus. Dér indså han:
"Hvorfor skulle jeg søge?Jeg er den samme som ham.Hans essens taler gennem mig." The Essential Rumi. Translations by Coleman Barks, s. xx.
Rumis sidste år thumb|Rumis gravsted i Konya I de sidste år af sit liv skrev han sit mest kendte værk, Masnavi, et værk i seks bind, der nogle gange er beskrevet som "Koranen på persisk". Det er et af de vigtigste værker i islamisk litteratur, kun overgået af Koranen. Rumi tilbragte en stor del af sit liv i byen Konya i Anatolien, som nogenlunde svarer til det nuværende Tyrkiet. Her dikterede han de seks bind af Masnavi til sin elev Chalabi.Jalāl Al-Dīn Rūmī og William C. Chittick: The Sufi Path of Love: the Spiritual Teachings of Rumi, s. 5-6.
I december 1273 blev Rumi syg. Han døde den 17. december 1273 i Konya. De forskellige religiøse samfund i Konya sørgede over hans død. Lokale kristne og jøder sluttede sig til mængden, der samledes for at tage afsked, mens hans lig blev båret gennem byen.Jawid Mojaddedi: Rumi, Jalal al-Din. Introduction, s. xix.Schimmel, A.: "Rūmī." Encyclopedia Britannica, hentet 19. august 2026.
Rumis digtning thumb|Digteren Rumi. Rumis digte er den mest fremtrædende del af hans livsværk. Det er gennem digtene, at han først og fremmest har udøvet sin indflydelse. Han skrev primært på persisk (farsi), selvom han boede i Anatolien. Hans digte er grundlæggende tekster i persisk litteratur og islamisk mystik.
Rumi behandler i sine digte tidløse menneskelige temaer – kærlighed, tab, mening, forvandling – i et sprog, der overskrider kultur og tid. Hans poesi fungerer som litteratur, psykologi, spiritualitet og praktisk visdom på samme tid.The 12 Most Famous Rumi Poems: Full Meanings & Translations Hans digte er umiddelbart lettilgængelige, men rummer samtidig flere lag.
Masnavi
Hans ene digteriske hovedværk, og hans mest kendte værk i det hele taget, er Masnavi. Dette seksbindsdigt indtager en fremtrædende plads i den rige persiske sufi-litteratur, hvor det er et af de mest læste og kommenterede, og kaldes ofte "Den persiske Koran".Jawid Mojaddedi: Rumi, Jalal al-Din. The Masnavi. Book One. S. xix. Det indeholder små novelleagtige fortællinger i poetisk form, som forholder sig til mystikernes gudsoplevelser. Værket kan ses som en rejse gennem 1200-tallets mystiske filosofi. Et erotisk element med en jordisk elskende som mål er fremtrædende. Den elskede kan dog samtidig ses som et symbol på kærligheden til Gud.
Masnavi indeholder cirka 27.000 linjer, idet hver linje består af et par med et internt rim. Det indledes med det berømte digt Rørfløjtens sang, som beskriver smerten over at være "skilt fra rod og stamme" (dvs. fra Gud) og længslen efter "at høre hjemfærdstimen slå" (dvs. genforeningen med Gud).Jes P. Asmussen: Islam, s. 370. Her er et uddrag af Rørfløjtens sang:”Lyt til rørfløjten og dens fortælling, hvordan den synger om adskillelse:Lige siden jeg blev skåret væk fra rørenes krat, har min klage fået mænd og kvinder til at græde.Jeg savner et hjerte sønderslidt af længsel, så jeg kan dele denne kærligheds smerte.Alle, der færdes fjernt fra egen rod, længes efter genforeningens øjeblik.” Oversættelse fra: Rumis universelle arv.
Rumis andet digteriske hovedværk er Dīwān-e Kabīr (Det Store Værk) eller Dīwān-e Shams-e Tabrīzī (Shams' værker fra Tabriz), opkaldt til ære for Rumis mester Shams.
Eksempler på digte
Her er nogle eksempler på Rumis digtning:Hvor der er ruin, er der håb om en skat. Såret er stedet, hvor Lyset trænger ind i dig. (fra Dīwān-e Kabīr).Din opgave er ikke at søge efter kærlighed, men blot at søge og finde alle de hindringer i dig selv, som du har bygget mod den.Lad dig stille blive draget af den mærkelige tiltrækning til det, du virkelig elsker. Lad den skønhed, vi elsker, være det, vi gør. Kærlighed er broen mellem dig og alting. Ud af denne samme kærlighed opstår vidundere.
Rumis lære
Rumi var barn af sufismen, en islamisk filosofisk retning, der lægger vægt på indre gudsdyrkelse fremfor konform regelreligiøsitet. Ligesom andre sufi-digtere i persisk litteratur taler Rumi i sin poesi om den kærlighed, der gennemsyrer verden. Rumis lære udtrykker også de principper, der opsummeres i det Koranvers, som Shams-e Tabrizi citerede som essensen af profetisk vejledning: "Der er ingen gud, der er værdig til tilbedelse, undtagen Allah, og bed om tilgivelse for dine synder." (Sura 7,19).
I den fortolkning, der tilskrives Shams, befaler første del af verset menneskeheden at søge viden om tawhid (Guds enhed: Gud er udelelig og har ingen partner), mens anden del instruerer dem i at benægte deres egen eksistens. Ifølge Rumi leves tawhid fuldt ud gennem den kærlighed, der beskrives som "den flamme, der, når den blusser op, brænder alt væk, undtagen Den Evige Elskede." RUMI, JALĀL-AL-DIN vii. Encyclopaedia Iranica.
Rumis længsel efter dette ideal fremgår tydeligt i følgende digt, der beskriver en åndelig udvikling gennem reinkarnation:Nils-Olof Jacobsen: Liv efter døden, s. 321."Jeg døde som mineraltilstand og blev til en plante,jeg døde som vegetativ tilstand og nåede dyretilstand,jeg døde som dyretilstand og blev til et menneske.Hvad skulle jeg så frygte? Jeg er aldrig blevet mindre af at dø.Ved næste angreb [fremad] vil jeg dø for menneskets natur,så jeg kan løfte [mit] hoved og vinger [og svæve] blandt englene.Og jeg må [også] springe fra floden i [englens tilstand].Alt forgæves, undtagen Hans Ansigt.Endnu en gang vil jeg blive ofret fra [englens tilstand].Jeg vil blive det, som ikke kan komme ind i fantasien.Så vil jeg blive ikke-eksisterende; ikke-eksistens siger til mig [i toner] som et organ:Sandelig, til Ham er vores tilbagevenden." Masnavi III, 3901-3906.
Mevlevi-ordenen thumb|Dansende dervisher. Fra en Rumifestival i 2007.
Rumis lære blev grundlaget for Mevlevi-ordenen, som hans søn, Sultan Walad, organiserede efter hans død. Rumi ledsagede ofte sine digte med en hvirvlende dans, og mange af hans digte blev skrevet med henblik på at blive sunget ved sufiforsamlinger. Det var herudfra, at praksissen med de dansende dervisher udviklede sig til en rituel form.
I Mevlevi-traditionen udvikledes sema, som er et sufi-ritual, der omfatter sang, instrumentspil, dans og oplæsning af poesi. Sema er en særligt populær form for tilbedelse i sufismen. Det er i virkeligheden en mystisk rejse med en åndelig opstigning i kærlighed til Det Fuldkomne. På denne rejse vender den rejsende sig symbolsk mod sandheden, vokser gennem kærlighed, opgiver egoet, finder sandheden og når frem til Det Fuldkomne. Vedkommende vender derefter tilbage fra denne åndelige rejse med en større modenhed til at elske og tjene hele skaberværket - uden at skele til tro, race, klasse eller nationalitet.
Religiøst udsyn På trods af henvisninger til andre verdensreligioner anser Rumi tydeligvis islam for at være de andre overlegen. Som sunnimuslim priser Rumi Koranen, ikke kun som muslimernes hellige bog, men også som et redskab til at skelne sandhed fra løgn. Som sådan fungerer Koranen som en vejledning for menneskeheden og for dem, der ønsker at forstå verden.Sarah Demmrich og Ulrich Riegel: Western and Eastern perspectives on religion and religiosity, s. 51.
Rumi er grundlæggende muslim, selvom hans mystiske tilgang (sufismen) lægger vægt på indre erfaring og direkte forbindelse til det guddommelige. Hans poesi er dybt forankret i muslimsk filosofi, samtidig med at den er universel.The 12 Most Famous Rumi Poems: Full Meanings & Translations
Ifølge Rumi repræsenterer islams profeter den højeste åndelige udvikling og er tættest på Gud. Gennem alle hans skrifter fremstilles Muhammed som det perfekte eksempel.Demmrich, Sarah, og Ulrich Riegel (red.): Western and Eastern perspectives on religion and religiosity. Vol. 14. Waxmann Verlag, 2020. p. 52