Lorentz Schrødersee, født Schrøder (1749, død 1. september 1829) var en dansk officer.
Han var søn af regimentskvartermester, senere justitsråd og toldinspektør i København, Werner Schrøder (død 1758) og Johanne f. Fisker (død 1757) og bror til søofficeren Johan Christian Schrødersee. Han gjorde karriere i Hæren og endte som generalmajor og kammerherre.
Efter at hans farbroder, konferensråd, generalpostdirektør Johan Christian Schrødersee (1706-1772), der blev adlet 1759, var død uden mandlig arving (han havde en søn og en datter (gift med Theodor Holmskiold), men sønnen døde før faderen), optoges han og hans broder i den danske adelstand 1777, ligesom farbroderen med navnet Schrødersee. Lorentz Schrødersee blev dog sidste mand af den adlede slægt.
Kilder Johan Christian Schrødersees (1754-1801) biografi i Dansk Biografisk Leksikon. Vilhelm Richter, 100 Aars Dødsfald i Danmark (1791-1890), 1901-05, s. 990. Online-udgave Memoirer og Breve udgivne af Julius Clausen og P.F. Rist. III: Fra Hoffet og Byen. Stemninger og Tilstande 1793-1822 i Breve til Joh. Bülow til Sanderumgaard, København: Gyldendal 1906. Online-udgave
Kategori:Generalmajorer fra Danmark Kategori:Danskere i 1700-tallet Kategori:Danskere i 1800-tallet Lorentz Kategori:Kammerherrer fra Danmark