Foss A/S er en dansk familieejet virksomhed, der producerer analyseinstrumenter og softwareløsninger til landbrugs- og fødevareindustrien. Den blev etableret i 1956 i Hillerød, Danmark af civilingeniør Nils Foss for at automatisere tidskrævende analysemetoder i landbrugssektoren. FOSS' første instrument, Ceratester, blev udviklet til at teste fugt i korn. Siden er virksomheden vokset til at levere analytiske instrumenter til en række industrier, herunder mejeri-, foder-, kød-, bryggeri- og vinindustrien.
Teknologisk bygger FOSS' løsninger blandt andet på spektroskopi, røntgenteknologi og avancerede kemometriske metoder, som anvendes til kvalitetskontrol og procesoptimering i fødevareproduktionen.
Virksomhedens hovedkvarter ligger fortsat i Hillerød, hvor Foss Innovation Center blev indviet i 2014. I 2026 åbnede selskabet FOSS Production & Logistics i Vinge ved Frederikssund, som er global produktions- og logistikcenter.
FOSS har omkring 1750 medarbejdere, og sælger deres løsninger gennem salgs- og serviceselskaber i 34 lande såvel som over 70 distributører verden over.https://www.fossanalytics.com/en/landingpages/global/hr/annual-report-2025 Der er udvikling og produktion i Danmark og Kina. I 2025 omsatte virksomheden for omkring 2,7 mia. kr.Analytical A/S . Proff.dk. Hentet 9/11-2021 10 % af virksomhedens omsætning bliver investeret i forskning og udvikling.Innovation that Matters. fossanalytics.com. Hentet 9/11-2021
Historie
Sommeren 1956 var præget af vådt vejr, og det viste sig at være et held"Mål og mod", af Jeppe Andrup og Astrid Skotte (2019). Nedbøren skabte nemlig øjeblikkeligt efterspørgsel efter FOSS ' første produkt, kornfugtmåleren Ceratester.
Civilingeniør Nils Foss var vendt hjem fra USA for at stifte virksomheden på opfordring af sin far, civilingeniør Erling Foss, der var søn af Alexander Foss, medstifter af FLSmidth. Allerede fra begyndelsen var ambitionen at skabe en international virksomhed. Det første udenlandske kontor blev åbnet i Hamborg i 1963, og i de følgende årtier etablerede FOSS sig på markeder verden over.
Med afsæt i kornanalyse udvidede FOSS i 1960'erne forretningen til også at omfatte automatiserede analyseløsninger til mejeriindustrien.
I 1997 opkøbte FOSS Perstorp Analytical AB, som omfattede virksomhederne Tecator AB og NIRSystems Inc., og voksede dermed ca. til dobbelt størrelse.
Ledelse
Nils Foss var adm. direktør fra virksomhedens grundlæggelse til 1968 og igen fra 1981 til 1990.
I 1990 overtog Peter Foss posten som adm. direktør. I 2011 blev han bestyrelsesformand, mens Torben Ladegaard blev adm. direktør.
I 2016 blev Kim Vejlby Hansen adm. direktør.
I 2026 tiltrådte Christian Rosenkrantz de Lasson som adm. direktør for FOSS.
Litteratur Andrup & Skotte, Mål & Mod – om erhvervsmand Nils Foss og FOSS, Børsen, 2007] Nils Foss, Efter min bedste overbevisning - Om iværksætteri, ledelse og samfundsansvar (Lindhardt og Ringhof, 2014)
Referencer
Eksterne henvisninger
(FOSS IQX)
Kategori:Fremstillingsvirksomheder i Danmark Kategori:Etableret i 1956 Kategori:Virksomheder i Hillerød