Olaf Linck (født 28. juni 1874 i København, død 28. juli 1958) var en dansk journalist, rejsebogsforfatter og globetrotter. Han startede sin journalistisk løbebane på det konservative Vort Land 1900-1913 og arbejdede derefter på Berlingske Tidende 1913-1924, hvorefter han blev tilknyttet Nationaltidende som rejsende medarbejder og sideløbende arbejdede som freelancekorrespondent for en række danske og udenlandske aviser. I 1919-1920 var han desuden redaktør af Skandinavisk Sø og Handels-Tidende. Linck debuterede som forfatter i 1919 og skrev over 30 rejsebøger, romaner, drengebøger, biografier om danskere bosat i andre verdensdele samt vejledninger til udvandrere. Desuden var han medstifter af Dansk Journalistforbund og sad i dettes første bestyrelse. Han foretog flere store reportagerejser til Afrika, Amerika og Østen og boede i længere perioder hos indfødte folkeslag som zuluerne i Sydafrika i 1921, sioux-indianere i USA i 1925 og battaker og atchinesere på Sumatra i 1926.
Bibliografi Faglitteratur Rejsebøger Fra Kina til Danmark i en Ketch, 1924 En Sommer blandt Sioux-Indianere, 1925 Kanada det store Fremtidsland, 1926 Sumatra, Landet for Mænd, 1927 En Sommer blandt Zulukaffere, 1928 Glædens Land, 1929 Den rette Mand, 1930 Kong Hans ved Stillehavet, 1930 Etatsraad H N Andersen paa Rejse, 1937 Paa Eventyr i Kanadas Skove, 1945 Til søs igen under Dannebrog, 1945 Det tabte Land – Minder fra Dansk Vestindien, 1947
Bøger om danske udvandrere Danskere under Sydkorset, 1921 Danskere under Stjernebanneret, 1922 Chancen derude—! Udvandrerens Bog, 1924 En Dansker i Østen (Laurits Andersens Livs Eventyr), 1927
Bøger om danske forhold Hedebønder og Vestkystfolk, 1927 Den store Børneven (Einar Holbøll og Julemærket), 1928 Kommer snart hjem (samtaler med danske sømænds hustruer og mødre), 1942
Fiktion
Romaner Ved lykkens port, 1919 Den gode muld, 1922 Glædens land, 1929 Drengebøger Ole Skibsdreng paa Verdensrejse Ole Skibsdreng blandt kinesiske Sørøvere Styrmand Dans Bedrifter
Hæder Livsvarigt medlem af Geografiska Sällskapet i Finland.
Kilder Raunkjærs Konversationsleksikon, 1948 Erik Helmer Petersen: Pionererne,1986
Eksterne henvisninger Kraks Blå Bog 1957 Olaf Linck på Dansk Forfatterleksikon
Kategori:Rejsebogsforfattere fra Danmark i 1900-tallet Kategori:Journalister fra Danmark Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Personer fra København Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Romanforfattere fra Danmark Kategori:Journalister ved Berlingske Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark