Copenhagen Hockey var en dansk ishockeyklub, der blev stiftet i sommeren 2011, og som havde hjemmebane på Hvidovre Isstadion i Frihedens Idrætscenter i Hvidovre. Klubben var et elitesamarbejde mellem Kjøbenhavns Skøjteløberforening, Gladsaxe Ishockey, Hvidovre Ishockey Klub samt selskabet bag Hvidovre Ligahockey. Holdet overtog Hvidovre Ligahockeys licens og spillede i landets bedste række, AL-Bank Ligaen i sæsonerne 2011-12 og 2012-13. Selskabet bag holdet meddelte 28. februar 2013, at det fra dags dato var gået konkurs.

Historie Holdet blev i juni 2011 etableret i et selskab under navnet Copenhagen Hockey og Event ApS. Selskabet havde fra starten en egenkapital på 75.000 kr. De 3 involverede klubber, Kjøbenhavns Skøjteløberforening, Gladsaxe Ishockey, Hvidovre Ishockey Klub ejede tilsammen 51% af selskabet, mens private investorer ejede den resterende del. Ambitionen var at man i 2013 havde en kapital på over 500.000 kr og derefter kunne omdanne det fra et anpartsselskab til et aktieselskab. Administration ved Hvidovre Ligahockey fortsatte under det nye navn. Klubben sagde ved etableringen, at det var målet at etablere et storhold i København, der kunne spille op med de jyske hold i Superisligaen. På daværende tidspunkt havde sjællandske hold kun vundet Danmarksmesterskabet to gange inden for de seneste 20 år.

Copenhagen Hockey kom imidlertid ikke godt fra start i Superisligaen 2011-12. Efter de første otte kampe havde holdet kun 2 point på kontoen og lå sidst i tabellen. I slutningen af oktober 2011 afskedigede klubben tre canadiske spillere, deriblandt klubbens to mest scorende. Årsagen var at klubben var kommet i økonomiske vanskeligheder, da den ventede tilgang af sponsorer ikke fulgte budgettet. Klubbens sluttede sæsonen på rækkens niende og sidste plads og opnåede kun 28 point i 40 kampe.

I den efterfølgende sæson blev resultaterne ikke bedre, og man hentede blandt andet Per Holten Møller ind som ny cheftræner i november 2012. Det hjalp dog ikke meget, og klubben sluttede igen grundspillet på sidstepladsen med rekordlave 10 point for 40 kampe. I slutningen af februar 2013 meddelte klubben, at den var gået konkurs.

Da klubben gik konkurs bestod spillertruppen af følgende spillere.

Målmænd Backs Forwards Forwards 1 Edgars Lusins 31 Nicklas Dabbagh 35 Christian Møller 10 Marco Illemann 12 Christoffer Lindhøj 18 Anton Barsk 25 Magnus Povlsen 41 Sergei Cubars 52 Mads Carlsen 57 Thomas Svärdström 91 Christoffer Pedersen 9 Andreas Christensen 13 Rasmus Hansen 15 Nikolaj Rosenthal 17 Nicklas Carlsen 19 Matthias Asperup 21 Mads Marker 23 Peter Persson 42 Christian Vaagensø 49 Martin Nielsen 74 Christian Nyman 81 Mark Mieritz Oversigt sidst opdateret: .Spillertruppen , Copenhagen Hockeys hjemmeside

Eksterne henvisninger Copenhagen Hockeys officielle hjemmeside Metal Ligaen - Et kort Copenhagen-eventyr (28. februar 2013) Ishockeymagasinet FACEOFF 9 - Det korte Copenhagen-eventyr Referencer

Kategori:Ishockeyklubber i Danmark Kategori:Sportsklubber i København Kategori:Hvidovre Kategori:Etableret i 2011 Kategori:Ophørt i 2013