Rune Eltard-Sørensen (født 1980) er en dansk journalist, debattør og politisk aktivist, der i 2003 blev dømt for vold i forbindelse med malingangrebet på Christiansborg.
Han er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2009, nyhedsredaktør på det venstreorienterede medie Modkraft.dk (2009-2015) og i dag freelancejournalist. Rune har desuden arbejdet for Europaparlamentsmedlemmet Rina Ronja Kari i forbindelse med valgkampen i 2019.
Han har arbejdet for DR, Vice Media, Københavns Universitet, TV Stop, og skrevet artikler for Nørrebro-lokalavisen På Gaden og Nyhedsavisen.
Eltard-Sørensen har desuden løst kommunikationsopgaver for Aarhus-festivalen Mejlgade for Mangfoldighed og den tværpolitiske organisation Antiracistisk Netværk.
Han blev landskendt, da han i 2003 som medlem af gruppen Globale Rødder, deltog i malingangrebet på Christiansborg, hvor han kastede rød maling på udenrigsminister Per Stig Møller. Tidligere har Eltard-Sørensen kastet ketchup mod Farums borgmester Peter Brixtofte. Rune Eltard-Sørensen blev idømt 4 måneders ubetinget fængsel.Jeg vil gøre det igen | BT Krimi - www.bt.dk Den 18. marts 2013 oplyste Rune Eltard-Sørensen, at han ikke fortrød sin aktion mod udenrigsministeren.Maling-kaster: "Historien frikendte os" jp.dk (Hentet 8.1.2017)
Den 11. februar 2014 blev Rune Eltard-Sørensen idømt en bødestraf for injurier mod Martin Kassler.Reaktionære Refleksioner: Rune Eltard-Sørensen dømt for injurier (12.2.2014) (hentet 8.1.2017)
Referencer
Eksterne henvisninger Rune Eltard-Sørensens hjemmeside
Kategori:Journalister fra Danmark Kategori:Voldsdømte fra Danmark