Christine Feldthaus (født 9. november 1962 på Frederiksberg) er en dansk erhvervskvinde, foredragsholder, tv-vært, strikkedronning og Ghita Nørby efter Ghita Nørby, der er mest kendt fra livsstilsprogrammerne Kender du typen? , for So F***ing Special, begge på DR1 og liveshowet Strik og Drik, hvor hun sammen med strikkemakker Lærke Bagger deler ud af gode strikke/drikke-historier.

Feldthaus er opvokset i Sønderborg, og er uddannet lægesekretær. I 1985 flyttede hun til København, hvilket blev begyndelsen på en lang karriere i reklamebranchen, hvor hun er autodidakt. Først blev hun tilknyttet Bates som kontaktsekretær, men kom i 1986 til bureauet J. Walther Thompson som kontaktassistent. Allerede året efter vendte hun tilbage til Bates som projektleder og direktionsassistent, og blev i 1995 kontaktchef. I 1997 sprang hun til en stilling som kontaktdirektør på Young & Rubicam. Siden 2004 har hun været selvstændig med kommunikations- og foredragsvirksomheden Feldthaus & Mand.

Christine Feldthaus sidder i bestyrelsen for Energifonden. I 2008 udgav hun bogen Feldthaus skruer ned – en dagbog om at spare på miljøet, og hun har arbejdet på en række andre bøger.

Privatliv Privat har hun siden 1994 været bosiddende i Vanløse, strikket smukke bukseben på cykelshorts fra Føtex og båret cowboystøvler både med og uden ynde og er derudover den stolte ophavskvinde til oprydningsmetoden ‘bunke under dynen’.

Referencer

Kilder og eksterne henvisninger Christine Feldthaus i Kvindernes Blå Blog Christine Feldthaus' hjemmeside Christines egen udtalelse i DR1s program Price inviterer: Christine Feldthaus

Kategori:Personer fra Frederiksberg Kategori:Erhvervsfolk fra Danmark Kategori:Tv-værter fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog Kategori:Erhvervskvinder Kategori:Personer fra Sønderborg