Slaget ved Mount Austen, Galloping Horse og Sea Horse blev udkæmpet mellem 15. december 1942 og 23. januar 1943 og var primært en kamp mellem styrker fra USA og Japan i bakkerne ved Matanikaufloden på Guadalcanal under slaget om Guadalcanal. De amerikanske styrker var under overordnet kommando af Alexander Patch og de japanske styrker var underlagt Harukichi Hyakutake.
Under slaget angreb amerikanske hær- og marinesoldater med bistand fra indfødte, de japanske hærstyrker, som forsvarede velbefæstede og nedgravede stillinger på adskillige bakker og højdedrag. De højeste bakker blev kaldt Mount Austen, Galloping Horse og Sea Horse af amerikanerne. Amerikanerne forsøgte at nedkæmpe de japanske styrker på Guadalcanal, og japanerne forsøgte at holde deres forsvarsstilinger indtil der kunne indtræffe forstærkninger.
Begge sider havde enorme vanskeligheder med at kæmpe i den tætte jungle og det tropiske klima, som fandtes i dette kampområde. Mange amerikanske tropper var i kamp for første gang. Japanerne var som oftest afskåret fra at få nye forsyninger og led stærkt af fejlernæring og mangel på medicin. Efter nogle vanskeligheder lykkedes det amerikanerne at erobre Mount Austen og ved samme lejlighed nedkæmpe en stærkt befæstet stilling, som blev kaldt Gifu foruden Galloping Horse og the Sea Horse. I mellemtiden besluttede japanerne i hemmelighed at opgive Guadalcanal og trække sig tilbage til øens vestkyst. Herfra blev de fleste overlevende japanske tropper med held evakueret i den første uge af februar 1943.
Baggrund Slaget om Guadalcanal Otte måneder efter starten på Stillehavskrigen gik Vestallierede styrker i land på Guadalcanal, Tulagi og Floridaøerne i Salomonøerne. Landsætningerne havde til formål at forhindre at øerne blev brugt til japanske baser, som kunne true forsyningsruterne mellem USA og Australien og sikre sig øerne som udgangspunkt for et felttog med det endemål at erobre eller isolere den store japanske base ved Rabaul, samtidig med at yde støtte til det allierede felttog på Ny Guinea. Landsætningerne blev starten på det seks måneder lange slag om Guadalcanal.Hogue, p. 235–236.
Japanerne blev overrasket. Ved nattens frembrud den 8. august havde 11.000 allierede tropper, fortrinsvis fra 1. marinedivision under kommando af generalløjtnant Alexander Vandegrift sikret sig Tulagi og omkringliggende småøer foruden den japanske flyveplads, som var under opbygning ved Lunga Point på Guadalcanal. De vestallierede omdøbte senere flyvepladsen til Henderson Field. Flyene som opererede fra Henderson Field blev kaldt "Cactus Air Force" (CAF) efter det allierede kodenavn for Guadalcanal. For at beskytte flyvepladsen etablerede amerikanske marinesoldater en forsvarsring omkring Lunga Point. Yderligere forstærkninger i løbet af de næste to måneder forøgede antallet af amerikanske tropper ved Lunga Point til over 20.000.Morison, p. 14–15, Miller, p. 143, Frank, p. 338, og Shaw, p. 18. thumb|350px|left|Salomonøerne. "The Slot" (revnen eller New Georgia Sound) forløber mellem øerne fra Bougainville og Shortlandøerne (centrum) til Guadalcanal (for neden til højre). Rabaul på New Britain ligger for oven til venstre.
Som reaktion på de allierede landsætninger på Guadalcanal tildelte den japanske overkommando opgaven med at generobre Guadalcanal til 17. japanske armé, en enhed af armékorpsstørrelse med hovedkvarter i Rabaul og under kommando af generalløjtnant Harukichi Hyakutake. Enheder fra 17. armé begyndte at ankomme til Guadalcanal den 19. august.Griffith, p. 96–99, Dull, p. 225, Miller, p. 137–138.
På grund af truslen fra Cactus Air Force fly på Henderson Field, kunne japanerne ikke bruge store langsomme fragtskibe til at fremføre tropper og forsyninger til øen. I stedet brugte japanerne krigskibe fra baser i Rabaul og Shortlandøerne til at fragte deres tropper til Guadalcanal. De japanske krigsskibe, som fortrinsvis var lette krydsere eller destroyere fra 8. flåde under kommando af viceadmiral Gunichi Mikawa kunne i reglen nå at sejle til Guadalcanal og tilbage igen i løbet af en enkelt nat, og reducerede derved risikoen for at blive angrebet af fly fra Henderson Field. Ved at fremføre tropper på denne måde kunne japanerne imidlertid ikke medtage det tunge udstyr, såsom køretøjer, kanoner og en stor del af deres forsyninger og ammunition. Disse hurtige konvojer blev anvendt under hele slaget om Guadalcanal og blev senere af amerikanerne kaldt for "Tokyo Express" mens japanerne kaldte dem for "Rottetransport".Frank, p. 202, 210–211.
Med tropper, som var blevet overført til Guadalcanal prøvede japanerne tre gange at generobre Henderson Field, men blev besejret hver gang. Først var det en forstærket bataljon fra 28. infanteriregiment, som prøvede under slaget ved Tenaru den 21. august. Derefter blev den forstærkede 35. infanteribrigade besejret i slaget ved Edson's Ridge fra 12.-14. september og til sidst blev 2. infanteridivision, som var forstærket med et regiment fra 38. infanteridivision besejret i slaget om Henderson Field fra 23.-26. oktober.Frank, p. 141–158, 218–246, 337–367.I alle tre slag led japanerne store tab. thumb|right|Guadalcanal. Lunga Point og Mount Austen er foroven til venstre på kortet.
Under hele slaget om Guadalcanal brugte japanerne Mount Austen, som ligger vest for Lungafloden ca. 10 km fra Henderson Field, til observation af de amerikanske stillinger ved Lunga Point. Artilleri på Mount Austen leverede generende beskydning af Henderson Field. Bjerget blev også brugt som en defensiv stilling til at beskytte deres stilling ved den øvre del af Matanikaudalen og beskytte Maruyamavejen, som var en sti japanerne brugte til at fremføre mænd og forsyninger til øens indre. Mount Austen, der nåede op i en højde af 461 meter over havet, var ikke en enkelt bjergtop, men en højderyg af bare klipper og jungledækkede toppe. Efter nederlaget i slaget om Henderson Field fik Hyukutake ordre fra hærens overkommando om at forøge antallet af tropper og artilleri på højderyggen som forberedelse til det næste planlagte angreb på amerikanerne. Derfor beordrede Hyukutake nogle af de enheder, som var på tilbagetog efter slaget om Henderson Field til at befæste Mount Austen og de omkringliggende bjergtoppe. Styrkerne på Mount Austen omfattede 124. infanteriregiment under oberst Akinosuka Oka og adskillige artillerienheder. Senere sluttede tropper fra 230. infanteriregiment, som havde lidt store tab under kampene ved Koli Point og det efterfølgende tilbagetog sig til Okas styrker ved Mount Austen.Frank, p. 406–407, 411, 529, Miller, p. 233–237, Jersey, p. 344, 356, 360–362, Hough, p. 363–364. 8. kompagni af 230. regiment gik i stilling nær toppen af Mount Austen. 3. kompagni af 10. bjergartilleri under kaptajn Kyohtaroh Oishi med to 75 mm bjergkanoner var placeret på Hill 89. I nærheden var der adskillige flere 75 mm kanoner og kanonbesætninger fra 228. infanteri haubitskompagni. Alle manglede ammunition.
Forstærkninger og nye forsyninger Den 5., 7. og 8. november landsatte Tokyo Expressmissioner det meste af 38. divisions 228. infanteriregiment og den 1. bataljon af 229. infanteriregiment på Guadalcanal. Den 10. november landsatte japanske destroyere generalløjtnant Tadayoshi Sano — chefen for 38. infanteri division – samt hans stab og 600 andre soldater fra 38. division. Hyakutake brugte de nyankomne tropper til at stoppe et amerikansk angreb vest for Matanikau fra 8.-11. november og sendte derefter 228. og 229. regiment af sted for at forstærke Okas styrker. Den japanske generalmajor Takeo Itō — lederen af 38. divisions infanterigruppe – overtog senere kommandoen over forsvarsstillingerne omkring Mount Austen.Frank, p. 421–425, 495, Miller, p. 204, 228, 237, Jersey, p. 303–304, 307, 361, Hough, p. 363–364. På dette tidspunkt havde Ito kommandoen over omkring 1.000 tropper fra 124. og 228. infanteriregiment samt støtteenheder på en front, som strakte sig fra Mount Austen til et punkt omkring 2,7 km vestpå. Af denne styrke holdt major Takeyosho Inagaki med 2. bataljon af 228. infanteriregiment de nordøstlige skråninger af Mount Austen. Oberst Oka, med dele af 124. infanteriregiment og andre enheder, holdt centrum af linjen mellem Mount Austen og Matanikau, ,mens oberst Masaichi Suemura havde kommandoen over 1. og 3. bataljon af 228. infanteriregiment på det højtliggende område vest for Matanikau. 228. regiment var under kommando af oberst Sadashichi Doi. Doi blev senere dræbt af amerikansk artilleriild. Suemura kan have overtaget kommandoen over 228. regiment efter Dois død (Jersey, p. 303, 344, 368). 229. og 230. regiment var tilsyneladende spredt på forskellige steder mellem de japanske stillinger.
Et japansk forsøg på at fremføre resten af 38. division og dens tunge udstyr slog fejl under Søslaget ved Guadalcanal fra 12.-15. november. Kun 2.000-3.000 af de resterende 7.000 tropper i divisionen nåede frem til øen og de fleste af deres forsyninger og udstyr gik tabt. Af den grund opgav japanerne deres næste planlagte forsøg på at generobre Henderson Field.Frank, p. 428–492.
I begyndelsen af december havde japanerne betydelige vanskeligheder ved at holde deres tropper på Guadalcanal forsynet på grund af allierede luft- og flådeangreb på den japanske forsyningskæde af skibe og baser. De få forsyninger, som nåede frem til øen var ikke tilstrækkelige til at brødføde de japanske tropper, som omkring 7. december mistede 50 mand om dagen på grund af fejlernæring, sygdomme og allierede land- eller luftangreb. Japanerne havde fremført næsten 30.000 soldater til Guadalcanal siden slaget begyndte, men i december var kun 20.000 af dem i live. Af disse 20.000 var kun omkring 12.000 mere eller mindre klar til kampopgaver.Frank, p. 493–527, Hough, p. 364–365. Den 12. december foreslog den japanske flåde, at man skulle opgive Guadalcanal. Trods modstand fra den japanske hær, som stadig håbede på, at Guadalcanal til sidst kunne blive generobret fra amerikanerne, godkendte den japanske overkommando med kejserens billigelse den 31. december at alle japanske tropper skulle evakueres fra øen og en ny forsvarslinje i Salomonøerne opbygges på New Georgia. Japanerne gav evakueringen af deres styrker på Guadalcanal betegnelsen Operation Ke (ケ号作戦) og planlagde med at begynde udførelsen af operationen den 14. januar 1943.Dull, p. 261, 268, Miller, p. 336–338, Griffith, p. 268–269. thumb|left|Den amerikanske generalmajor Alexander Patch (forgrund) observerer landsætning af tropper og forsyninger på Guadalcanal den 8. december.
I mellemtiden fortsatte amerikanerne med at landsætte yderligere tropper på Guadalcanal. De tre infanteriregimenter i den amerikanske Americal Division, 164. 182. og 132. infanteriregiment blev landsat på Guadalcanal den 13. oktober, 12. november og 8. december. Hertil kom det uafhængige 147. infanteriregiment samt 2. marinedivisions 8. marineregiment som blev landsat den 4. november. Forstærkningerne omfattede også yderligere artilleri, ingeniørtropper, fly, flåde og støtteenheder.Frank, p. 247–252, 293, 417–420, 430–431, 521, Griffith, p. 156, Miller, p. 143, 173–177, 183, 189, Jersey, p. 304–305, 345–346, Hough, p. 360. Americal divisionens infanteriregimenter var nationalgarde enheder. 164. var fra North Dakota, 182. fra Massachusetts og 132. fra Illinois. 147. havde tidligere været en del af 37. infanteridivision.