Dunkerque, eller Dynkirke, er en industri- og havneby i Nordfrankrig.
Navnet Oprindelig var Dunkerque flamsksproget. I dag er størstedelen af befolkningen i byområdet fransktalende. Der er et flamsktalende mindretal. Byen hedder Duunkerke på vestflamsk, som betyder „klit-kirke“; Dunkerque er en forfranskning.
Historie Dunkerque er nævnt i historiske dokumenter fra det 6. århundrede som en fiskerilandsby.
Byen opnåede historisk betydning i løbet af kong Ludvig XIV's tid, takket være hans fæstningsbygger, Vauban, og den lokale korsar, Jean Bart, som blev født i byen.
Under Første Verdenskrig var byen en del af det umiddelbare opland til den belgiske Yser-front og blev mål for tyske bombardementer.
Mere end 330.000 britiske og allierede soldater blev evakueret fra kysten fra 29. maj til 3. juni 1940 i forbindelse med slaget ved Dunkerque.
Geografi Byen ligger ca. 20 km vest for byen De Panne ved den belgiske grænse. Den er både et af de fem underpræfekturer i departementet Nord og en kommune i regionen Hauts-de-France. Den er også hovedby i arrondissementet af samme navn, som stort set svarer til den franske del af Westhoek i Fransk Flandern.
Demografi og samfund Den har 90.000 indbyggereIfølge folketællingen fra 2013 havde byen i alt indbyggere. kaldet Dunkerquois. Sammen med seksten nabokommuner danner byen en interkommunal enhed Communauté urbaine de Dunkerque Grand Littoral med en samlet befolkning på næsten 200.000.Ifølge folketællingen fra 2013 havde den samlede storkommune i alt indbyggere.
Kultur og oplevelser Byen er også berømt for sine karnevalsfester, som tiltrækker besøgende fra hele regionen.
Økonomi Økonomisk har byen betydning pga. havnen ved den Engelske Kanal. Den har en årlig godsomsætning på 40.000.000 til 50.000.000 ton. Havneområdet er det tredjestørste i landet efter Marseille og Le Havre.
Noter
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Tour de France-byer Kategori:Havnebyer i Frankrig