Jorge Carlos de Almeida Fonseca (født 20. oktober 1950) er en kapverdisk jurist og politiker for højrepartiet Movimento para a Democracia (MpD). Han var præsident i Kap Verde fra 9. september 2011 til 9. november 2021.

Fonseca er uddannet jurist. Han har arbejdet som advokat, været chef for immigrationsetaten og departementsråd i udenrigsdepartementet, samt været tilknyttet universiteter i Lissabon og Macao. I Kap Verde ledede han Instituto Superior de Ciências Jurídicas e Sociais, hvor han også er professor.

Fonseca var blandt grundlæggerne af partiet Movimento para a Democracia. Fra 1991 til 1993 var han udenrigsminister. Han forsøgte at vinde præsidentvalget i 2001, uden at vinde tilstrækkelig støtte blandt vælgerne. I præsidentvalget i 2011 sikrede han sig 54,2 % af stemmerne."Resultados", Eleições Presidenciais 2011. Han blev dermed Kap Verdes fjerde præsident. Fonseca regerede med et parlament hvor det rivaliserende parti Partido Africano da Independência de Cabo Verde (PAICV) havde flertal."Jorge Carlos Fonseca wins Cape Verde presidential poll", BBC News, 22. august 2011.

Referencer

Kategori:Kap Verdes præsidenter Kategori:Politikere fra Kap Verde