Skakligaen er den højeste rangerende række indenfor dansk holdskak. Ligaen blev oprettet fra og med 2004-05, og sæsonen efter blev antallet af klubber udvidet fra 8 til 10. Disse mødes kun én gang hver, så det bliver til 9 runder hen over vinteren. Hver klub stiller med 8 spillere, hvor hjemmeholdet har de hvide brikker på bræt, 2, 4, 6 og 8, samt de sorte brikker på de resterende 4 brætter. En sejr giver 1 brætpoint og remis ½ brætpoint. Det hold, der scorer flest brætpoint i en match, får 2 matchpoint. Slutter matchen 4-4, får begge klubber 1 matchpoint. I den samlede stilling rangerer det samlede brætpoint højere end matchpointene.

Under skakligaen er der 2 stk. 1. division, under disse 4 stk. 2. division og under disse de lokale serier.

Vindere af skakligaen År Guld Sølv Bronze Nedrykning 2004-05 Helsinge (43½) Sk 1968 (31) Brønshøj (30) Nordre (22) + K41 (19) 2005-06 Helsinge (44½) Brønshøj (40½) Skolerne (38½) Nordre (23) + Føroyar (0) 2006-07 Helsinge (47½) Brønshøj (45½) Skolerne (44) SK 1968 (28) + Nørresundby (24) 2007-08 Helsinge (45) Århus/skolerne (44) Brønshøj (37½) Sydøstfyn (30½) + Nordre (27½) 2008-09 Helsinge (54) Århus/skolerne (44½) Jetsmark (43½) Næstved (26) + Helsingør (24) 2009-10 Århus/Skolerne (45½) K41 (45) Brønshøj (44) Næstved (22) + Aalborg (18½) 2010-11 Jetsmark (45½) K41 (45½) Sydøstfyn (45½) Nordre (26½) + Nørresundby (21½) 2011-12 Jetsmark (46½) Brønshøj (44) Århus/Skolerne (40½) BMS Skak (31) + Hillerød (23) 2012-13 Team Nordea Skb (44) Århus/Skolerne (42½) Jetsmark (39½) BMS Skak (30) + Øbro (29½) 2013-14 Brønshøj (47) Team Nordea Skb (46½) Jetsmark (42) K41 (30½) + Nørresundby (27½) 2014-15 Skanderborg (46½) Brønshøj (43½) Jetsmark (43) SK 1968 (29) + Esbjerg (18½)

Før denne epoke hed den øverste række 1. division; som blev oprettet i 1962. De 52 mesterskaber er fordelt således: Helsinge 9 Århus/Skolerne 7 Nordre 5 Brønshøj 5 Nykøbing Falster 4 Glistrup 4 KS 3 Aalborg 3 Frederiksberg 3 Espergærde 2 K41 2 Jetsmark 2 Skanderborg 2 SK 1938 1 Esbjerg 1

Kategori:Sportsligaer