80'ernes Boheme er Sebastians 13. studiealbum, udgivet i 1983. Det er det sidste indspillet med "stjernebandet":Sebastian.info – Biografi (10-05-2012) Nils Henriksen, Kenneth Knudsen, Lis Sørensen, Michael Friis og Alex Riel, idet Sebastian samlede et nyt hold af musikere til de efterfølgende plader.Bille (1984): s. 124 Ligesom forgængeren Stjerne til støv var albummet en kommerciel succes og har solgt mere end 100.000 eksemplarer.Bille (1984): s. 142

Albummet kan anskues som mere mørkt i udtryk og indhold end Stjerne til støv. Ifølge Torben Bille er det domineret af "et vældigt tema om livet flere lysår efter Woodstock og få minutter i Orwell". Flere af sangene beskæftiger sig kritisk med nye tidsfænomener, f.eks. "Den nye tid", som handler om ensretning via teknologi, mens titelnummeret kan høres som en kritik af Nå-generationen, og "Salamanderballaden" fremstår som en sang om fremmedhad. Et mere personligt univers synes at fremstå i numre som "Beauty and the Beast" og "De grå katte".

Musikken til "Sangen om langfart", "Salamanderballaden" og "Den nye tid" havde tidligere været brugt i Rimfaxe-teatrets forestilling over Karel Čapeks Krigen mod salamandrene. Sangene havde dér tekster af Jesper Jensen, mens Sebastian skrev nye tekster til pladeversionerne.

Numre Side 1 "80'ernes Boheme" (5:25) "Beauty & the Beast" (3:52) "Rue Fontaine" (4:50) "De grå katte" (5:18) Side 2 "Sangen om langfart" (3:30) "Havet" (3:31) "Salamanderballaden" (4:24) "Den nye tid" (2:24) "Fantasi" (5:10)

Tekst og musik: Sebastian, undtagen "Havet", som har tekst af Sebastian og musik af Kenneth Knudsen.

Noter

Litteratur Bille, Torben (1984): Sebastian – Gøgleren, Knud og de andre. København: Forlaget Fremad.

Eksterne henvisninger Discogs – Sebastian – 80'ernes Boheme (10-05-2012) 80'ernes Boheme på Sebastian.info (10-05-2012)

Kategori:Sebastian-album Kategori:Album fra 1983