Kinesisk er en sproggruppe i den sino-tibetanske sprogfamilie, hvor mandarin er det sprog eller den dialekt der har flest sprogbrugere. Andre store kinesiske sprog:Gan, Wu, min, hokkien, hakka, xiang (sprog), kantonesisk.
thumb|Korrekt rækkefølge og stregretning ved skrivning af kinesiske tegn følger bestemte regler. Skriftsproget kan følges 3500 år tilbage. Det blev oprindeligt brugt til spådomskunst og administration ved hoffet under Shāng-dynastiet. Skrifttegnene var oprindelig billeder (piktogrammer) af naturfænomener, men senere under Zhōu-dynastiet begyndte man at bruge dem fonetisk ved at ideogrammer som rimede blev lånt for at skabe tegn for abstrakte fænomener. Fra da af blev de fleste nye tegn skabt ved at sammensætte en del som kategoriklassificerede tegnet, "en radikal", med et tegn som gav et hint om udtalen, "et fonetikum". Omkring 90 % af alle kinesiske skrifttegn er rent abstrakte sammensætninger af radikal-element og fonetikum. Derfor er det en udbredt myte at tro, at kinesiske tegn er forvanskede billeder af fænomener i virkeligheden. (Selv om under 10 % af tegnene oprindeligt har været billeder. Som for eksempel 口 kǒu, mund; 人 rén, menneske; 女 nǚ, kvinde)
Under Qín-dynastiet i 210-tallet f.Kr. blev tegnene standardiseret. Tegnene fik da navn efter det næste dynasti, Hàn-dynastiet og hedder i dag Hanzi-tegn ("Hàn-folkets skrifttegn"). Dette skriftsprog holdt sig nogenlunde stabilt i form af Klassisk kinesisk frem til en reform i slutningen af 1950'erne, da antallet af strøg blev reduceret efter model fra vanlige håndskriftformer. Praktisk talt alt som udgives i Fastlands-Kina er skrevet med disse forenklede skrifttegn, mens Taiwan (og til en vis grad Singapore, Hongkong og de eksilkinesiske miljøer) har holdt fast på de traditionelle skrifttegn. Hànzi-tegn er også udgangspunkt for det japanske skriftsprog Kanji.
En udbredt misforståelse er, at et skrifttegn altid står for et ord. Et skrifttegn står altid for én stavelse, ikke nødvendigvis for et ord. De fleste ord har to stavelser, nogle kun én og enkelte tre eller fire.
Oversigt over de største sproggrupper 400px|left|thumb|Kort over de forskellige kinesiske hovedsprogs udbredelse inden for Folkerepublikken Kina.
NavnHanyu PinyinTrad.Simp.AntalNoterMandarinBěifānghuàGuānhuà北方話官話北方话官话c. 850 millionerinkluderer standard mandarinWuWúyǔ吳語吴语c. 90 millionerinkluderer shanghainesiskKantonesisk (Yue)YuèyǔGuǎngdōnghuà粵語廣東話粤语广东话c. 80 millionerinkluderer standard kantonesiskMin kinesiskMǐnyǔ閩語闽语c. 50 millionerinkluderer taiwanesiskXiangXiāngyǔHúnánhuà湘語湖南話湘语湖南话c. 35 millionerHakkaKèjiāhuàKèhuà客家話客話客家话客话c. 35 millionerGanGànyǔJiāngxīhuà贛語江西話赣语江西话c. 20 millionerFú-zhōu-huà福洲话Ukendt