Frank Shepard Fairey (født 15. februar 1970) er en amerikansk grafisk designer, som er uddannet på Idyllwid Arts Academy og derefter på Rhode Island School of Design. Han er måske mest kendt som Street Artist.

Shepard Fairey blev først kendt i undergrunden, da han i 1989 kørte en klistermærke- og plakatkampagne i større amerikanske byer kendt som Andre the Giant Has a Posse. Dette projekt udviklede sig senere hen til OBEY Giant.

Shepard Fairey vælger som kunstner flere forskellige platforme for at udbrede sine budskaber, og et af dem er OBEY Clothing. Det hele startede med prints på T-shirts som senere hen har udviklet sig til et decideret tøjmærke. OBEY sælger tøj over hele verden, men er især kendt i USA og England. OBEY bæres af såkaldte "hipsters".

Det bredere publikum fik øjnene op for ham, da han i 2008 lavede den i dag så berømte Barack Obama "Hope"-plakat for Barack Obamas præsidentkampagne. Siden har han produceret silketryk af mange kendte personer. Han er blevet sammenlignet med Andy Warhol.Esaak, Shelley. "Shepard Fairey, the Controversial Street Artist". ThoughtCo. Hentet 16. april 2025

Han er også kendt for at have lavet “We The People”-kampagnen i anledning af Women’s March in 2017, som var en stor demonstration for ligestilling mellem kønnene, der blev holdt i hele verden i 2017 i protest mod Donald Trump.Photo synthesis - Stockholm, Sweden. Obeygiant.com. Hentet 16. april 2025.

Fairey har skabt mere end 135 gavlmalerier rundt om i verden, herunder gavlmaleriet af en fredsdue over Jagtvej 69 i København. Rottbøll, Emil (4. august 2011): Farce om kunst og ord på Jagtvej 69. Information.dk. Hentet 16. april 2025

Kilder

Kategori:Designere fra USA Kategori:Grafiske designere Kategori:Amerikanere i 1900-tallet Kategori:Amerikanere i 2000-tallet