Brunstokket rørhat (Imleria badius, tidligere Xerocomus badius) er en rørhat, der ligesom slægtsfællen Karl Johan-svampen er en yndet spisesvamp. Svampen findes spredt i Europa og kan blive 14 centimeter høj.
Kendetegn Brunstokket rørhats stok kan blive op til 10 centimeter, og med hat måler svampen op til 14 centimeter. Hatten har en glat og skinnende overflade, og farven ligger imellem rød og kakaobrun, mens stokken er lysere og robust. Porerne er forholdsvis store med en kantet form og en citrongul farve. Kødet er lyst gulligt, men bliver blågrønt, hvis man skærer i det, ligesom porerne bliver blågrønne ved tryk.Hammond, Nicholas. Den lille felthåndbog om Svampe (1. udgave), Connaught, s. 14. . Svampen er en basidiesvamp, og dens sporer bæres således af vinden.Hammond, Nicholas. Den lille felthåndbog om Svampe (1. udgave), Connaught, s. 8. .
Voksesteder og udbredelse Svampen vokser oftest i små grupper under nåletræer, men også under bøgetræer. Den findes spredt i Europa.
Sæson Sæsonen for brunstokket rørhat ligger fra midsommer til efterår.
Fodnoter
Kilder Hammond, Nicholas. Den lille felthåndbog om Svampe (1. udgave), Connaught. .
Kategori:Rørhat Kategori:Spiselige svampe Kategori:Svampe i Danmark