Borgerkrigen i Syrien (arabisk: الحرب الأهلية السورية) varhttps://politiken.dk/internationalt/art10910714/Emmanuel-Macrons-historiske-bes%C3%B8g-i-Syrien-blev-sk%C3%A6mmet-af-flere-eksplosioner. Hentet 2026-08-04 en igangværende konflikt om, hvordan og af hvem Syrien skal ledes. Konflikten havde i begyndelsen karakter af en fredelig protest imod menneskerettighedskrænkelser, manglende indflydelse, manglende økonomiske muligheder og fire årtiers autoritært etpartistyre under Ba'ath-partiet og dets ledere, først Hafez al-Assad 1971-2000 og siden 2000 hans søn Bashar al-Assad.
Den 15. marts 2011 brød demonstrationer ud i Daraa og flere andre byer i Syrien, efter at unge blev anholdte for at male revolutionære slagord. Flere demonstranter blev dræbt og hundredvis såret, da syriske sikkerhedsstyrker åbnede ild mod demonstranterne. Demonstrationerne bredte sig de følgende dage til andre byer. Syriens præsident, Bashar al-Assad, lovede at "overveje" at ophæve den undtagelsestilstand, landet havde været underlagt i næsten 48 år. Han overvejede også at indføre et flerpartisystem og lovede at hæve lønninger til statsansatte med 20-30 %.
Oprøret mod det regerende styre var et udslag af den kæde af protester hen over den arabiske verden, som blev kendt som Det Arabiske Forår, da folkemængder i en række arabiske lande blandt andre afsatte præsidenterne i Tunesien, Egypten og Yemen. Det syriske regime slog hårdt ned på demonstranterne fra begyndelsen, og måneder inde i revolutionen omringede styret byer og angreb med artilleri, mens det væbnede oprør blev dannet – det oprør, der spredte sig og siden kæmper mod regimets hær og militser.KONFLIKTEN I SYRIEN, DR, hentet 02-02-2014
Oprøret består af et uoverskueligt netværk af brigader. Nogle opererer under Den Frie Syriske Hær, andre gør ikke. I løbet af konflikten er antallet af islamistiske krigere vokset. De kæmper hovedsageligt i Jabhat al-Nusra eller Islamisk Stat (IS), som tidligere var en del af terrornetværket al-Qaeda i Irak. Revolutionen er i dag blevet en regulær krig – med aktører fra hele regionen på begge parters side. Den libanesiske Hizbollah-milits har siden 2013 deltaget i konflikten på den syriske hærs side, og det syriske regime modtager militær støtte fra Rusland og Iran, mens lande som Qatar, Saudi-Arabien, Tyrkiet og USA leverer våben til de syriske oprørere.
I juli 2013 havde den syriske regering kontrol med cirka 30-40 % af landets areal og 60 % af den syriske befolkning. Ifølge FN passerede dødstallet 100.000 i juni 2013 og nåede 120.000 i september 2013. Den 22. august 2014 passerede dødstallet 191.369.FN: Flere end 190.000 dræbt i Syrien, DR, 22. august 2014 Derudover er titusindvis af demonstranter, studerende, liberale aktivister og menneskerettighedsforkæmpere blevet fængslet, og der er flere rapporter, der beskriver systematisk tortur i de syriske statsfængsler.thedailybeast 7 July 2014
Efter en længere periode med stilstand i krigen gennemførte oprørsstyrker i december 2024 en lynoffensiv med de syriske regeringstropper. Regimets primære allierede, Rusland og Iran, var på daværende tidspunkt svækket grundet Ruslands engagement i Ukraine og Irans svækkelse som følge af Hizbollahs problemer i Libanon. Offensiven drev regeringstropperne tilbage, og omkring den 7. december 2024 indtog oprørsstyrkerne Damaskus og præsident Al-Assad forlod landet. Den 8. december 2024 oplyste Syriens udenrigsministerium, at der var skrevet en ny side i landets historie, da Al-Assad var flygtet.Bashar al-Assad reported to have fled Syria as rebels say they have captured Damascus, The Guardian, 8. december 2024
Baggrund Assad-styret thumb|Syriens præsident, Bashar al-Assad. Assad-familien tilhører én af Syriens mange religiøse minoriteter; alawitterne. Alawitter er en undergruppe af shia-islam. Det syriske regime har derfor knyttet tætte bånd til det shiamuslimske land Iran og til den libanesiske Hizbollah-milits. I Syrien er der ligeledes mange kristne og kurdere.
Majoriteten af befolkningen er imidlertid sunni-muslimer. Der har længe været utilfredshed blandt mange sunni-muslimer, fordi alawitterne, som kun udgør 10 % af den syriske befolkning, har siddet i de centrale positioner i regimet, og dermed været bedre økonomisk stillet end mange andre syrere.Syrien , Globalis.dk, 12.09.2013
Ud over det tætte forhold Syrien har til Iran og Hizbollah, får Assad-regimet økonomisk og politisk støtte fra Rusland. Syrien er Ruslands eneste tilbageværende allierede i Mellemøsten efter den kolde krigs afslutning. På grund af dette, ønsker Rusland ikke et regimeskifte i Syrien. Rusland og Syrien har været allierede siden 1980, da landet indgik en venskabsaftale med det daværende Sovjetunionen.
Præstestyret i Iran er en anden af Syriens regimes nære støtter i Mellemøsten. Iran spiller en nøglerolle i den syriske konflikt. Våben, penge, militærrådgivere, olie, overvågningsteknologi og politisk opbakning hører til den omfattende støtte, som Iran har ydet til det syriske regime. Ifølge Det amerikanske forsvarsministerium har Iran elitesoldater i Syrien, som hjælper med at træne den syriske hær.
Den shia-muslimske milits Hizbollah i nabolandet Libanon støtter Assad-styret. Flere tusinde Hizbollah-krigere har deltaget i borgerkrigen på Assads side. I juni 2013 hjalp Hizbollah de syriske regeringsstyrker til en vigtig sejr, da man tilbageerobrede byen Qusair efter hårde kampe.Hvem støtter Assad og det syriske styre? Hizbollah har udkæmpet større kampe på vegne af Syriens præsident, Bashar al-Assad, særligt i de vestlige dele af landet og på grænsen til Libanon.Hizbollah-chef lover støtte til Assads krig i Syrien, Politiken, 14. november 2013 Gruppens indblanding i den syriske konflikt er et ømtåleligt emne i Libanon, hvor befolkningen lige som i Syrien udgøres af blandt andre shia- og sunnimuslimer.
Oprørsgrupperne thumb|Medlemmer af Den Frie Syriske Hær bliver transporteret i en lastbil, august 2012. Oprørsgrupperne er en blandet gruppe. Nogle oprørere, der ønsker en eller anden form for frit demokrati, er samlet i Syriens Nationale Koalition, som anerkendes af en række vestlige og arabiske lande som den "legitime repræsentant" for Syrien. Oprørsstyrkerne er organiserede i Den Frie Syriske Hær, der består af et stort antal deserterede syriske soldater og officerer. Andre er islamiske grupper, nogle med tæt tilknytning til al-Qaeda, der også kæmper mod det syriske styre. Den vigtigste gruppe, Jabhat al-Nusra/al-Nusra Fronten, står på både FN's og EU's liste over terrororganisationer.
En anden islamisk gruppering er Syriens Islamiske Front, som er en paraplyorganisation for 12 forskellige salafist-grupperinger. Forholdet mellem de forskellige oprørsgrupper er anspændt. Der har været rapporter om kampe mellem oprørsgrupper indbyrdes. I juli 2013 henrettede islamistiske oprørere en leder af Den Frie Syriske Hær.
Oprørerne er splittede i en række indbyrdes stridende fraktioner: sekulære nationalister (meget svage, men populære i Vesten), ”moderate” islamister, yderligtgående islamister (både med og uden tilknytning til al-Qaeda).Ingen udsigt til løsning i Syrien. Imens vokser truslen fra de hellige krigere blandt oprørerne , Den Korte Avis, 20. februar 2014 Ifølge amerikanske efterretningskilder er der mere end 7.500 udenlandske jihad-krigere fra vestlige lande, der deltager i kamphandlingerne i Syrien.
Ifølge en rapport fra september 2013 er næsten halvdelen af oprørene tilknyttet yderliggående islamiske grupper, hvilket efterlader et fåtal i verdslige eller rent nationalistiske grupper. Ifølge undersøgelsen findes der op mod 1.000 forskellige oprørsgrupper, som har det fælles mål at vælte regimet. Men mens de moderate grupperinger ønsker et mere åbent og frit Syrien, kæmper islamist-grupperne for en islamisk stat.Rapport: Halvdelen af de syriske oprørere er islamister, Politiken, 16. september 2013
Den sunni-dominerede terrorgruppe Islamisk Stat (IS) dukkede op i Syrien i foråret 2013 og blev i begyndelsen hilst varmt velkommen af andre syriske oprørsgrupper.Menneskeretsforkæmpere: Isis har korsfæstet otte oprørere i Syrien, Politiken, 29. juni 2014 Dog valgte flere oprørsgrupper at indlede en omfattende anti-ISIS offensiv i januar 2014, hvilket har presset dem ud af store områder i Aleppo og i hele Idlib i den nordvestlige del af landet. IS står fast i Raqa, hvilket er gruppens højborg i det nordlige Syrien, og udøver en markant magt i Deir Ezzor i den østlige del af landet, tæt på grænsen til Irak. IS bekæmper både den syriske regeringshær og andre oprørsgrupper, og det vurderes at IS har over 40.000 krigere. Ifølge FN har IS begået forbrydelser mod menneskeheden.
Opstanden og borgerkrig Der har i flere årrækker været utilfredshed med landets sunni-muslimske flertal med alawitternes privilegier og Assad-styrets brutalitet. En opstand i byen Hama i 1982 blev nedkæmpet. Omkring 10.000 mennesker blev dræbt, og dele af Hama blev jævnet med jorden af Assads styrker.Syrien for begyndere: Hvem, hvor og hvorfor?, TV 2 Nyhederne, 01. september 2013 I foråret 2011 begyndte syrere at demonstrere i flere byer, inspireret af det arabiske forår. Demonstrationerne blev slået hårdt ned, hvilket efterhånden førte til en væbnet modstand mod Assad-styret.
Soldater fra den syriske regeringshær, der deserterede og tog deres våben med, og tilrejsende, krigstrænede, islamiske krigere betød, at oprørerne efterhånden kunne danne hære og militser.
Den 13. december 2011 rapporterede FN, at 5.000 mennesker havde mistet livet i borgerkrigen. Mindst 300 var børn. FN's højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay, kaldte situationen "utålelig". Pillay mente, at Syrien burde henvises til Den Internationale Straffedomstol, og at regimets systematiske drab var forbrydelser mod menneskeheden.FN: 5.000 er dræbt i Syrien, Politiken, 13. DEC. 2011
Den 15. juli 2012 erklærede Den internationale Røde Kors Komité officielt konflikten i Syrien som en "ikke-international væbnet konflikt", den juridiske betegnelse for borgerkrig. Dermed er konflikten underlagt bestemmelserne i humanitær folkeret under Genevekonventionen og konflikten er dermed også underlagt bestemmelserne vedrørende krigsforbrydelser.
FN skønnede i december 2014, at borgerkrigen nu havde kostet ca. 220.000 mennesker livet, mens mere end 12 millioner mennesker havde behov for humanitær bistand.
Kurderne thumb|Allieret luftangreb på ISIL-stillinger i Kobane.
Langs grænserne mod Tyrkiet og Irak, og i de store byer, bor der mange kurdere (der bor skønnet 1-2 millioner kurdere i hele SyrienHer er meldinger om innvandrere fra politimannens Facebook-side - Frp - VG). Kurderne har, sammen med turkmenere, kristne assyrere og sunni-muslimer, været undertrykt af Baath-regimet, som er baseret på arabisk nationalisme. Efter udbruddet af borgerkrigen bevilgede Bashar Assad syrisk statsborgerskab til ca. 300.000 statsløse kurdere. Sommeren 2012 blev syriske styrker trukket ud af kurdiske områder i nordøst og kontrollen overladt til det kurdiske parti PYD, som er allieret med PKK i Tyrkiet.
Forholdet mellem PYD og regimet i Damaskus er uklart. Den syriske regering har fortsat soldater og sikkerhedsstyrker i Qamishli, men andre steder har der været kampe mellem PYD og regeringsstyrkerne.
I januar 2014 erklærede PYD, at der var indført selvstyre i syrisk Kurdistan under navnet Rojava (syrisk Kurdistan). PYD-leder Salih Muslem understreger, at selvstyret ikke rokker ved Syriens internationalt anerkendte grænser. Rojava omfatter tre regioner under kurdisk kontrol.Syrian Kurds declare autonomy on eve of Geneva 2 — RT News Vigtigst er området i nordøst, Jazeera, med center i Qamishli. Desuden omfatter det to mindre områder; Afrin nord for Aleppo og Kobane mellem Aleppo og Qamishli. Der blev organiseret valg til lokale forsamlinger i Jazeera-kantonen i marts 2015.