Edward Salisbury Dana (født 16. november 1849, død 16. juni 1935) var en amerikansk geolog, søn af James Dwight Dana.

Dana var efter faderen professor i fysik og kurator ved mineralsamlingen ved Yale University i New Haven, Connecticut. Han har især gjort sig fortjent ved krystallografiske og mineralogiske undersøgelser; ligeledes har han stor fortjeneste af at have omarbejdet efter samtidens fordringer sin faders System of Mineralogy (6. udgave, 1892). Fra 1875 var han medredaktør af "American Journal of Science".

Kilder

Kategori:Geologer fra USA Kategori:Fysikere fra USA Kategori:Ansatte ved Yale University Kategori:Faglitterære forfattere fra USA Kategori:Mineraloger fra USA