Kirsten Caroline Dunst (født 30. april, 1982) er en tysk-amerikansk skuespiller, sanger og model. Hun havde sin filmdebut i Oedipus Wrecks, en kortfilm instrueret af Woody Allen i antologien New York Stories (1989). Som 12-årig opnåede Dunst stor anerkendelse for sin rolle som vampyren, Claudia i En vampyrs bekendelser (1994), en præstation, som gav hende en Golden Globe-nominering i kategorien Best Supporting Actres. Samme år medvirkede hun i Little Women, hvilket blot gav mere positiv omtale.
Dunst opnåede international berømmelse efter hun spillede Mary Jane Watson i Spider-Man-trilogien (2002–07). I mellemtiden og siden da har hun medvirket i film, som den romantiske komedie Wimbledon (2004), den romantiske science fiction Eternal Sunshine of the Spotless Mind (2004) og Cameron Crowes tragikomedie Elizabethtown (2005). Hun spillede også titelrollen i Sofia Coppolas Marie Antoinette (2006) og medvirkede i komedien How to Lose Friends (2008). Hun vandt prisen som Best Actress Award ved Cannes Film Festival i 2011 for hendes præstation i den danske Lars von Triers Melancholia.
I 2001 havde Dunst sin sangdebut i filmen Get Over It, hvor hun synger to sange. Hun sang også jazz-sangen "After You've Gone" til rulleteksterne i filmen The Cat's Meow (2001).
Biografi Opvækst Dunst blev født i Point Pleasant, New Jersey datter af Inez, kunstner og tidligere galleriejer og Klaus Dunst, medicinforsker og har en yngre bror ved navn Christian. Dunst far er fra Tyskland (Hamburg). Hendes mor har svenske aner
Indtil Dunst var seks år, levede familien i Brick Township, New Jersey, hvor hun gik på Ranney School.O'Sullivan, Eleanor. "The Jersey Shore's Starlet" , Asbury Park Press, May 4, 2007. Accessed July 5, 2011. "Dunst, who was born in Point Pleasant, raised in Brick and schooled for a while at the Ranney School in Tinton Falls, has achieved an acting career unlike any of her peers." Det var også da Dunst var omkring 8 år, hun fik sin filmdebut, da hun medvirkede i en kortfilm af Woody Allen. I 1991 flyttede hun med sin mor og yngre bror til Los Angeles, Californien, hvor hun gik på Laurel Hall Day School. Fire år senere i 1995 søgte hendes mor om skilsmisse fra sin mand. Det efterfølgende år begyndte Dunst på Notre Dame High School, en privat katolsk high school i Los Angeles.
Efter at have dimitteret fra Notre Dame, fortsatte Dunst med sin skuespillerkarriere, der resulterede i at hun allerede i en ung alder blev kendt over hele landet. Hun havde meget svært ved at leve med den store opmærksomhed hun fik, hvilket gjorde at hun i en periode anklagede sin mor for at have skubbet hende ind i skuespillet som barn. Hun har siden da udtalt at hendes mor "altid havde de bedste intentioner." I et interview, da Dunst blev spurgt om der var noget i hendes barndom, hun fortrød, udtalte hun: "Jaeh, det er ikke en normal måde at vokse op, men det er den måde jeg voksede op på og jeg ville ikke ændre det. Jeg har mine ting at ordne – ... og jeg tror ikke at nogen kan sidde og sige: 'Mit liv er mere ødelagt end dit.' Alle har deres at se til."
1985-1999: Begyndende karriere Dunst begyndte sin karriere i mediernes søgelys, da hun som tre-årig blev børnetøjsmodel i fjernsynsreklamer. Hun skrev kontrakt med Ford Models og Elite Model Management. Som otte-årig havde hun sin første debut i en film, da hun havde en mindre rolle i Woody Allens kortfilm Oedipus Wrecks, som er den tredje ud af tre kortfilm i antologien New York Stories fra 1989. Kort efter, i 1990, havde hun også en mindre rolle i filmen The Bonfire of the Vanities, hvor hun skulle spille Tom Hanks' figurs datter. I 1993 spillede hun Hedril i et afsnit i syvende sæson af Star Trek: The Next Generation.
Dunst fik sit gennembrud indenfor film, da hun spillede med i filmen fra 1994 En vampyrs bekendelser, der er baseret på Anne Rices roman. I filmen spiller Dunst den børnevampyren Claudia, der er plejedatter til Tom Cruise og Brad Pitts figurer i filmen. Filmen modtog blandede anmeldelser, men mange filmanmeldere roste Dunsts præstation. Roger Ebert kommenterede at Dunsts portræt af børnevampyren, Claudia, var et af de "gyselige" aspekter i filmen, og roste hendes evne til at udtrykke Claudias store alder, selvom hun kun er et barn. Todd McCarthy fra Variety skrev desuden at Dunst "var helt perfekt" til familien. Det var også i denne film, Dunst skulle udføre sit første filmkys, som blev sammen med Brad Pitt, som er 18 år ældre end hende selv. I et interview med magasinet Interview, afslørede hun, at hendes kyssescene med Pitt havde fået hende til at føle sig rimelig utilpas: "Jeg synes, det var klamt at Brad havde pigelus. I ved, jeg var 10 år." Hendes præstation gav hende en MTV Movie Award-pris i kategorien "Best Breakthrough Performance", en Saturn Award-pris som "Best Young Actress" og hendes første Golden Globe Award-nominering.
Senere i 1994 medvirkede Dunst i filmfortolkningen af dramaet Little Women overfor Winona Ryder og Claire Danes. Filmen modtog overvejende gode anmeldelser. Kritikeren Janet Maslin fra The New York Times skrev at filmen var den bedste fortolkning af romanen af samme navn og sagde også om Dunsts præstation: "Den bedste kontrast til den dominerende Jo kommer fra Kirsten Dunsts scenestjælende Amy, hvis selvoptagethed og tindrende skarnsstreger går så meget mere op i en højere enhed, når det kommer fra en 11-årig hunræv end de gjorde hos den voksne Joan Bennett i 1933. Ms. Dunst, som også er skræmmende virkningsfuld som en barneblodsuger i Interview With the Vampire er en lille vampyr med en lovende fremtid."
I 1995 medvirkede hun i fantasy-filmen Jumanji, der er løst baseret på Chris Van Allsburgs roman fra 1981 af samme navn. Filmen handler om et overnaturligt og ildevarslende brætspil, som trækker spillerne ind i en ægte jungle med farlige dyr og mennesker, hver gang terningerne bliver kastet. Hun spillede i filmen sammen med Robin Williams, Bonnie Hunt og David Alan Grier. 1995 var også året, hvor Dunst for første gang blev placeret magasinet Peoples liste over de "50 Most Beautiful People". I 1996 havde Dunst en tilbagevendende rolle i den tredje sæson af NBCs medicinske drama ER. Hun spillede her Charlie Chiemingo, en børneprostitueret, som blev taget i kortvarigt pleje af Dr. Doug Roos, som blev spillet af George Clooney. I 1997 lagde hun stemme til den unge Anastasia i den musikalske tegnefilm Anastasia. I 1997 medvirkede Dunst også i den politiske satire Wag the Dog, hvor hun spillede overfor Robert De Niro og Dustin Hoffman. Det efterfølgende år, i 1998, lagde hun også stemme til titelfiguren, Kiki, en 13-årig lærling, som forlader sin landsby for at tilbringe et år på egen hånd i anime-filmen Kiki - den lille heks.
Dunst blev tilbudt rollen som den forførende Angela i dramafilmen fra 1999, American Beauty, men afslog, da hun ikke ønskede at optræde i filmens vovede seksuelle scener eller ønskede at kysse med medskuespilleren Kevin Spacey. Hun har senere udtalt: "Da jeg læste det, var jeg 15 og jeg synes ikke selv, jeg var moden nok til at forstå manuskriptets materiale." Samme år medvirkede hun i komedien Dick sammen med Michelle Williams. Filmen er en parodi på begivenhederne omkring Watergate-skandalen, som førte til den amerikanske præsident Richard Nixons tilbagetrækning.
I Sofia Coppolas selvstændige film The Virgin Suicides fra 1999, spillede Dunst den forstyrrede teenager, Lux Lisbon. Filmen blev vist til en speciel fremvisning ved det 43. San Francisco International Film Festival i 2000. Filmen modtog generelt kun gode anmeldelser, og San Francisco Chronicle-kritikeren Peter Stack skrev i sin anmeldelse at Dunst "smukt balancerer mellem uskyldighed og letfærdighed."
2000-2010: Succes og Spider-man I 2000 spillede hun hovedpersonen Torrance Shipman, kaptajn for et cheerleadinghold, i filmen Bring It On. Filmen fik flest gode anmeldelser, med blandt Charles Taylor fra Salon.com, der skrev at filmen ikke havde formået at fremstille Dunst som den gode skuespiller som i Dick eller The Virgin Suicides. Jessica Winter fra The Village Voice roste dog Dunst ved at sige at hendes præstation var "så livlig og fjoget som i Dick. Det er hende, der giver filmen det store element af "Bring It On", som mere består af finjusteret parodi end glat, højlydt, body-slam ubehøvlethed."
Det efterfølgende år, i 2001, spillede Dunst ligeledes hovedrollen i ungdomskomedien Get Over It. Hun har senere forklaret at en af grundene til at hun accepterede rollen var at det gav hende en mulighed for at komme til at synge. I 2001 portrætterede hun også den amerikanske skuespiller Marion Davies i The Cat's Meow, der er instrueret af Peter Bogdanovich. Derek Elley fra Variety beskrev filmen som "legesyg og sportslig", og sagde at dette var Dunsts bedste præstation til dato: "Hun er troværdig som både en forkælet ingenue og en elsker til to meget forskellige mænd, og Dunst er en potentiel letvægtig figur med overvejende dybde og sympati." I magasinet Esquires anmeldelse, kaldte Tom Carson hendes præstation for "fantastisk." For hendes arbejde, vandt hun en Best Actress Silver Ombú-pris ved Mar del Plata Film Festival i 2002.
thumb|upright|alt=A red-headed woman smiles while wearing a white top with frill detailing.|Dunst ved premieren på Marie Antoinette ved Cannes Film Festival
I 2002 spillede Dunst den kvindelige hovedrolle som Mary Jane Watson i superheltefilmen Spider-Man – en rolle, som er hendes mest succesfulde til dato. Hun spiller i filmen bedsteven og kæreste til hovedpersonen og titelrollen, der spilles af Tobey Maguire. Owen Gleiberman fra Entertainment Weekly skrev at Dunst havde en evne til "at give selv den mindste replik en snert af flirtende musik." I Los Angeles Times-anmeldelsen skrev kritikeren Kenneth Turan at Dunst og Maguire havde et ægte forhold på lærredet og konkluderede at deres forhold gav nåede publikum på en måde, som sjældent ses i film. Spider-Man var både en kommerciel og kritisk succes, og den indtjente også omkring 600 mio. kroner i dens åbningsuge i Nordamerika og ende med en indtjening på 4,3 mia. kroner verdenen over.
Efter succesen med Spider-Man, medvirkede Dunst nu i det selvstændige drama Levity i 2003, hvor hun havde en birolle. Samme år medvirkede hun i Mona Lisa Smile, hvor hun spillede overfor Julia Roberts, Maggie Gyllenhaal og Julia Stiles. Denne film fik overvejende kun dårlige anmeldelser, med Manohla Dargis fra Los Angeles Times, der beskrev den som "selvglad og forsimplende." Hun medvirkede herefter som Mary Svevo i Eternal Sunshine of the Spotless Mind i 2004 sammen med Jim Carrey, Kate Winslet og Tom Wilkinson. Denne film fik meget gode anmeldelser med Entertainment Weekly, der beskrev Dunst sidehandling som "lækker og klog." Filmen indtjente omkring 380 mio. kroner.
Succesen med den første Spider-Man-film gjorde at Dunst igen i 2004 indtog rollen som Mary Jane Watson i efterfølgeren Spider-Man 2. Filmen blev godt modtaget af anmelderne og en finansiel succes, da den satte en ny åbningsweekendsindtjening i Nordamerika. Med en samlet indtjening på 4,1 mia. kroner var filmen den andenbedst indtjenende film i 2004. Også i 2004 spiller hun den kommende stjerne-tennisspiller i Wimbledon Championships overfor Paul Bettany, som spiller en tidligere kendte tennisstjerne i den romantiske komedie Wimbledon. Filmen fik blandede anmeldelser, men mange kritikere har udtalt sig meget positivt om Dunsts præstation. Claudia Puig fra USA Today skrev at kemien mellem Dunst og Bettany var kraftfuld med Dunst, som gjorde et godt stykke arbejde med at spille en næsvis og selvsikker spiller.