Selvdestruktiv kunst, eller auto-destruktiv kunst (fra det græste αὐτός, autos, "selv") er et begreb opfundet af kunstneren Gustav Metzger i de tidlige 1960'ere. I sit auto-destructive art manifesto giver Metzger udtryk for, at det primært er en form for offentlig kunst rettet mod de industrielle samfund.Se Auto-destructive Art Manifesto, af Gustav Metzger, 1959 Manifestet foreslog en ny måde at lave kunst på, hvor værket ville dematerialisere sig ved selve sin skabelsesproces, så kunstværket ville blive destrueret idet det blev skabt. Intentionen var, at intet ville blive tilbage til at støtte kunstens markedsøkonomi. Et selvdestruktivt kunstværk må have en ødelæggende tendens i sig, således at værket ikke holder i mere end 20 år.Gustav Metzger: Manifesto Auto-Destructive Art (1960)
Selvdestruktiv kunst var især en reaktion på bevidtheden om atombomben, samt de destruktive tendenser der sås i teknologien. I Auto-Destructive Art Machine Art Auto-Creative Art, fra 1961, skriver Gustav Metzger:
Den selvdestruktive kunsts politiske perspektiv er ligeså belyst i Gustav Metzgers Manifesto Auto-Destructive Art fra 1960:
Historie Fra 1959 og frem begyndte Gustav Metzger at spraye syre på nylon som en protest mod atomvåben.Dokumentar: Gustav Metzger : "Auto-Destructive Art" (1965, H. Liversidge)
I 1960 skabte kunstneren Jean Tinguely den første selvdestruktive skulptur, Hommage a New York, en maskine som smadrede sig selv på Museum of Modern Art, New York.Video der demonstrerer værketArtikel på Moma
I 1966 organiserede Metzger og andre kunstnere Destruction in Art Symposium i London. Den blev efterfulgt af en lignende hændelse i New York i 1968. Mange kunstnere deltog, bl.a. Günter Brus, John Latham, Yoko Ono, Otto Mühl, Barbara Steveni, Al Hansen, Wolf Vostell og Peter Weibel.Destruction In art Symposium, London, 1966
Eksterne Links Gustav Metzgers skrifter om selvdestruktiv kunst fra 1959-1961
Fodnoter
Kategori:Kunst