Knud Frederik Rasmus Vermehren (født 19. december 1890 i København, død 1. januar 1985 i Gentofte) var en dansk bankassistent og gymnast. Som medlem af Gymnastik- og Svømmeforeningen Hermes på Frederiksberg deltog han i OL 1920.
Gymnastikkarriere Sammen med 19 andre danske deltagere deltog han i holdgymnastik efter frit system ved OL 1920 i Antwerpen. Kun to nationer stillede op, og Danmark fik 51,35 point på førstepladsen, mens Norge vandt sølv med 48,55 point.
Familie Knud Vermehren var søn af Johannes Vermehren og Ida Christine Ingeborg Henriette født Larsen og sønnesøn af maleren Frederik Vermehren.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Gymnaster fra Danmark Kategori:Olympiske mestre fra Danmark Kategori:Personer fra København Kategori:Medaljevindere fra Danmark ved sommer-OL 1920