thumb|Plakat fra 1938 med reklame for Yellowstone National Park.

I USA er der 58 beskyttede naturområder områder, kendt som nationalparker, der administreres af National Park Service, en styrelse under landets Indenrigsministerium. Oprettelse af nationalparker vedtages ved lov af Kongressen.

Historie Loven om den første nationalpark, Yellowstone, blev underskrevet af præsident Ulysses S. Grant i 1872, herefter fulgte nationalparkerne Sequoia og Yosemite i 1893. Med loven National Park Service Organic Act fra 1916, blev National Park Service etableret med det formål "at bevare landskabet, de naturlige og historiske elementer samt dyrelivet, og gøre det muligt at få glæde deraf på en sådan måde, at de vil forblive ubeskadigede til glæde for fremtidige generationer."

Nationalparker er normalt kendetegnet ved en bred vifte af naturressourcer fordelt på et stort område. Præsidenten havde tidligere beskyttet mange af nationalparkerne som National Monuments (nationalmonumenter) jævnfør Antiquities Act-loven, før kongressen gav dem deres nye status. Syv nationalparker er knyttet til National Preserves (naturbeskyttelsesområder), hvoraf seks ligger i delstaten Alaska. Naturbeskyttelsesområderne er under fælles administration med nationalparkerne, men betragtes som enheder og deres arealer er ikke medtaget i tallene herunder. Den nyeste nationalpark er Great Sand Dunes, som blev oprettet i 2004.

Der er nationalparker i 27 amerikanske delstater, samt i de selvstyrende områder Amerikansk Samoa og de Amerikanske Jomfruøer. Delstaterne Alaska og Californien har flest nationalparker, med hver otte, efterfulgt af Utah med fem og Colorado med fire. Den største nationalpark er Wrangell–St. Elias i Alaska; med et areal på over 32.000 km² (et areal lidt større end Jylland på 29.777 km²), er den større end hver af de ni mindste delstater. De tre næste af de største nationalparker ligger også i Alaska. Den mindste er Hot Springs i Arkansas, hvis areal er på mindre end 24 km² (et areal en smule større end den danske ø Fur på 22 km²). Det totale areal, der nyder beskyttelse som nationalparker er på omkring 210.000 km² (et areal der er fem gange større end Danmark), med et gennemsnit på 3.620 km², men en median på kun 1.280 km².

Den mest besøgte nationalpark er Great Smoky Mountains, med over ni millioner årlige besøgende i 2011, efterfulgt af Grand Canyon, med over fire millioner; i modsætning hertil blev den afsidesliggende Lake Clark i Alaska besøgt af færre end 5.227 personer. (Vælg "Ranking report" og dernæst 2011, da det ikke er muligt at linke direkte til rapporten.) Fjorten nationalparker er på UNESCOs Verdensarvsliste.

Nogle få nationalparker har enten fået en anden benævnelse eller er blevet nedlagt. Nogle gange benævnes andre af National Park Services områder ukorrekt som nationalparker.

Nationalparker