Michel Johann Théato (født 22. marts 1878 i Luxembourg, død 2. april 1923 i Paris) var en luxembourgsk atlet, som deltog for Frankrig i OL 1900 i Paris.
Idrætskarriere Théato levede i Paris og repræsenterede klubben Amical et Sportif de Saint-Mandé. Ved OL 1900 på hjemmebanen stillede han op i maratonløbet, og på en stegende hed dag med temperaturer op imod 39° C gennemførte blot syv ud af de 14 tilmeldte løbere. Théato lagde sig i spidsen af løbet lidt over halvvejs, og der blev han, så han blev olympisk mester i en tid lige under tre timer foran franske Émile Champion, knap fem minutter efter, mens svenske Ernst Fast blev nummer tre, næsten fyrre minutter efter vinderen.
Øvrige karriere Skønt han levede en stor del af sit liv og døde i Paris, er der ikke tegn på, at han nogensinde skulle have ansøgt om fransk statsborgerskab. Han arbejdede i Paris som bagerbud og havnearbejder, men var også udlært tømrer.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Atleter fra Luxembourg Kategori:Personer fra Luxembourg (by) Kategori:Deltagere for Frankrig ved sommer-OL 1900 Kategori:Olympiske mestre fra Frankrig