Miguel Pérez Cuesta (født 21. marts 1986), kendt som Michu, er en spansk tidligere professionel fodboldspiller, som spillede som angriber eller offensiv midtbanespiller i sin karriere.

Klubkarriere

Oviedo og Celta Michu begyndte sin karriere hos lokalklubben Real Oviedo, som på tidspunktet spillede i de lavere spanske rækker."Michu - Stats by competition" Transfermarkt. Hentet 12. august 2023.

Han skiftede i 2007 til Celta de Vigo."Michu - Transfer history" Transfermarkt. Hentet 12. august 2023. Han spillede oprindeligt for andetholdet, men fik i 2008 chancen for førsteholdet, hvorefter han etablerede sig på holdet."Historien om Michu: Den glemte topscorer" plbold.dk. 20. juli 2020. Hentet 12. august 2023.

Rayo Vallecano Michu skiftede i juli 2011 til La Liga-klubben Rayo Vallecano.Pedro, Castro. (27. juli 2011) "Rayo Vallecano: acuerdo con Michu" ESfutbol. Hentet 12. august 2023. Han imponerede i sin debutsæson hos Rayo, da han scorede 15 mål i ligaen i sæsonen.

Swansea City

Topscorersæson Michu skiftede i juli 2012 til walisiske Swansea City.Lutz, Tom. (20. juli 2012) "Swansea City sign Michu from Rayo Vallecano for £2m" The Guardian. Hentet 12. august 2023. Han fik sin ligadebut for klubben den 18. august i en kamp mod Queens Park Rangers. Han scorede her to mål og lavede en assist, da Swansea slog QPR med 5-0."QPR 0-5 Swansea" BBC Sport. 18. august 2012. Hentet 12. august 2023. Han fortsatte med at score over de næste kampe, og scorede i Swanseas efterfølgende kamp mod West Ham hjemme på Liberty Stadium, hvor Swansea vandt 3-0. I kampen efter, spillede Swansea 2-2 hjemme mod Sunderland, Her gjorde Michu det til 2-2, på hovedstød og reddede dermed et point til Swansea. Han spillede i sæsonen en central rolle i, at Swansea vandt League Cup for første gang i klubbens historie, da de slog Bradford City i finalen.McNulty, Phil. (24. februar 2013) "Bradford 0-5 Swansea" BBC Sport. Hentet 12. august 2023. Han blev ved sæsonens udgang kåret som årets spiller i klubben."Magic Michu steals the show" Swansea City AFC. 16. maj 2013. Hentet 12. august 2023.

Skader og leje Skader begyndte dog herefter at plage Michu. Han blev i juli 2014 lejet til italienske Napoli, men skaderne begrænsede hans spilletid meget.Campanale, Susy. (3. april 2015) "Michu: 'Injury nightmare over'" Football Italia. Hentet 12. august 2023. Han vendte tilbage til Swansea, men spillede ikke for klubben igen. I november 2015, mere end et år siden han sidst havde spillet for klubben, blev han enig med klubben om at ophæve sin kontrakt."Michu: Swansea City release forward from contract" BBC Sport. 9. november 2015. Hentet 12. august 2023.

Langreo og Oviedo Michu valgte herefter at skifte til UP Langreo i den fjerdebedste spanske række. Efter en sæson her, skiftede han tilbage til sin barndomsklub Real Oviedo."Michu, nuevo jugador del Real Oviedo" Real Oviedo. 19. august 2016. Hentet 12. august 2023.

I juli 2017, i en alder af kun 31, annoncerede Michu at han stoppede sin spillerkarriere som resultat af de gentagende skader i sin ankel, som havde plaget ham siden sin fantastiske sæson i 2012-13."Michu: Ex-Swansea forward retires after long injury struggle" BBC Sport. 17. juli 2017. Hentet 12. august 2023.

Landsholdskarriere Michu debuterede for Spaniens landshold den 11. oktober 2013 i en kamp imod Hviderusland. Dette ville dog blive hans eneste kamp for landsholdet i sin karriere."Michu - National team" Transfermarkt. Hentet 12. august 2023.

Titler Swansea City

Football League Cup: 1 (2012-13)

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Personer fra Oviedo Kategori:Fodboldspillere fra Spanien Kategori:Fodboldlandsholdsspillere fra Spanien Kategori:Fodboldspillere fra Real Oviedo Kategori:Fodboldspillere fra Celta de Vigo Kategori:Fodboldspillere fra Rayo Vallecano Kategori:Fodboldspillere fra Swansea City A.F.C. Kategori:Fodboldspillere fra S.S.C. Napoli