thumb|Vinkelmåler og passer lagt oven på hinanden er frimurernes mest kendte symbol. thumb|Optagelsesritual i en frimurerloge. Frimureri er esoteriske læresystemer, der i vore dage baserer sig på indvielse gennem ritualer.
Ordet "frimurer" er en oversættelse af det engelske "freemason", hvilket betyder "fri murer". Det kommer af udtrykket "freestone-mason", der blev brugt i middelalderen om stenhuggere, bygmestre og arkitekter. Frimurerne holdt deres møder i en lukket forening, såkaldt loge. Kun medlemmer havde adgang til møderne. Medlemmerne måtte underkastes en gradvis instruktion i idealer af etisk og metafysisk karakter gennem en serie fortrolige ritualer. Dette er oprindelsen til frimurernes såkaldte grader.
I 1700-tallet fik en række kongelige, kejsere, adelige og intellektuelle interesse for frimureri. Logerne kunne i perioden tiltrække de højeste samfundsklasser, og tilknytningen til murerfaget ophørte gradvist.
Siden dannelsen af den første storloge (paraplyorganisation) i 1717 i England har de enkelte frimurerloger været organiseret under landsdækkende storloger. Storlogerne koordinerer de frimureriske aktiviteter i logerne.
Frimureri kan også defineres som en form for en religiøs orden, fordi frimurerbrødrene forventes at leve efter broderskabets særlige moralkodeks. Dette moralkodeks defineres i storlogens konstitution/vedtægter.
Nogle danske teologer har kritiseret frimureri, og frimureriet er blevet betegnet som pseudo-religiøsitet.Anne Korsholm: Frimureri er forbudt for katolikker , Kristeligt Dagblad, 3. september 2003.
Antallet af frimurere har gennem mange år været faldende. F.eks. i USA er logernes samlede medlemstal faldet med ca. 75 % (3 mio. personer) i perioden 1959-2018,What is freemasonry? , The Economist, 27. februar 2018. og i Storbritannien er antallet af loger under The United Grand Lodge of England faldet med 99 loger hvert år i perioden 2006-2016, mens medlemstallet er faldet med ca. 24 % (65.225 personer) i perioden 2007-2016.Adam Lusher: Older freemasons told to smile and stop criticising in bid to attract millennials , The Independent, 6. august 2016.
Historie Legender kontra faktuel historie Den engelske forsker i frimureri Bernard E. Jones sondrer mellem frimureriets legender og faktuelle historie:
Legender: Fra middelalderens engelske håndværkerlav kendes legender om frimureriets oprindelse. Legenderne fortæller, at de frie murere fungerede som arkitekter ved opførsel af katedraler og andre større byggerier. Påstanden er, at frimureriet går tilbage til arkitekturens oprindelse i en mytisk fortid.
Faktuel historie: Historisk kan man dokumentere udviklingen af frimureriet fra slutningen af det 14. århundrede. Det engelske Regiusmanuskript er det ældste kendte manuskript med frimurernes regelsæt og dateres til ca. 1390. Ifølge Regiusmanuskriptet blev frimureriet bragt til England i Athelstans regeringstid (924-939). Sankthansdag 1717 blev storlogen i London stiftet af fire frimurerloger. I 1723 udgav storlogen en konstitutionsbog, der definerede frimureriets idégrundlag.Bernard E. Jones: Freemasons' Guide and Compendium, 1950.
De frie mureres gilder antog fra gammel tid andre samfundsgrupper end murerne, hvilket bl.a. fremgår af passager i Regiusmanuskriptet. Udviklingen fortsatte og forstærkedes i 1700-tallet, hvor en række kongelige, kejsere, adelige og intellektuelle fik interesse for frimureriet.
Frimurerlogerne kunne tiltrække de højeste samfundsklasser, og tilknytningen til murerfaget ophørte gradvist fra oplysningstiden.
Fra operative til spekulative loger Eftersom forbindelsen til murerfaget ophørte sondres mellem operative og spekulative loger. De operative loger var de frie mureres gilder, hvorimod de spekulative loger udviklede sig til nutidens frimurerbevægelser.
De middelalderlige lav bandt murere til et bestemt sted som f.eks. en by, og de kunne ikke uden videre rejse mellem forskellige arbejdssteder. Det førte til oprettelsen af "frie murere", dvs. murere, som ikke var bundet af et tilhørsforhold til et lav, men som frit kunne søge arbejde, hvor det fandtes. Disse frimurere blev hurtigt meget dygtige i deres fag, fordi de rejste omkring og derved løbende tilegnede sig nye kundskaber om den seneste viden inden for arkitektur og bygningskunst.
I 1700-tallet fik en række kongelige, kejsere, adelige og intellektuelle interesse for frimureriet. Logerne kunne efterhånden tiltrække de højeste samfundsklasser, og tilknytningen til murerfaget ophørte. Logerne ændrede sig dermed fra såkaldte operative loger til såkaldte spekulative loger.
De operative loger var de frie mureres gilder, hvorimod de spekulative loger udviklede sig til det moderne frimureri, der eksisterer i dag.
Den første storloge thumb|Freemasons' Hall på Great Queen Street i London. Den 24. juni 1717 dannede fire engelske loger i London verdens første storloge (Premier Grand Lodge). Årsagen var ifølge James Anderson, at de fire loger ønskede, at frimurerne skulle ledes af en fælles stormester. I 1723 udgiver storlogen sin første konstitution. Forfatterne var sandsynligvis den skotske præst James Anderson, filosoffen John Theophilus Desaguliers og den tidligere stormester George Payne. Den deistisk inspirerede ingeniør og filosof Desaguliers skriver konstitutionens indledning, der lovpriser ordenens stormester og protektor "His Grace the DUKE of MONTAGU". James Anderson udvikler konstitutionens historiske legender på grundlag af ældre skrifter fra logerne. Ifølge James Anderson skal en frimurer tro på et skabende princip, og han er udelukkende forpligtet til at adlyde dydernes love. Hvad guddommen kaldes er en privat sag. De fleste grene af frimureriet har en fælles tro på "et højeste væsen" (Gud). I 1738 udkommer en ny og mere fyldig version af konstitutionen. James Anderson er ikke historiker i moderne forstand. Hans oplysninger om storlogen er ofte upræcise, men værket er den eneste kendte kilde til udviklingen af storlogen i London i perioden 1717-1723.
I 1750'erne opstod en konkurrerende storloge, der kaldte sig "De Gamle" for at understrege, at de stod for det ægte, gamle frimureri. Den første storloge blev omtalt som "De Moderne". Den vigtigste forskel på de to storloger var synet på kristendommen. "De Moderne" krævede kun en tro på et højeste væsen. "De Gamle" krævede, at kandidaten var kristen. Frimurerbevægelsen var splittet i en kristen og en deistisk fraktion; men i slutningen af det 18. århundrede arbejdede storlogerne på en gensidig anerkendelse. Storlogerne forenedes i The United Grand Lodge of England.
Af The United Grand Lodge of Englands konstitution af 1960 fremgår følgende: "Lad en mands religion eller tilbedelse være hvad den måtte være, han er ikke ekskluderet fra ordenen, når bare han tror på Den Store Arkitekt af himmel og jord, og udfører de hellige pligter af moral." (her oversat til dansk). Ateister kan på denne baggrund ikke antages som medlemmer. I logerne må desuden ikke diskuteres forretning, politik eller religion. Denne tankegang er grundlaget for det humanitære frimureri.
Frimureri i Danmark Frimureriet kom til Danmark i 1743, hvor logen St. Martin stiftedes i København af en række frimurere, der var medlemmer af storloger i udlandet. Herefter stiftedes yderligere en række loger i København og i hertugdømmerne. I 1749 oprettedes Den Dansk-Norske Provinsial-Storloge med Christian Conrad greve Danneskiold-Laurvig som provinsialstormester. Den Dansk-Norske Provinsial-Storloge blev nedlagt i forbindelse med indførelsen af systemet strikte observans i 1765, hvor et Præfektur under VII Provins af strikte observans med navnet Binin i stedet blev oprettet. I 1767 blev St. Martin forenet med Zorobabel under det nye navn Zorobabel zum Nordstern. I 1778 etableredes endnu en loge i København, Friedrich zur Gekrönten Hoffnung, der i 1855 blev forenet med Zorobabel zum Nordstern, som derved fik sit nuværende navn Zorobabel og Frederik til det kronede Haab (i daglig tale kaldet Zorobabel og Frederik eller blot Z & F). Zorobabel og Frederik eksisterer stadig i dag som en af logerne under Den Danske Frimurerorden.Karl Ludvig Tørrisen Bugge: Det danske Frimureries Historie, 1910-1927.Jørgen Kjeldsen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, Den Danske Frimurerorden / Nyt Nordisk Forlag, 2. oplag, 1993, s. 55-56, .
Foreninger i Danmark Den Danske Frimurerorden
Den Danske Frimurerorden blev stiftet 16. november 1858.Declaratio qva denuo instituitur VIIIa Provincia Ordinis Templariorum (dansk: Erklæring hvorved Tempelordenens VIII Provins oprettes på ny) af 16. november 1858.S. Thomsen: Frimureriet paa Fyn – Festskrift i Anledning af St. Joh. Logen "Maria til de tre Hjærter"s 100-Aars Jubilæum 30. Maj 1891, Odense, 1891, side 41.Jørgen Kjeldsen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, Den Danske Frimurerorden / Nyt Nordisk Forlag, 1992, . Foreningen anvender frimurerritualerne fra det såkaldte svenske system. Man skal være døbt i den kristne tro for at kunne blive medlem af foreningen.
Den Danske Frimurerordens medlemmer har grader i overensstemmelse med det svenske system. Der er 11 grader. Hver grad har sine kendingstegn såsom omtale, tiltaleform, ord og løsen. F.eks. kaldes medlemmer med 1. grad for "Sankt Johannes Lærlinge" og tiltales som "Flittige Sankt Johannes Lærlinge". 1. grads ord og løsen er hhv. "Jakin" ("Gud har skabt mig") og "Tubalkain".Simon Schultz van Engeland: Medlem af Frimurerlogen afslører hemmelige ritualer , Ekstra Bladet, 15. maj 2016.Ole Retsbo og Anders Bruun: Gradssystemet (web.archive.org), DR2 Temaaften om Frimurernes hemmeligheder, DR, 5. maj 2007.Dag Sverre Mogstad: Frimureri – Mysterier, Fellesskap, Personlighetsdannelse, Universitetsforlaget, 1994, .Roger Karsten Aase: Frimurernes hemmeligheter – Fortalt fra innsiden, Kagge Forlag, 2009, .
Ligeledes har hver grad sit optagelsesritual. F.eks. indeholder optagelsesritualet i 1. grad nogle spørgsmål til den person, der søger optagelse. Under optagelsesritualet i 4.-5. grad går personen ensomt gennem en lang, mørk gang dekoreret med kranier og knogler for at finde en akaciegren, og senere bliver personen præsenteret for en statue af Harpokrates. I de højere grader bliver dele af ritualerne ledet og udført af præster, som normalt er ansat i den danske folkekirke.Anders Brogren: Är det lämpligt att präster är frimurare? , Borås Tidning, 1994.Per Beskow: Frimureriet i offentlighetens ljus , Signum, nr. 1, 1995.Ole Retsbo: Kampen om de hemmelige ritualer, DR2 Temaaften om Frimurernes hemmeligheder, DR, 5. maj 2007.
Le Droit Humain
Den Internationale Frimurerorden for Mænd og Kvinder Le Droit Humain blev dannet i 1893 og har sit hovedsæde i Paris. Le Droit Humain har loger i 63 lande fordelt på de fem kontinenter.
Den Skandinaviske Federation af ordenen har otte loger: tre i Danmark, en i Norge og fire i Sverige.
Le Droit Humain er en af de få frimurerordener i verden, hvor mænd og kvinder optages og arbejder sammen på lige vilkår.
Storlogen af Danmark
Storlogen af Danmark blev stiftet 14. april 1929 på grundlag af Stororienten af Danmark og Den Danske Stororient. Storlogen af Danmark arbejder efter ritualet Ritus Hauniensis (de københavnske riter), Mark-graden og Kongelig Buegrad (Royal Arch). Storlogen af Danmark optager mænd af alle trosretninger. Nogen tilslutter sig i stedet Det Danske Frimurerlaug, da dette også bygger på den tradition, at der kræves en tro på en eksistens af et højere væsen.
Øvrige storloger og loger i Danmark Storloger Cirkel-Ordenen Storlogen af Gamle Frie og Antagne Murere af Danmark
Loger under Den Kvindelige Storloge af Belgien Logen Freja (optager kun kvinder) Logen Lilium (optager kun kvinder)
Loger uden storloge-regulering I Danmark er de fleste loger organiseret under selvstændige storloger, men der findes også enkelte uafhængige frimurerloger, som ikke er storloge-regulerede.