350px|thumb|Der er ikke meget by da Vilhelm Kyhn maler dette billede i 1867. Billedet viser Hadsund set fra syd thumb|350px|Ældre bykort fra 1923 Hadsund har siden 1100-tallet været benyttet som et overfartssted over Mariager Fjord. Her slog vejen fra Hobro langs fjordens nordkyst et slag helt ned til vandkanten ved Sundhusene og færgegården og fortsatte derfra videre nordpå mod Aalborg. Men det var først med ændringerne i landbrugets struktur i årtierne omkring år 1800, at der blev behov for mere end et færgested ved Hadsund.
Med landbrugsreformernes omlægning af landbruget voksede produktionen, og behovet for handel, der dengang var forbeholdt købstæderne, fulgte med. Det var også tilfældet i det sydøstlige Himmerland, men herfra var der uforholdsmæssigt langt til nærmeste købstad. Ad datidens veje var afstanden til Aalborg 53 km. og 45 km. til Hobro. et besøg i købstaden krævede flere dages rejse, og det stod hurtigt klart for lokalbefolkningen, at der var behov for en ny by, der kunne udfylde tomrummet. Fra 1. december 1854 blev det gamle færgested derfor gradvist til Hadsund.
I 1883 blev der jernbaneforbindelse til Randers og 1900 også til Aalborg. I 1904 fik byen sin længe ønskede broforbindelse, så den sydlige del af landet nu kunne køre over den smalle Mariager Fjord. I 1911 blev en realskole etableret, og i 1914 blev en Teknisk Skole også etableret. Efter flere års arbejde lykkedes det i 1919 at få politiet til Hadsund, ved indvielse af Hadsund Politigård den 1. november 1919. I 1937 blev Hadsund en selvstændig kommune, oprettet ved udskillelse af Vive og Skelund-Visborg Sognekommuner. I 1968 blev byens nye rådhus indviet. I 1976 blev den nye Hadsundbro indviet af Dronning Margrethe II.Arne Lybech "Hadsund bogen 2012" s. 5 & 6
Indtil 1700 130px|thumb|Segl fra 1610 og 1648 Hadsunds oprindelse fortaber sig i middelalderen. Stednavnet optræder første gang i 1400-tallet (3. september 1467 Haddeswnth, 11. januar 1468 Hadesundt, Haddersund, 21. januar 1468 Hadissundt)Hadsund i Danmarks Stednavne. Navnet har sikkert oprindeligt betegnet farvandet og senere den bebyggelse, der både nord og syd for dette voksede frem. Bebyggelsens fremkomst kan dels skyldes behovet for en overfart mellem Himmerland og egnene syd for Mariager Fjord, dels muligheden for fiskeri i fjorden.
Det ældste spor af mennesker ved Hadsund stammer fra jernalderen i form af en fuldstændig bevaret gravhøj beliggende lige øst for Hadsund KulturCenter i en privat baghave. Gravhøjen stammer fra omkring 250000 f.Kr. og blev fredet i 1937.Lokalitet kulturarv.dk - Sted- og lokalitetsnr 120404-65]
Lige nord for den gamle færgegård i Vestergade, på bakkeskråningen, er er fundet en grav fra perioden mellem år 175-374.kulturarv.dk - Sted- og lokalitetsnr 120404-77 100 meter længere mod nord i en tidligere grusgrav fandtes et bearbejdet flintstykke fra 250000 - 1701 f.Kr..
Hadsund færgested bestod i 1682 af 3 gårde og 3 huse med jord. Det dyrkede areal udgjorde 56,3 tdr. land, skyldsat til 6,99 tdr. hartkorn.Pedersen, s. 233 Dyrkningsformen var græsmarksbrug.Frandsen, bilagskort
1700 - 1854 Hadsunds opkomst som ladeplads skyldes hovedgården Dalsgaard. Erik Pontoppidan oplyser i Den Danske Atlas fra 1769: "Til Gaarden er frie Udskibnings Rettighed i Mariager-Fiord ved 4. Ladepladser, hvorfor Eieren af vedkommende nyder Betaling, ved den ene Lade-Plads Hadsund er en Skibsbroe, hvortil Skibene kan ligge og lade og losse."Erik Pontoppidan: Den Danske Atlas Eller Konge-Riget Dannemark, Tomus V, Første Bind; Kiøbenhavn 1769 s. 67f
Hadsund blev i 1700 til 1800 kaldt Sundhusene som er en forkortelse at Sundskovhusene. Det drejede sig om seks ejendomme i beliggende Visborg Sogn, hvoraf nogle var små gårde. Færgegården i Vive Sogn var beliggende ved overfarten blev næppe regnet med til Sundskovhusene, men var en alene liggende ejendom, der i ældre tid bar navnet Ladestedet Hadsund. Da færgeriet blev knyttet til stedet, blev navnet ændret (det flyttede fra Hadsund Syd til Hadsund).
Da der i 1850 begynder en udvikling af bebyggelsen nær færgegården, breder betegnelsen Hadsund sig til bebyggelsen i både Vive og Visborg sogn, og betegnelsen Sundhusene gik hurtigt ud af brug og man begyndte at omtale disse huse og gårde som Hadsund Husene ligesom man med bebyggelsen syd for fjorden. Det er muligt, at Hadsund Husene senere er blevet brugt til de huse i den nordlige del af Hadsund altså bydelen Hadsund Huse eller er det en mistolkning eller omskrivning af det gamle navn Sundhusene.Hadsund – fra ladested til industriby, af Vibeke Foltmann m.fl., udgivet af Sparekassen Hadsund 1983
Hadsund havde i 1801 9 indbyggere, i 1840 7 indbyggere, i 1860 170 indbyggere, i 1870 186 indbyggere, i 1880 281 indbyggere.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, Tredje Række, 4de Bind; Kjøbenhavn 1882; s. 90
Færgeriet Havde oprindeligt hjemsted på sydsiden af fjorden indtil 1772, hvor meget af det blev flyttet på fjordens nordside til Hadsund. Men først i 1802 blev hele færgeprivilegiet endeligt samlet på nordsiden. Først 1904 blev færgeriet erstattet af en fast broforbindelse mellem Hadsund og Hadsund Syd.
Det er ikke muligt at drage sikre slutninger ud fra de foreliggende data om, hvornår og hvorfor privilegiet flyttede fra Hadsund Syd til Hadsund i sidste del af 1700-årene.
Der synes ingen tvivl om, at færgeprivilegiet var knyttet til sydsiden af fjorden i 1600-tallet, og her boede færgemændene også. Ved Hadsund Syd var der tre-fire huse, hvor tolderen boede i et færgemanden med privilegiet i et andet. Ejeren af stedet var i mange år Havnø gods. Derimod synes toldkontrolløren ikke altid at have haft en bolig ved Hadsund Syd. Endnu i 1714 ligger ejerskabet til færgemandens sted under Havnø, mens færgemanden har privilegiet.
I 1734 angives færgestedet at være ejendom under Overgård.
300px|thumb|left||Hadsund Færgen der fra 1855 og til færgeriets nedlæggelse i 1904 blev færgen trukket over fjorden via et tov.
Hans Aagersen er med sikkerhed beboer i Hadsund Syd i 1765, 1766 og 1767. Den 19. oktober 1765 blev han gikt med Kristen Christians datter. Familien flyttede i 1768 eller 1769 til færggestedet og kroen i Hadsund, hvor han bliver kro- og færgemand. På et eller andet tidspunkt må ejerforholdet til færgestedet med privilegium have skiftet og være delt mellem to ejere, så tolder Rasmus Greve i 1765 kan sælge færgestedet i Hadsund Syd og det helve færgeløb til toldkontrollør Michael Quortrup, og Mads Thygesen på Dalsgård i 1769 kan sælge færgestedet i Hadsund Nord og det (andet) halve færgeløb til Michael Quortrup, som nu er ejer af færgestæderne på begge sider af fjorden og hele færgeprivilegiet. Ifølge en udskrift angår dette salg i 1769, og han indtræder i toldkontrollørstillingen i marts 1770 ved Niels Jørgensen Lassens død, en stilling han i 1763 fik bevilling til at indtage. Han bor i Hadsund Syd til 1780 efter sin afsked i 1781. Toldstedet skal være flyttet til Mariager den 17. august 1780, så det kan være den direkte grund til, at Michael Quortrup flytter til Hadsund med sin familie. Færgeriet var nok mere indbringende end kontrollørstillingen. Han bevarer dog kontrollørbetegnelsen til sin død.
I 1784 får Christen Wedersøe bevilling til at holde værtshus ved de rejsende ved Hadsund Syd foruden at han får skøde på færgestedet og færgeprivilegiet fra sælgeren Michael Quortrup. Christen Wedersøe er kun Hadsund få år til april 1788 og står i november 1787 (folketællingen) som selvejer og færgemand. Christen Wedersøe omtales både som kromand og færgemand og altid i høflig form. Omgangskredsen er mest ejere Åmølle, Revsbæk og Quortrup.
I juli 1788 sælger Wedersøe færgestedet med privilegeret færgeløb og krohold til Peder Nielsen, som fremover kun benævnes kromand. Peder Nilesen havde siden 1781 været kromand i Rostrup, hvorfra han kommer til Hadsund. I Hadsund Nord har Søren Andersen senest i 1779 afløst Hans Aagesen som krovært og han er der i 1782. Stedet havde bevilling som værtshus for de rejsende fra 1766. Som ejer fik Neils Møller på Dalsgård denne bevilling. Han fik også bevilling til krohold i Vive.
I februar 1781 overdrages denne krobevilling til Michael Quortrup, der i mellemtiden er blevet ejer af stedet. Formentlig er der tale om et hus med jord, som tilbage i tiden var forpagtet ud til bestyrere ladepladsen Hadsund i dets velmagtsdage i 1600-tallet og indtil omkring 1740, hvor historien taber sig i tågen i 25 år. Skødet til Wedsted i 1797 må indeholde en bemærkning om privilegiet.
En anden uopklaret historie er beliggenheden af Hadsund Toldsted. Ved dets salg i 1782 på auktion til Johan August består det af to huse begge på 12 fag, nemlig det gamle toldsted bygget i egebindingsværk og et næsten nyt hus, som tolder Rasmus Greve må have bygget. Desuden blev han ejer af det hus, som enken efter tolder Christian Serverin havde boet i. Toldboden var forsinket i brandkassen for 490 rigsdaler. Haderup bliver først udskiftet i 1802, og selv om bygningerne stadig skulle have eksisteret ved den tid, vil de næppe være omtalt i udskiftningsdokomenterne på en genkendelig måde. Desværre vides der ikke andet om Johan August, end at han er skipper og tilsyneladende har forbindelse til Hobro. Pengene til købet låner han hos købmanden i Mellerup. Den 23. marts 1783 bliver skipper Johan Augusts hustru begravet efter sin død 38 år gammel ved Hadsund. Johan August haraltsp boet i huset i mindst nogle måneder. i 1787
Hadsund Syd bestod i sidste del af 1700-tallet sandsynligvis af færgestedet og 6 spredtliggende huse formentlig alle med et større eller mindre jordtilliggende, om 6 huse først får ved udskiftningen af Haderup i 1802 vides ikke, men siden forandrer sig ikke første årtier af 1800-tallet.Folder udgivet af Heino Wessel Hansen, Hadsund Egnssamling i 2013.
Markedsbyen (1854-1910) thumb||left|Hadsund omkring 1900 thumb|Hadsunds handelsprivilegium fra 1854 thumb| Hadsund set fra syd i 1878. Taget fra sydsiden og ind over Hadsund hvor man bl.a. kan se det tidligere Hotel Hadsund i midten af billedet. Hadsund blev officielt grundlagt i 1854, da byen modtog handelspladsprivilegier. Før dette havde der kun været et færgested med tilladelse til at holde marked på begge sider af fjorden. Udviklingen skete hurtigt: hurtigt kom der flere købmandsgarde med pakhuse, og Sophus Gjerløff fik opmålt sin jord og lavet en udparcelleringsplan for 106 byggegrunde. Imidlertid oplevede købmændene et tilbageslag, da en finanskrisedet var en vekselkrise, idet datidens købmænd handlede på veksel. Den egentlige kreditkrise startede i USA, hvorfra den bredte sig til Europa, jf. Jens Vibæk: "Den danske Handels Genrejsning 1814-1857" i Handelsvidenskabeligt Tidsskrift 1941, hæfte 27-28, s. 68 udbrød i 1857, hvorved tre af de fire handelshuse gik konkurs.Andersen (2004), s. 31 Men byen kom sig. I en topografisk beskrivelse fra 1859 beskrives Handsund således: Ved Hadsunds Færgested er ifølge Bevilling af 1ste Decbr. 1854 oprettet en Filial-Handelsplads for Mariager og Hobro, hvorved Offer og Accidentser er i betydelig Tilvækst.[J.P.Trap: Danmark, 1. udgave, bind 2 (1859), s. 229]
I 1861 blev en trafikhavn anlagt, i 1864 fik Hadsund en ny forening, Hadsund Håndværkerforening. Den fik en stor betydning for byen, og i 1883 åbnede der jernbaneforbindelse til Randers, og i 1898 fik byen sin længe ønskede kirke. I 1900 fik Hadsund også jernbaneforbindelse til Aalborg. Hadsund havde to jernbanestationer, henholdsvis Hadsund Nord Station, der lå inde i selve byen, og Hadsund Syd Station, der fortsat findes i Hadsund Syd på den anden side af Mariager Fjord. Hadsund Nord Station blev revet ned i 1985. Banen blev nedlagt den 31. marts 1969.Aalborg-Hadsund JernbaneRanders-Hadsund Jernbane Hadsund blev i jernbanens tid også kaldt Hadsund Nord, fordi den nordlige station lå her.* Arne Lybech, Hadsund Bogen 2012, november 2012.