Jens Andersen (født 15. november 1955 i Glostrup) er en dansk skribent, biograf, forfatter og foredragsholder.

Han har skrevet biografier om blandt andre Tom Kristensen, Tove Ditlevsen (to, i 1997 og 2022), Frank Arnesen, Ole Lund Kirkegaard, H.C. Andersen, Dronning Margrethe 2., Frederik 10. og Astrid Lindgren.

Karriere Andersen er opvokset i Hvidovre og Bagsværd hhv. vest og nord for København, hvor han også spillede fodbold i den lokale klub, Akademisk Boldklub. I 1975 blev Jens Andersen nysproglig student fra Gladsaxe Gymnasium og i 1988 cand.phil. i dansk. Han blev ph.d. i Filologi fra Københavns Universitet i 1994. Han debuterede som forfatter i 1990 med biografien Thit - den sidste valkyrie om Thit Jensen.

Han var 1984-87 litteraturkritiker ved Kristeligt Dagblad, 1988-89 ved Politiken, 1990-95 ved Weekendavisen og 1995-2013 ved Berlingske Tidende, hvor han 1995-2000 og 2005-2013 var litteraturredaktør. Han har været forfatter og foredragsholder siden 1990.

I foråret 2013 opsagde Jens Andersen sit job som litteraturredaktør på Berlingske for at for blive forfatter og foredragsholder på fuld tid.

Bibliografi TitelForlagÅrISBNThit – den sidste valkyrieGads Forlag1990Dansende stjerne – En bog om Tom KristensenGyldendal1997Til døden os skiller – Et portræt af Tove DitlevsenGyldendal1997Vildmanden. Sandemose og animalismen i mellemkrigstidens litteraturHøst & Søn1998Hovedstød - 13 målsøgende meninger om fodboldHøst & Søn1998H.C. Andersens glemte eventyrGyldendal2001Greveligt godt. H.C. Andersen og de danske herregårdeGyldendal2004Ild i papiret. 500 HCA-citaterGyldendal2005Frankie Boy : en biografi om Frank ArnesenPeople's Press2008København i en jazztidPolitikens Forlag2008Storm i PilestrædeGyldendal2009Ole Lund Kirkegaard – En livshistorieGyldendal2010M - 40 år på tronenLindhardt og Ringhof2010Om man så må sige - 350 Dronning Margrethe-citaterLindhardt og Ringhof2012Denne dag, et liv - en Astrid Lindgren-biografiLindhardt og Ringhof2014Under Bjælken - et portræt af Kronprins FrederikGyldendal2017Kim Larsen - mine unge årPolitikens Forlag2018Tove Ditlevsen - en biografiGyldendal2022Kongeord - Frederik 10. fortæller til Jens AndersenPolitikens Forlag2024

Priser og nomineringer 1990: Georg Brandes-Prisen 1993: Limfjordsegnens Litteraturpris 1997: Klods Hans-prisen 2004: Weekendavisens litteraturpris 2006: Søren Gyldendal-prisen 2008: Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen Legat 2015: Politikens Litteraturpris 2018: SAXO Månedens forfatter, december

Referencer

Eksterne henvisninger Personlig hjemmeside Artikler i Dagbladet Information Jens Andersen på Forfatterweb.dk

Kategori:Redaktører fra Danmark Kategori:Litteraturkritikere fra Danmark Kategori:Journalister ved Weekendavisen Kategori:Journalister ved Politiken Kategori:Journalister ved Berlingske Kategori:Biografiforfattere fra Danmark Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Danskere i 2000-tallet Kategori:Personer fra Glostrup Kategori:Modtagere af Søren Gyldendal-prisen Kategori:Personer i Kraks Blå Bog