thumb|Vostok løfteraket fra Sovjetunionens rumprogram førte de første bemandede satellitter ud i rummet Rumkapløbet var en politisk kappestrid mellem Sovjetunionen og USA på teknologisk udvikling. Kapløbet begyndte efter 2. verdenskrig, da der opstod en krig, den kolde krig, mellem de to nye stormagter USA og Sovjetunionen.
Højdepunkterne skete i 1957 da Sovjetunionen opsendte Sputnik-satellitten og i 1969 da amerikanerne landsatte et menneske på Månen. Om end begge missioner ingen militære formål havde, sendte stormagterne klare signaler om deres militære formåenhed i teknologisk krigsførelse.
Til at omsætte stormagternes overordnede politiske mål til virkelighed var Sergej Koroljov og Wernher von Braun personerne, der kunne implementere planerne i kraft af deres viden om rumfartsteknologi.
Kapløbet var primært drevet af terrorbalancen mellem stormagterne, penge til videnskabelige projekter blev afsat af politiske årsager. Stormagterne oprustede med atomvåben og efterretningstjenesterne CIA og KGB spillede en aktiv rolle i den kolde krig.
Den kolde krig sluttede først endeligt med sammenbruddet af Sovjetunionen i slutningen af 1980'erne. Nogle sætter slutningen af rumkapløbet til 1975 med den fælles amerikansk-russiske Apollo-Sojuz mission.
Rumfarts-teknologiens begyndelse thumb|Wernher von Braun USA og Sovjetunionen var 2. verdenskrigs sejrherrer, men sejrherrerne udviklede sig hurtigt til to rivaliserende stormagter med ideologiske modsætninger. Udviklingen af raketter foregik sideløbende med våbenkapløbet, men i våbenkapløbet var raketterne missiler. Både raketter og missiler var udviklet på baggrund af samme V2-raket. V2-raketten var oprindeligt blevet udviklet under 2. verdenskrig af Nazityskland under ledelse af Wernher von Braun.
Den Sovjetiske Sergej Koroljov var Sovjetunionens "Chefdesigner af raketter og systemer i rummet" under rumkapløbet.Sergej Koroljov rumfart.dk De øvrige chefdesignere var Mikhail Jangel, Vladimir Tjelomej, Valentin Glusjko og Vasilij Misjin. Sergej Khrusjtjov, søn af Nikita Khrusjtjov, var ansat under Vladimir Tjelomej.
Tyskerne Wernher von Braun og Hermann Oberth, sidstnævnte dog kun i et par årHermann Oberth rumfart.dk , var kernen i den amerikanske ekspertgruppe for udviklingen af rumfartsteknologi under rumkapløbet.
Både hos Sovjetunionens team af chefdesignere og imellem enhederne i USA's forsvar var der interne stridigheder og magtkampe. I Sovjetunionen var det Sergej Koroljovs evne til organisation og strategisk planlægning, der fik projekterne til at virke. I USA var det oprettelsen af NASA i 1958, der betød en afslutning på kampen om interne ressourcer i forsvaret. NASA fik eget budget.
Sovjetunionen tager føringen med Sputnik og Laika i 1957 thumb|Vanguard-raketopsendelsen blev opfattet som en fiasko. I den vestlige presse blev den kaldt "Flopnik" og "Kaputnik". thumb|left|Sputnik 1 på museum, opsendelsen var en succes.
Fra 1945 til 1957 var affyringerne af raketterne på forsøgsstadiet – de fleste raketter eksploderede kort efter affyringen, først i 1957 fik Sovjetunionen opsendt en raket der gik i kredsløb.
Den sovjetiske Sputnik 1 var den første af Sputnik-satellitterne opsendt d. 4. oktober 1957 fra Bajkonur-kosmodromen.
Opsendelsen af Sputnik overraskede hele verden inklusiv SovjetunionenSputnik satte en skræk i Vesten Politiken .
Sergej Koroljov var begyndt at udvikle R-7-raketten i 1953, det var R-7-raketten der sendte Sputnik ud i rummet. For første gang blev et instrument sendt i kredsløb der kunne sende signaler tilbage til jorden.
Selvom satellitten kun var i stand til at udsende hylelyde, i forhold til nutidens satellitter (2008), var det en verdenssensation og man så muligheden for fremtidens, dvs. nutidens vejrsatellitter, kommunikationssatellitter, astronomisatellitter, spionsatellitter og særligt de militære fordele.
Det teknologiske forspring var en magtfaktor og derfor var der et stort postyr over de hylelyde Sputnik 1 kunne frembringe.
En måned efter blev Sputnik 2 afsendt med rumhunden Laika d. 3. november 1957. Det var det første levende væsen i kredsløb, men Laika døde efter få timer i rummet. På den tid var der censur i Sovjetunionen, og det blev hemmeligholdt at hunden døde under voldsomme omstændigheder. Det havde aldrig været tilsigtet at hun skulle overleve turen.First dog in space died within hours BBC
Samme ide var Wernher von Braun parat til for at få amerikanske astronauter i rummet først. At sende mandskab i rummet uden reel sikring for at de kunne vende tilbage – de skulle udstyres med faldskærme. Ideen blev dog aldrig udført og han undgik at blive forfremmet som følge af det forslag. Chapter 12 NASA history 1956-1958
For amerikanerne var det et nederlag, at Sovjetunionen havde opsendt en raket i kredsløb, for at få oprejsning skulle Vanguard-satellitten opsendes og vises på direkte TV. Men Vanguards raket eksploderede ved opsendelsen d. 6. december 1957 og i pressen blev den kaldt "Flopnik" og "Kaputnik". Først i januar 1958 afsendes den første amerikanske satellit Explorer Explorer 1 NASA .
Sovjetunionen tager billeder af Månens bagside 1959 Sovjetunionen førte rumkapløbet i begyndelsen af 1958. Men både USA og Sovjet havde gang i programmer, der skulle sende rumsonder til månen. Amerikanernes program hed Pioneer-programmet, og det overraskede, at USA var de første i historien, der havde opsendelser mod månen. Den første opsendelse var af en unavngiven rumsonde den 15. maj 1958, den nåede ikke langt, før den blev ødelagt to minutter efter opsendelsen. I september måned overtog det nyoprettede NASA måneprogrammet, og den 11. oktober samme år blev sonden ved navn Pioneer 1 opsendt. Den nåede en smule længere end sin navneløse forgænger, men på grund af en programmeringsfejl, opnåede den ikke tilstrækkelig fart, så den kunne undslippe jordens tyngdefelt og nå månen, og den styrtede i Stillehavet, efter at have opnået en højde på 113.584 km. Rumfart i 50 år, fra Sputnik til rumfærge og ind i fremtiden.
Det sovjetiske måneprogram hed Luna-programmet. Den 7. oktober 1959 lykkedes det for Luna 3 at flyve rundt om månen, og sonden kunne derefter sende de første billeder af månens bagside til Jorden.
Planetsonder I 1959 fik Sergei Korolev tilladelse til at udvikle en serie planetsonder. Planen var at opsende en sonde til Mars året efter. Opsendelsesvinduet for at sende en sonde op til en anden planet ligger, på grund af planeternes forskellige omløbstider om Solen typisk inden for et tidsrum af et par uger. Da opsendelsesvinduet nærmede sig for at sende den sovjetiske sonde op, faldt det sammen med Khrushchevs besøg i USA, hvilket gav russerne endnu en mulighed for at vise deres føring i rumkapløbet. Men heldet var ikke med russerne. I oktober 1960 svigtede raketterne under to missioner, hvor sonder skulle have passeret Mars. I februar gik det dog bedre, og det lignede endnu en triumf, da russerne fik sendt en sonde af sted mod Venus, til deres ærgrelse ophørte kommunikationen undervejs. Rumfart i 50 år, fra Sputnik til rumfærge og ind i fremtiden. I slutningen af 1950’erne begyndte NASA at omlægge Pioneer-programmet til en række missioner, hvor rummet skulle udforskes længere væk fra Jorden, end man tidligere havde været. De nåede hverken at sende sonder op før eller samtidig med Sovjet, men i juli 1962 lykkes det at få sendt nogle sonder af sted mod Venus. Sonderne hed Mariner-sonderne, det var to sonder, som skulle opsendes inden for det samme opsendelsesvindue. Mariner 1 blev opsendt den 22. juli 1962 med kurs mod Venus, den blev dog destrueret, da den kom ud af kurs. En måned senere den 27. august sendes Mariner 2 op, tre og en halv måned senere i december måned passerede sonden Venus for første gang. Det lykkedes ikke for Mariner 3 at komme til Mars, men syv måneder efter Mariner 4 blev opsendt passerede sonden den 14. juli 1965 Mars i en afstand af 10.000 kilometer, og den fik taget 21 billeder, som bl.a. afslørede at planetens tynde atmosfære og at den ikke har noget magnetfelt. Op gennem resten af 1960’erne lykkedes det af få opsendt flere Mariner-sonder mod Venus og Mars, og de kunne succesfuldt bringe ny data til NASA. Rumfart i 50 år, fra Sputnik til rumfærge og ind i fremtiden.
De første spionsatellitter i 1959-60 Det amerikanske Discoverer-program med spionsatellitten Corona og Sovjetunionens Zenit spionsatellitter blev sat i drift omkring 1959. Indtil da havde man brugt fly til at overvåge og spionere. Udbyttet af spionage kunne være at man opsnappede eventuelle teknologiske innovationer, aflytning af kommunikation mellem ubåde, men også at se om fjenden stillede våben op.
En hændelse, U-2 krisen, med et amerikansk U-2-fly i 1960 satte fart på USA's Discoverer-projekt. Flyet blev beskudt og piloten taget til fange under en overvågning af Sovjetunionens ICBM faciliteter.
Katastrofe i Sovjetunionen 1960 Nedelinkatastrofen d. 24. oktober 1960 blev hemmeligholdt for at undgå prestigetab. Udover de menneskelige omkostninger ved de cirka 120 dødsfald mistede Sovjetunionen også mange dygtige specialister fra rumprogrammet. Det tog mange år at erstatte dem med egnede folk.
I Vesten vidste man kun at en raket var eksploderet på startrampen – ikke at det havde kostet menneskeliv. Planeternes stilling var gunstig for en sonde til Mars og amerikanerne var overbeviste om at ulykken skyldtes hastværket med at komme af sted, inden for opsendelsesvinduet.Giles Sparrow: "Rumfart i 50 år", kapitel 'Rumalderens Barndom', 2007, Aschehougs forlag, Hvis den ikke kom af sted til tiden, skulle man vente i 26 måneder på den næste mulighed. Gorbatjovs glasnost lettede på censuren og omfanget af katastrofen blev lidt efter lidt kendt af den almindelige sovjetborger og i Vesten. USA sender chimpanser i rummet Mercury var NASAs første bemandede rumfartøj. Men inden NASA sendte astronauter ud i rummet, testede de Mercurys teknologi ved at sætte chimpanser ind som passagerer. Grunden til amerikanerne valgte at bruge aber, når russerne typisk brugte hunde, var at NASAs medicinske eksperter, mente at aber ville give de bedste informationer om stresspåvirkninger under en rumrejse. De mente, hvis en abe kunne overleve en Mercury-opsendelse og landing, var sandsynligheden, for et menneske også kunne overleve det stor. Rejsen ud i rummet – de første 50 år. En gruppe på seks aber blev således trænet til prøveflyvninger om bord på Mercury. Aberne blev trænet i at trække i nogle håndtag i en særlig rækkefølge, de blev belønnet, hvis de gjorde det rigtige, og fik svage elektriske stød, hvis de begik fejl. En abe ved navn Ham blev den udvalgte til flyvningen og den 31. januar 1961 blev han sendt op om bord på en Mercury. Det stres Ham blev udsat for flyvningen, overbeviste eksperterne om, at et menneske kunne overleve Mercury-mission.
Sovjetunionen øger forspring med Gagarin i rummet og Kennedy holder tale 1961
thumb|200px|Præsident John F. Kennedy holder månetalen i 1961. Vicepræsident Lyndon Johnson ses til venstre på billedet.
Jurij Gagarin bliver det første menneske i rummet da han sendes med Vostok 1 d. 12. april 1961. Gagarin blev folkehelt i Sovjetunionen og berømt i resten af verden, i Sovjetunionen blev frimærker og mønter dekoreret med portrætter af Gagarin. En måned senere d. 5. maj blev Alan Shepard den første amerikaner i rummet. Men betydningen af at komme først var afgørende i den kolde krigs rumkapløb, at vise teknologisk overlegenhed var altafgørende.
Kort efter Gagarins bedrift blev det i USA politisk besluttet afsætte 34 milliarder amerikanske dollar af til Apollo-programmet. "Because it is there", En undersøgelse af John F. Kennedys beslutning, i maj 1961, om en bemandet månelanding, på baggrund af det amerikanske rumprogram 1957-1963 Niels-Arne Hansen Den unge nyvalgte præsident John F. Kennedy holdt "månetalen" d. 25. maj 1961.