Natura 2000-område nr. 44 Lild Strand og Lild Strandkær består af klitnatur og søer beliggende mellem Hjardemål Klitplantage og Lild Klitplantage i Thisted Kommune i Thy.
Naturplanområdet Lild Strand og Lild Strandkær har et areal på 749 hektar, og er udpeget som EU-habitatområde nr. H185. I området findes flere naturtyper, som i kraft af deres flora og store arealmæssige udstrækning er af international betydning. I den yderste klit findes en zone med forklit og hvid klit efterfulgt af et stort og sammenhængende areal med grå/grøn klit I områderne med hvid klit og grå/grøn klit indgår også arealer med naturtypen havtornklit. Bag den yderste zone findes et stort og sammenhængende klitareal med klithede og grå/grøn klit i mosaikforekomster med klitlavning og grårisklit.
I nordenden af området,sydvest for Lild Strand, ligger lobeliesøen Lild Strandkær og mod syd findes de to brunvandede søer Bolbredning og Bjålum Sø. Ved Bagerhule findes ligeledes en brunvandet sø. I området omkring Bolbredning og Bjålum Sø er registreret et mindre område med hængesæk.
Området rummer flere sjældne planter, herunder Thy-Gøgeurt og rødliste-arterne Hjertelæbe, Skotsk Lostilk, Strandsnerle og Bjerg-Mangeløv.
Af det samlede areal på 749 hektar er 692 ha omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, hvoraf 618 ha er hede; 56 ha er mose, 18 ha er sø, og der er 800 m vandløb. Fredninger Området indgår i fire naturfredninger med et samlet areal på 1208 hektar:
Hjardemål Klit (346.8 ha fredet 1985) med det formål at bevare klithederne samt næringsfattige søer Nissekær (212 ha fredet 1955) med det formål at sikre mod tilstandsændringer i klitterne. Lild Strand og Bulbjerg (527 ha ) ligeledes med det formål at sikre mod tilstandsændringer i klitterne. Lild strandkær (122 ha fredet 1977) med det formål at sikre klitsøens bevarelse.Om fredningen på fredninger.dk
Forløb Natura 2000-planen er vedtaget i 2011, hvorefter kommunalbestyrelserne og Naturstyrelsen udarbejdede bindende handleplaner for gennemførelsen af planen. Planen videreføres og videreudvikles i senere planperioder. Natura 2000-planen er koordineret med vandplanen 1.2 Limfjorden.
Se også Internationale naturbeskyttelsesområder i Danmark Naturtyper i Danmark Eksterne kilder og henvisninger
Kort over området på miljoegis.mim.dk hentet 19. maj 2024
Kategori:Natura 2000-planer Kategori:Lokaliteter i Thisted Kommune Kategori:EU-habitatområder i Danmark