thumb|Knapper fra Det Australske Luftvåben, fremstillet af galalit. thumb|Skematisk fremstilling: kasein reagerer med formaldehyd til galalit.
Galalit (også kaldet kaseinplast eller mælkeplast) er en tidlig halvsyntetisk plast fremstillet ved at lade kasein (mælkeprotein) reagere med formaldehyd. Navnet stammer fra oldgræsk: gala (γάλα, mælk) og lithos (λίθος, sten) — altså mælkesten.
Opfindelsen Galalit blev opfundet i 1897 af de tyske kemikere og i Hannover. De opdagede, at kasein fra komælk, behandlet med formaldehyd, hærdner til et sejt, hornagtig materiale. Det tyske firma Vereinigte Gummiwarenfabriken Harburg-Wien registrerede Galalit som varemærke og begyndte industriel fremstilling fra ca. 1900.
I begyndelsen af det 20. århundrede spredte produktionen sig hurtigt til Frankrig, Belgien, Storbritannien og USA.
Fremstilling Produktionen foregår i to trin: Kaseinudvinding: Skummetmælk syrnes, kasein fældes ud og tørres til pulver. Hærdning: Kaseinmassen presses til plader eller stænger og nedsænkes i en formaldehydopløsning i op til flere uger. Under denne proces dannes tværbindinger i proteinets polymerkæder, hvilket giver materialet dets karakteristiske hårdhed.
Resultatet er et termohærdende materiale: det kan ikke gøres blødt igen ved opvarmning.
Egenskaber Galalit ligner horn eller ben og er hvidligt i sin naturlige form, men kan let indfarves i alle nuancer. Det er letbearbejdeligt (kan saves, bores, drejes og poleres), men tåler fugt og opvarmning dårligt. Det er biologisk nedbrydeligt og fremstillet af en fornybar ressource.
Anvendelse thumb|left|upright=.9|Hårkam i galalit med drage-motiv (Ca. 1920'erne)Rijksmuseum Amsterdam
Fra ca. 1900 til 1950'erne var galalit et af de mest udbredte kunststoffer i verden til: Knapper, kamme og hårnåle Paraplyhåndtag og penneholdere Smykker og spænder Bestikshåndtag og legetøj
Batima-forbindelsen I 1923 anvendte den belgiske ingeniør Louis Cousin galalitplader som udgangsmateriale til sit konstruktionslegetøj, som han kaldte Batima (belgisk patent BE 311029). Batima-klodserne var de tidligst dokumenterede knoppe-og-hul-klodser i legetøjshistorien — en forgænger til Kiddicraft (1939) og senere LEGO (1949).
Tilbagegang Fra 1930'erne og frem blev galalit gradvist erstattet af billigere og mere vandbestandige syntetiske plaster som Bakelit og polyethylen. I dag fremstilles galalit kun i begrænset omfang, primært til knapper, brætspilbrikker og musikinstrumenttilbehør (f.eks. plektre) samt til kunsthåndværk.
Referencer
Eksterne henvisninger
Histoire de Constantinople, vol. 1 (1685) — Internet Archive Galalit — Bibliothèque nationale de France
Kategori:Plast