Claus Jørn Clausen (født 11. juli 1943) er en dansk forlægger.
Efter at have læst dansk på universitetet blev Claus Clausen i 1968 ansat på Forlaget Rhodos, hvor han var med til at dreje det i marxistisk retning. Som redaktør udgiv han titler af bl.a. Roland Barthes, Daniel Cohn-Bendit, Michel Foucault, Che Guevara og Karl Marx.
I 1973 var Clausen sammen med sin hustru, Suzanne Giese, medstifter af det ny forlag Tiderne Skifter, som han ledede, mens hun fungerede som redaktør. I 1980 blev parret skilt, og Giese forlod forlaget. Tiderne Skifter blev overtaget af Gyldendal i 1988, men tilbagekøbt af Claus Clausen i 2002.
Forlagets første udgivelse blev Gieses bog Derfor kvindekamp, der handler om kvinders undertrykkelse. Dets anden udgivelse blev den tyske terrororganisation Baader-Meinhof-gruppens politiske manifest, Væbnet kamp i Europa.
I fællesskab med blandt andre Hans-Jørgen Nielsen, Svend Åge Madsen og Ebbe Kløvedal Reich lancerede Claus Clausen tidsskriftet Mak og senere det kulturpolitiske og marxistiske tidsskrift Hug!, der nåede at udkomme i 65 numre fra 1974 til 1997.
Claus Clausen lancerede udover Bibliotek Rhodos også serien "Tryk" med danske debutanter; heriblandt Dan Turèll og Ib Michael. Andre kendte udgivelser fra Tiderne Skifter er Hans-Jørgen Nielsens Fodboldenglen, Kvinde, kend din krop, Ekstremt højt og utrolig tæt på og Pia Juuls Indtil videre - samlede digte.
Clausen modtog i 2015 den franske ridderorden Ordre des Arts et des Lettres og i 2016 Blixenprisen som 'Årets redaktør'.Litteraturpriser efter år
I 2016 solgte Clausen sit livsværk, Tiderne Skifter, til Gyldendal, der senere valgte at nedlægge det og afskedige alle ansatte. I 2019 oprettede Claus Clausen det lille enmands-forlag EpilogEpilog Forlag, som en slags efterskrift til Tiderne Skifter. Her udgiver han en lille håndfuld bøger årligt af forfattere som , , , Pia Juul og .
I 2017 opstod der en twist mellem den tidligere ejer af forlaget Tiderne Skifter og den nye ejer Gyldendal, der beskyldte Clausen for at skylde millioner. Information.dk: Den måske ’største skandale i forlagsbranchen i årevis’ handler ikke kun om penge . Sagen kom dog aldrig for retten og endte med et forlig.
Kilder "Tiderne skifter, og han følger med", Jyllands-Posten, 10. juli 2013. "Tiderne Skifters direktør fylder rundt", Kristeligt Dagblad, 11. juli 2013.
Referencer
Kategori:Forlæggere fra Danmark Kategori:Marxister fra Danmark Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Danskere i 2000-tallet