Simon Carl Gustav Bernsteen (15. februar 1850 i København - 13. november 1920 i Vanløse, begravet i Rødovre) var en dansk bogtrykker. Hans morfar var filologen Simon Meisling.

Bernsteen var oprindelig udlært som handskemager, men under en arbejdsløshedsperiode i 1877 erhvervede han sig ved faglærte venners hjælp tilstrækkelig teknisk færdighed til 1882 at kunne åbne et lille bogtrykkeri i København. Gennem Forening for Boghaandværk, som blev dannet 1888, fik han interesse for smukt trykte bøger. Han havde i magasinet The StudioMagasinet The Studio (1893-1964). Se evt. herom i The Studio (magazine) : "... 'The Studio: an illustrated magazine of fine and applied art'. The Studio exerted a major influence on the development of the Art Nouveau and Arts and Crafts movements. In 1964 it was absorbed into Studio International magazine." læst om englænderen William Morris, der med sine arbejder og sine arbejdsmetoder indvarslede en ny bogtrykæra, og da Bernsteen 1895 fik et legat, rejste han til London og mødte Morris.Side 104 i "Handskemageren, der blev en af vort bogtryks pionerer" af Torben Smidstrup - fra Bogvennen , 1958 På samme rejse besøgte han også Musée Plantin-Moretus i Antwerpen, museet for bogtrykkeren Christophe Plantin. Han regnede ham for den gamle mester "... som efter hans eget Sigende først viste ham den Vej, han skulde følge." Side 63 i "Simon Bernsteen" af Georg Nygaard i Bogvennen, 1921

Bernsteen arbejdede sammen med flere af tidens kunstnere, blandt andet Thorvald Bindesbøll, Niels og Joakim Skovgaard, Knud V. Engelhardt, Valdemar Andersen.Torben Smidstrup side 105

Hans betydning for dansk bogtryk ligger i eksemplet: "... Det laa i Sagens Natur, at denne enkelte Mands Virksomhed, som han drev uden anden Hjælp end med en Datter, ikke kunde blive frugtbringende i samme Forstand som Forening for Boghaandværks og den til Foreningen knyttede Fagskoles; men de Værker, der udgik fra Simon Bernsteens Haandpresse gjorde deres til at sætte Kravene til det gode Haandværk op og til at højne Smagen. Han virkede mest ved Eksemplets Magt. ..."Georg Nygaard side 64

Mange bogtrykkere fik blyforgiftning, det ramte også Bernsteen der i sine sidste år levede tilbagetrukket. Han nåede dog at opleve den hyldest der blev ham til del ved 70-årsdagen i 1920. Han døde senere samme år.

Litteratur Nordisk leksikon for Bogvæsen, bind 1, side 60 af boghistoriker Lauritz Nielsen som anfører følgende litteratur:

Henning Brøchner: Simon Bernsteen og hans Produktion (Bogens Verden, II, 1919) Georg Nygaard: Simon Bernsteens indsats i dansk Boghaandværk (Skønvirke, V, 1919) Fortegnelse over Simon Bernsteens Bogtryk - en retrospektiv Oversigt over Bernsteens Arbejder fra 1888-1920 i Anledning af hans 70-Aarsdag d. 15. Februar 1920, Simon Bernsteens Bogtrykkeri, Kjøbenhavn 1920 Emil Selmar: Bogtrykkeren Simon Bernsteen, 1932

Noter

Eksterne henvisninger

"Simon Bernsteen" af Georg Nygaard i Bogvennen, 1921 "Handskemageren, der blev en af vort bogtryks pionerer" af Torben Smidstrup - fra Bogvennen , 1958 Simon Bernsteen af Finn H. Lauridsen og Lauritz Nielsen i Dansk Biografisk Leksikon, DBL

Kategori:Bogtrykkere fra Danmark Kategori:Håndværkere fra Danmark Kategori:Personer fra København Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Danskere i 1900-tallet __NOTOC__