Niels Frederik Kjeld Viggo Danneskiold-Samsøe (født 3. august 1916 på Klosterskov, død 24. februar 1994 i Horslunde) var en dansk godsejer, kammerherre og hofjægermester. Han blev tiltalt som Hans Excellence (H.E.) Niels Frederik Kjeld Viggo greve Danneskiold-Samsøe.

Han var søn af Viggo greve Danneskiold-Samsøe (1874-1936) og Bodil Maria Stella Lindholm (1890-1934) og blev skovfogedelev i Gribskov. Han var fra 1944 ejer af Floes Skov i Virring Sogn, Randers Amt, fra 1945 skovrider på skovridergården Søgaard i Vesterborg Sogn og fra 1952 proprietær på Gabrielsminde i Græshave Sogn. Fra 1953 til 1975 ejede han sammen med sin hustru Øllingsø.

Frederik Danneskiold-Samsøe var passioneret jæger både i Danmark og udlandet og skød i sin levetid 1.146 bukke. Cirka 200 af disse hænger på Hotel Skovridergaarden i Nakskov, mens et tilsvarende antal bukke hænger hos en af grevens sønner. De resterende findes på Øllingsø."Endnu en jæger med over 1.000 bukke" , Netnatur.dk, 12. maj 2011.

Den 26. oktober 1944 ægtede han Lykke Wilhjelm til Ravnsbygård og Øllingsø (26. oktober 1918 i Gentofte - 10. september 1998 på Øllingsø), datter af godsejer Lauritz Wilhjelm til Øllingsø og Ingeborg Muus.

Kilder Danmarks Adels Aarbog 1991-1993, s. 143. Krogsgaards slægtssider Hannets slægtssider

Frederik 2 Kategori:Kammerherrer fra Danmark Kategori:Hofjægermestre fra Danmark Kategori:Grever fra Danmark Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Personer fra Lolland Kategori:Godsejere fra Danmark Kategori:Forstmænd fra Danmark