John Buchholzer (1917-2004 i Brasilien) var en dansk forfatter og agronom der arbejdede som journalist, filmmager og fotograf, især i Østafrika.

Buchholzer rejste i slutningen af 1930'erne på en af dagbladet Politiken finansieret Nimbus Motorcykeltur, som dog sluttede da de havde et uheld i Jugoslavien. Nimbus Motorcykelmotoren står efter sigende stadig på Teknisk Museum i Sarajevo. Han arbejdede 1948-1952 som agronom i Ethiopien, hvor han bestyrede farme og byggede veje for Haile Selassie. Derudover arbejdede han som journalist, filmmager og forfatter og lavede en række film om Ethiopien og Sudan i 1950'erne, som er gået til.

Senere bosatte han sig i Danmark og Italien, med længere ophold i Somalia, Sudan, Kenya, og Rhodesia (nu Zimbabwe). 1959 flyttede Buchholzer til Brasilien og bestyrede forskellige farme i det indre São Paulo. Et manuskript til en bog om Brasilien, skrevet i 1960'erne, blev ikke antaget af danske forlag, og gik senere til. Han levede i Brasilien frem til sin død i 2004.

Karen Blixen omtalte ham og hans arbejde med at samle somalisagn og digtning i bogen Skygger på Græsset i fortællingen ”Ekko fra Højene”. Omtale i Karen Blixens Skygger på græsset Sagnene blev udgivet i bogen Afrikas Horn i 1958.

Bibliografi Udgivet på dansk : De Brændte Ansigters Land", Gyldendal, 1954 (Om Ethiopien) Afrikas Horn", Fremad, 1958 (Om Djibouti og Somalia) De sortes Land, Sudan", Aschehoug, 1959.

Udgivet på svensk : Sudan – Ett Äventyr", 1959.

Udgivet på engelsk : The Land of Burnt Faces, -A Journey to Ethiopia", Arthur Barker Ltd., 1955. The Horn of Africa, -Travels in British Somaliland", The Adventurers Book Club, 1959.

Udgivet på fransk : Au Pays des Visages Brulés", 1957.

Referencer

Eksterne henvisninger Anmeldelse af De brændte ansigters land'' i Geografisk Tidsskrift, bind 53 (1954) af N. Kingo Jacobsen.

Kategori:Rejsebogsforfattere fra Danmark i 1900-tallet Kategori:Journalister fra Danmark Kategori:Eventyrere fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark