thumb|Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede).
Hejmdal, Heimdal, Heimdall eller Heimdallr (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.Ellis Davidson (1964) s. 130 Fordi han har fantastisk syn og hørelse, optræder han i myterne som gudernes vagtmand, der sidder ved enden af Bifrost og sørger for, at ingen jætter sniger sig ind i Asgård. Ved Ragnarok blæser han i Gjallarhornet, når jætterne angriber, så resten af guderne og einherjerne kan forberede sig til kampen. Ifølge Vølven skal han i det sidste slag kæmpe mod Loke. Det vil ende med, at de dræber hinanden, men Hejmdal vil alligevel være den sidste af guderne, der dør i Ragnarok. Han blev født i urtiden ved verdens rand af ni mødre.
Der er blevet fremsat flere teorier om hans funktion og oprindelse, fx kan han have været en gammel sol- eller månegud, en personificering af verdensaksen, menneskets stamfader, eller ligefrem hersker over den verden, som skal stige op efter Ragnarok. Der er også blevet påvist paralleller i andre mytologier, fx hos den samiske verdensgud Varalden Olmay og i keltisk-irsk folketro og mytologi.Sayers (1993) s. 1-2 Den norske religionsforsker Gro Steinsland har ligefrem foreslået, at Hejmdal kan være resultatet af en sammensmeltning af forskellige traditioner.Steinsland (2005) s. 221 Der findes ingen levn, hverken i de skriftlige kilder eller i det arkæologiske og topografiske materiale, der peger på en religiøs dyrkelse af Hejmdal i vikingetiden. Det kan enten betyde, at han er en meget gammel guddom, der havde mistet sin betydning, eller at han aldrig havde været genstand for en kult.Bæksted (1994) s. 143
Etymologi og tilnavne Navnets etymologi er ikke helt klar, men "han som lyser over verden" er blevet foreslået. Heimdallr er muligvis forbundet med Mardöll, der er et af Frejas navne.Simek (2007:135 and 202). Heimdallr og varianter heraf bliver nogle gange angliseret som Heimdall;"Heimdall". Random House Webster's Unabridged Dictionary. hvor det nominative -r droppes).
Der bliver givet tre andre navne for Hejmdal; Hallinskiði, Gullintanni og Vindlér (også stavet Vindhlér eller Vindlæ). Betydningen af navnet Hallinskiði er ukendt, men det har resulteret i en række forsøg på at afkode det. Gullintanni betyder i bogstaveligste forstand "ham med de gyldne tænder". Vindlér (eller Vindhlér) og oversættes som enten "han som beskytter mod vinden" eller "vind-hav". Alle tre navne har affødt adskillige teorier om guden.Simek (2007:122, 128, and 363).
Karakteristik, funktioner og roller thumb| Heimdall med Gjallarhornet, af Lorenz Frølich.
På baggrund af de brudstykker af myter om Hejmdal, der er blevet overleveret, fremtræder Heimdals funktion og væsen meget uklart.Ström (1985) s. 134 Steinsland beskriver ham som den mest gådefulde guddom, der i myterne optræder som fjern og ophøjet. For Steinsland virker Hejmdal som en gammel gud, der blev revitaliseret i vikingetiden. Steinsland mener, at Hejmdal i højere grad er knyttet til den kosmiske dimension, rum og tid, og med menneskeheden som helhed, end med dagligdagen, som nogle af de andre mere kendte guder.Steinsland (2005) s. 220 I Snorre Sturlasons tekster findes der en række oplysninger om Hejmdal, hvoraf en del ikke kan genfindes i de kendte myter.Ström (1985) s. 133 Sammen med de mange gådefulde skjaldekenninge tyder det på, at der har eksisteret flere tabte myter om Hejmdal, fx en der forklarer, hvorfor et sværd kan kaldes Hejmdals hoved og omvendt.Steinsland (2005) s. 223
Gudernes vagtpost I de overleverede myter bliver han tillagt særlige egenskaber og ejendele, der er relateret til hans funktion som vagtpost. Hans hørelse er fantastisk, han kan høre græsset gro og ulden vokse på fårene. Han var i stand til at se 50 mile bort og lige godt dag og nat. Og han behøvede ikke mere søvn end en fugl hver nat. Hans bolig hedder Himmelbjerg (norrønt: Himinbjörg), og det ligger, hvor Bifrosts ene ende er fastgjort. Det er broen mellem Asgård og Midgård. Bifrost er det samme som regnbuen. Den flytter sig hele tiden, så at ingen andre end guderne kan gå over den. Det røde i broen er brændende ild. Ingen kunne slippe uopdaget forbi Hejmdal, og guderne satte ham til at vogte broen, så ingen jætter skulle komme over den. Hans horn kaldes Gjallarhornet, og når der blæses i det, kan det høres i både menneskenes (Midgård) og gudernes verden (Asgård), Jætternes verden (Jotunheim), underverdenen (Hel) og en masse andre verdner som f.eks. Vanaheim, Alfheim, Svartalheim, Niflheim og Muspelheim. Det skal bruges til at vække guderne, når fjenderne truer dem. Signalet fra dette horn skal markere begyndelsen på Ragnarok, verdens undergang. I kampen skal Hejmdal selv møde den lumske Loke, der er jætternes anfører. De vil sende hinanden i døden, ligesom Thor og Midgårdsormen eller Odin og Fenrisulven. Hejmdal ejede også hesten Guldtop. Anders Bæksted betegner billedet af himlens årvågne vogter som en sen forestilling, der var påvirket af klassiske traditioner.Bæksted (1994) s. 142
Lokes Fjende Trods sin funktion som vagt var Hejmdal ingen krigergud. Der er dog overleveret én myte med ham som hovedperson, der involverer kamp. I skjaldedigtet Húsdrápa er der et kort resumé af Hejmdals og Lokes kamp om Frejas smykke Brísingamen. De to var tilsyneladende svorne fjender og skulle også mødes ved Ragnarok. Fjendskabet var tydeligt og måske noget oprindeligt og konstant mellem dem.Bæksted (1994) s. 155 Völuspá fortæller, at de vil dræbe hinanden her. Margaret Clunies Ross beskriver dem på én gang som hinandens modsætning og parallel. Hun fremhæver, at de begge lever i udkanten af gudernes sociale sfære, dog af forskellige grunde: Hejmdal som vagtpost, Loke hvis loyalitet kan diskuteres.Clunies Ross (1994) s. 173 Grunden til Loke og Hejmdals fjendskab findes ikke i det bevarede kildemateriale, men Clunies Ross foreslår, at det symboliserer det, at de befinder sig på to diametralt modsatte positioner i det mytologiske system; Loke er skyld i gudernes fald, mens Hejmdal er den evigt loyale vagtmand.
Født af ni kvinder thumb|right|"Heimdall og hans ni mødre" af W. G. Collingwood (1908) I eddadigtet Hyndlaljóð omtales en gud, som er født ved jomfrufødsel af ni jættesøstre i tidens ophav, ved jordens rand. Denne gud regnes almindeligvis som Hejmdal. Snorre citerer fra et ellers tabt digt Hejmdal for selv at sige: "Ni mødres søn er jeg, ni søstres søn er jeg." Tidligere blev de ni mødre i reglen identificeret med havguderne Ægir og Rans ni døtre. De var en repræsentation af havets bølger. Dette er dog ikke det eneste nitallige kvindekollektiv; i digtet Fjólvinnsmál optræder der også et, ligesom Njord tildeles ni døtre i Solsangen. Hans mødre kan også være de ni jætter, der nævnes i Völuspá vers 2, det ville gøre ham ældre end Odin.Steinsland (2005) s. 224 Nitallet symboliserede helhed i nordisk kultur, og kollektiver bestående af bl.a. ni kvinder er ikke ualmindelige i mytologien.Steinsland (2005) s. 223-224 I Hyndlaljóð kaldes hans mødre Atla, Augeria, Aurgiafa, Egia, Gjalp, Greip, Jernsaxa, Sindur og Ulfrun. I en anden kilde det nævnes at navnene på Ægirs ni døtre var Himinglæva, Dufa, Blodughadda, Hefring, Ud, Hrønn, Bølge, Drøfn og Kolga. Disse navne har sandsynligvis udelukkende haft en rent symbolsk betydning, da de alle er forskellige ord for begrebet "bølge".
Hejmdals fødsel gør ham unik: Hvis han er søn af bølgerne, fandt den sted på stranden mellem havet og landet, hvilket giver ham en liminal status. Men alene hans status som søn af ni mødre gør ham meget usædvanlig. Det slægtsmæssige ophav var en afgørende faktor i den nordiske kultur, og det er faderens æt, der normalt afgjorde individets plads i samfundshierarkiet. Men i Hejmdals tilfælde nævnes hans far aldrig. Digtet Hyndlaljód viser, at mødrene var jættekvinder, og at de var møer, dvs. ugifte. Gro Steinsland mener, at det er en understregning af, at der ikke var en mand involveret i undfangelsen af Hejmdal, hvilket stiller ham i en ekstrem særstilling. Margaret Clunies Ross spekulerer modsat Steinsland i, om der eventuelt var en far involveret. Clunies Ross finder, at der en parallel til den ukendte fader i digtet Rígsþula, hvor han inkognito selv bliver far.Clunies Ross (1994) s. 177. Hun foreslår, at det kan være den ene af de to havguder Ægir og Njord, der havde et incestuøst forhold til sine egne døtre, bølgerne. Det gør ham til enten jætte eller vane. Hilda Ellis Davidson mener, at der en svag implicit forbindelse mellem Hejmdal og vanerne. Denne formodning bygger hovedsageligt på formodede relationer mellem Hejmdal og havet, og derved underverdenen, som vanerne var stærkt knyttet til, samt, at Hejmdal primært medvirker i myter, hvor vanegudinden Freja spiller en rolle.Ellis Davidson (1964) S. 175-176
Samfundsklassernes ophav Ifølge eddadigtene Rígsþula (på dansk Rigs vandring), Hyndlaljóð og 1. vers af Völuspá er Hejmdal også menneskeslægtens stamfar, selvom han ikke nævnes i forbindelse med skabelsen af Ask og Embla. Steinsland mener, at grunden til det var, at han ikke blev opfattet som en skaber af mennesket i kropslig forstand, men snarere som socialt væsen og samfundsopbygger; dvs. at Hejmdal var gud for samfundet og kulturen.Steinsland (2005) s. 225 I Rígsþula fortælles det fx hvordan Hejmdal på vandring (under navnet Rig) langs stranden kommer til tre forskellige gårde, og der ligger i med tre forskellige kvinder. Det resulterede i tre sønner, hvorved han bliver stamfar til de samfundsgrupper trælle, bønder og jarle (stormænd). Sønnernes navne er en afspejling af den gruppe de repræsenterer: Þræl ("træl") fik han med kvinden Edda (oldemor) gift med Ái (oldefar). Þræl giftede sig med kvinden Þír og sammen blev de ophav til trællenes æt. Karl fik han med Amma (bedstemor), gift med Afi (bedstefar). Karl giftede sig med Snør, og sammen blev de ophav til karlenes (bøndernes) æt. Jarl fik han sammen med Móðir ("moder"), gift med Faðir (fader). Jarl giftede sig med Erna, og sammen blev de ophav til jarlernes æt, dvs. aristokratiet. Deres yngste søn var Konr. Han blev ophav til mange sønner, hvoraf én af dem hed Danp, og han var den første konge af Danmark.
Digtet slutter med, at guden Rig selv åbenbarer sig for den unge Jarl og kalder ham sin søn. Jarls yngste søn får navnet Kon unge (kon ungr), som minder om ordet konnungr, der betyder konge. Som de eneste bliver de anerkendt af guden som hans eget afkom. Margaret Clunies Ross tolker digtets budskab som, at aristokraterne er gudens eneste anerkendte og dermed legitime arvinger, derfor er de også de eneste retmæssige arvinger de guddommelige gaver; fx odel, runemagi og magt. Hun mener dog også, at digtet formentlig er opstået sent, da hun mener, at den tredelte samfundsorden sandsynligvis er en afspejling af den kristne middelalderlige tradition om de tre stænder, selvom de enkelte funktioner ikke er helt ens.Clunies Ross (1994) s. 180-181 Gro Steinsland stiller spørgsmålstegn ved, om det oprindeligt var Hejmdal, der var mytens hovedperson. Det er kun i prosaindledningen, at han identificeres med "Rigr", og ikke noget steds i selve digtet. Hun finder, at karakteren af "Rigr"-figuren i realiteten mere minder om det, man kunne forvente af Odin end af Hejmdal. Hun foreslår, at identificeringen i indledningen kan være resultatet af en misforståelse, opstået med udgangspunkt i idéen om Hejmdal som menneskets stamfar.
Heimdal og Ragnarok