Willem "Pim" Doesburg (født 28. oktober 1943 i Rotterdam, Holland, død 18. november 2020) var en hollandsk fodboldspiller (målmand), der vandt sølv med det hollandske landshold ved VM i 1978.

Doesburg er noteret for 687 kampe i i den bedste nederlandske række, Eredivisie, hvilket er rekord.

Karriere Doesburg spillede hele sin karriere i hjemlandet, hvor han var tilknyttet Sparta Rotterdam og PSV Eindhoven, begge klubber ad to omgange. Med Sparta vandt han i 1966 den hollandske pokaltitel KNVB Cup, mens han som veteran langt oppe i fyrrerne vandt det hollandske mesterskab med PSV i både 1986 og 1987.

Doesburg spillede desuden otte for Hollands landshold. Han var en del af den hollandske trup, der vandt sølv ved VM i 1978 i Argentina, men var dog ikke på banen i turneringen. Han deltog også ved EM i 1980 i Italien. Her spillede han én kamp, hollændernes indledende gruppekamp mod Grækenland, hvor han blev indskiftet for førstevalget Piet Schrijvers efter kun 16 minutters spil. Han holdt målet rent i resten af kampen, og hollænderne vandt opgøret med 1-0.

Titler Æresdivisionen 1986 og 1987 med PSV Eindhoven

KNVB Cup 1966 med Sparta Rotterdam

Referencer

Kategori:Fodboldspillere fra Holland Kategori:Fodboldspillere fra Sparta Rotterdam Kategori:Fodboldspillere fra PSV Eindhoven Kategori:Personer fra Rotterdam Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1978 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 1980