left|thumb|Effekter fra optagelserne af Tidsrejsen udstillet i Industriens Hus, København i december 2014 Tidsrejsen er en dansk tv-julekalender, der havde premiere den 1. december 2014 og blev genudsendt i december 2021 på DR1. Julekalenderen er i 24 afsnit, og er skrevet af Poul Berg, og instrueret af Kaspar Munk. Tidsrejsen er optaget i Dragør i 2013.

Julekalenderen blev omskrevet til en roman af hovedforfatteren Poul Berg, og udkom samme år 2014. Den følger manuskriptet til tv-julekalenderen næsten helt trofast men med visse tilføjede detaljer, fx navnet på Sofie og Dixies datter i 2044, der hedder Liv.

Julekalenderen bliver fulgt op af fortsættelsen Tidsrejsen 2 i 2024.Julekalenderen ’Tidsrejsen’ får en fortsættelse i 2024. DR. Hentet 22/1-2024

Handling

Julekalenderen handler om den 13-årige pige Sofie (Bebiane Ivalo Kreutzmann). Hendes største ønske er, at hendes forældre, som blev skilt ved sidste jul, finder sammen igen, så de kan fejre jul som en familie.

Den 1. december giver Sofies farfar hende en ikke helt almindelig kalendergave – en opfindelse kaldet en gyro, som han har brug for hendes hjælp til at færdiggøre, og som ved de rette omstændigheder kan rejse i tiden; en tidsmaskine. Samme dag opsøges Sofie af den nye dreng i klassen, Dixie (Hannibal Harbo Rasmussen). Han virker usædvanligt interesseret i gyroen, ved en masse om Sofie, som han umuligt kan vide, og forfølges desuden af to hemmelige agenter.

En aften, hvor Sofie vil finde ud af, hvem Dixie er, og hvad han vil hende, følger de hemmelige agenter efter hende hen til det skur, hvor Dixie holder til, hvorefter han må flygte. Sofie rejser med ham til 1984, hvor han fortæller hende, at han kommer fra fremtiden, og at de hemmelige agenter er efter ham, fordi det i fremtiden er ulovligt at rejse i tiden.

I 1984 ser Sofie sit snit til at ændre på sine forældres fortid, så de ikke bliver skilt i fremtiden. Det ender dog med at få alvorlige konsekvenser.

Medvirkende

Bebiane Ivalo Kreutzmann som Sofie Villadsen Stine Stengade som Agent Sort/Sofie fra fremtiden Hannibal Harbo Rasmussen som Dixie

Sofies familie

Lars Knutzon som Alfred Villadsen, Sofies farfar Paw Henriksen som Alfred Villadsen i 1984 Patricia Schumann som Camilla, Sofies mor Amanda Rostgaard Phillipsen som Camilla i 1984 Rolf Hansen som Henrik Villadsen, Sofies far Arto Louis Eriksen som Henrik i 1984 Jasper Møller Friis som Birk Villadsen, Sofies lillebror Karen-Lise Mynster som Ruth Villadsen, Sofies farmor Signe Skov som Ruth i 1984 Liv Ingeborg Berg som Liv, Sofie og Dixies datter i 2044 Signe Vaupel som Anna, Henriks nye kæreste og Soifes papmor Fie London som Anna i 1984 Susanne Storm som Esther, Sofies mormor som kalder sig selv for Måneskin

Tempus ansatte

Kurt Ravn som Agent Grå Sigurd Holmen le Dous som Agent Rød Jonas Kriegbaum som Agent Brun

Skolens personale og elever

Niels-Martin Eriksen som Ragnar, Sofies lærer William Rudbeck Lindhardt som Ragnar i 1984 Thomas Kirk som Skolebetjent Gry Guldager Jensen som Klasselærerinde Johanne Bie som Emilie, Sofies klassekammerat Lucas Lynggaard Tønnesen som Oliver

Resterne

Robin Koch som Robin Søren Pilmark som Sølvræven, den mest berygtet tidsrejsende fra 2044 Robert Reinhold som Guldtand Sonny Lahey som Computerstemme Lucas Munk Billing som Juletræssælger

Produktion Tidsrejsen er skrevet af Poul Berg, og instrueret af Kaspar Munk og baseret på en idé udviklet af Nordisk Film TV A/S via Peter Hansen, Adam Neutzsky-Wulff, Philip LaZebnik og Lars Feilberg. Der er brugt forskellig musik fra 80'erne, når hovedpersonerne rejser tilbage til 1984, blandt andet Dieters Lieders sang Dig og mig og referencer til diskjockeyen Kim Schumacher.

Den er hovedsageligt optaget i Dragør over syv måneder. Julekalenderens titelsang bliver sunget af Caroline Castell.Youtube, WarnerMusicDenmark:

Modtagelse Politiken giver Tidsrejsen 5 ud af 6 hjerter, og skriver at serien er spændende og har en god handling. Politiken mener at det er fint serien ser alvorligt på samtidens kultur med skilsmisse og hvordan børn har det med det. I gennemsnit så 1,02 millioner Tidsrejsen, og den havde en seerandel på 47 %, hvilket gjorde den til den mest succesfulde julekalender i 11 år.Over en million fulgte med i 'Tidsrejsen'. Politiken. Hentet 5/1-2015

Tidsrejsen modtog kritik for deres fremstilling af Ragnar, som den eneste kristne, som en klam og nedladende type, der vil spænde ben for videnskaben. Kristendommen menes ikke at blive taget alvorligt af DR. Dette mente både Pernille Vigsø Bagge fra SF og Charlotte Dyremose, kirkeordfører i Konservative.

Priser PriserÅrCategoriModtagerResultatZulu Prisen2015Årets skuespillerBebiane Ivalo KreutzmannÅrets tv-serieTidsrejsenRobert-prisen2015Årets korte tv-serie

Episoder # Titel Første sendedag

Se også Heksejagten (efterfølger til tidsrejsen 2)16. december 2024, juleweb.dk: Tidsrejsen 2 bliver efterfulgt af tv-serie i 2025, backup

Referencer

Eksterne henvisninger Officiel hjemmeside

Jul i Dragør - kom bag om Tidsrejsen

Kategori:Børneserier fra Danmark Kategori:Børnenes U-landskalender Kategori:Tv-julekalendere Kategori:Danske tv-serier fra 2010'erne