1. division i ishockey 1967-68 var turneringen om det 11. DM i ishockey. Mesterskabet blev arrangeret af Dansk Ishockey Union, og det var ottende sæson, at mesterskabet blev afviklet i ligaform. Turneringen blev afviklet som en dobbeltturnering alle-mod-alle med deltagelse af otte hold, hvilket gav 14 kampe til hvert hold. Det var første gang i 1. divisions historie, at rækken bestod af otte hold.
Mesterskabet blev vundet af Gladsaxe Skøjteløberforening, som ved turneringens afslutning havde opnået samme antal point som Esbjerg IK, så der måtte omkampe til for at afgøre første- og andenpladsen. De to hold mødtes både hjemme og ude, og eftersom begge kampe blev vundet af GSF med 2-1, kunne sjællænderne rejse hjem med guldmedaljerne om halsen for anden sæson i træk (og anden gang i alt). Bronzemedaljerne gik til Rungsted IK, som dermed vandt DM-medaljer for første gang siden 1964.
Resultater og stillinger
De otte deltagende hold spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle.
Kilder / eksterne henvisninger Michael Søvsø: Fra pionerånd til verdensklasse – Danmarks Ishockey Union i 60 år (2009) EliteProspects - DENMARK TEAM STANDINGS 1967 - 1968 EliteProspects - Player Stats - 1967-68 - Denmark Noter
1967-68 Kategori:Sæsoner i Superisligaen Kategori:Ishockey i 1967 Kategori:Ishockey i 1968