Lucky Luke (også kendt som The Adventures of Lucky Luke) er en italiensk humoristisk western tv-serie fra 1992 baseret på den belgiske tegneserie Lucky Luke, der blev skabt af Morris. Titelrollen som Lucky Luke spilles af Terence Hill, der i 1991 instruerede og producerede en spillefilm med samme titel. Tv-serien er en fortsættelse af filmen og består af 8 afsnit på 50 minutter hver.

Seriens introsang er "Lucky Luke rides again" sunget af Roger Miller, mens hovedtemaet er "The lonesomest cowboy in the West" sunget af Arlo Guthrie.

Medvirkende Terence Hill - Lucky Luke Nancy Morgan - Lotta Legs Fritz Sperberg - Averell Dalton Dominic Barto - William Dalton Bo Gray - Jack Dalton Ron Carey - Joe Dalton Roger Matter og Roger Miller - Jolly Jumper (stemme)

Afsnit Forud for tv-serien var i 1991 gået spillefilmen Lucky Luke, der var baseret på tegnefilmen Lucky Luke i Daisy Town fra 1971 og tegneseriealbummet Det 20. kavaleri (Le vingtième de cavalerie) fra 1964. I filmen bliver en nybyggerby plaget af forbrydere, som helten Lucky Luke imidlertid får sat en stopper for. Dalton-brødrene viser sig imidlertid at volde flere problemer, og da de endelig bliver jaget væk, svarer de igen med at starte en indianerkrig.

Nogle af tv-seriens afsnit er løst baseret på forskellige af de oprindelige tegneseriealbum, f.eks. La mamma dei Dalton, der er baseret på albummet Ma Dalton fra 1971. I de fleste tilfælde er der dog tale om originale historier.

# Italiensk titel Engelsk titel Første sendedag

Noter

Eksterne henvisninger

Kategori:Tv-serier fra Italien Kategori:Tv-serier fra 1990'erne Kategori:Lucky Luke-universet