DM i ishockey for kvinder 2006-07 var turneringen om det 18. DM i ishockey for kvinder. Turneringen havde deltagelse af otte hold, der først spillede en indledende runde i to regionalt opdelte puljer, hvorfra de to bedste hold fra hver landsdel gik videre til DM-slutspillet.

Mesterskabet blev vundet af Herlev Ishockey Klub, som vandt DM-titlen for kvinder for anden sæson i træk og 8. gang i alt. I finalen, der blev afgjort over to kampe, vandt Herlev IK samlet med 10-2 over Rødovre SIK.

Bronzemedaljerne gik til Herning IK, som i bronzekampen samlet besejrede Odense IK med 7-1 over to kampe.

Stillinger og resultater

Indledende runde Øst

Klubberne øst for Storebælt spillede om to pladser i DM-slutspillet. Turneringen havde deltagelse af fem hold, der spillede en firedobbelt-turnering alle-mod-alle.

Vest

Klubberne vest for Storebælt spillede om to pladser i DM-slutspillet. Turneringen havde deltagelse af tre hold, der spillede en firedobbelt-turnering alle-mod-alle.

Den sidste kamp blev ikke spillet.

DM-slutspil

De to bedste hold fra hver landsdel, i alt fire hold, spillede slutspil om fordelingen af DM-medaljerne. Slutspillet blev spillet i Hørsholm Skøjtehal i Hørsholm i perioden 9. – 11. marts 2007. De fire hold blev parret i to semifinaler, der blev afgjort i en kamp. Vinderne gik videre til finalen, mens taberne gik videre til bronzekampen. Både finalen og bronzekampen blev afgjort over to kampe, hvor summen af de to resultater udgjorde det samlede resultat.

Semifinaler

DatoKl. KampRes.9. marts 17:00Herlev IK - Odense IK 11−1 20:00Herning IK - Rødovre SIK 1−5

Bronzekamp

DatoKl. KampRes. 10. marts 14:10Herning IK - Odense IK 4−0 11. marts 10:45Herning IK - Odense IK 3−1SamletHerning IK vandt 7-2

Finale

DatoKl. KampRes. 10. marts 17:10Herlev IK - Rødovre SIK 7−0 11. marts 13:45Herlev IK - Rødovre SIK 3−2SamletHerlev IK vandt 10-2

Kilder / eksterne henvisninger DIU Stats - DM for kvinder 2006-07 DIU Stats - Kvinder SIU 2006-07 DIU Stats - Kvinder JIU 2006-07

2006-07 Kategori:Ishockey i 2006 Kategori:Ishockey i 2007