Palle Mikkelborg (født 6. marts 1941 i København) er en dansk trompetist og komponist.
Han er kendt for sin helt unikke lyd. Palle Mikkelborgs mest kendte værk er nok Miles Davis-albummet Aura, der vandt en Grammy for Best Jazz Instrumental Performance i 1990. En anden perle fra Mikkelborgs hånd og mundstykke er Hommage – Once upon a time, som er udgivet sammen med bassisten Niels-Henning Ørsted Pedersen.
Palle Mikkelborg blev i 1968 valgt til Årets danske jazzmusikerJazzens HVEM-HVAD-HVOR, Politikens forlag 1969 Han modtog i 1991 LO's kulturpris, i 2001 Nordisk Råds Musikpris og i 2013 modtog han Ben Websters ærespris. Hans Aura lavet med Miles Davis fra 1984/1985 er optaget i Kulturkanonen.
Biografi 1941-1964
Palle Mikkelborg har altid haft trangen til at skabe, og en overgang var han nærmest udråbt til vidunderbarn på grund af hans arbejde i modellervoks. Han sad for eksempel i hele julemåneden i Magasin og reklamerede for et nyt produkt, der hed "Kavs". Palle Mikkelborg spillede violin et par år, men i 1952 så han en trompet i baglokalet af Ludvigsens slikbutik. Ludvigsen kunne mærke hans fascination af trompeten. Violinen blev droppet, og slikbutikkens baglokale dannede herefter rammen for nogle timer i trompetspil. Ludvigsen døde dog kort efter, og dette blev den eneste trompetundervisning Palle Mikkelborg modtog.Jens Jørn Gjedsted: Der kører et tog af kunstnerisk vanvid ved siden af os! MM nr. 3 april 1983.
I midten af 50'erne havde Palle Mikkelborg en af sit livs store oplevelser. Han hørte Miles Davis' When Lights are Low,Miles Davis Quintet: Cookin'. Prestige 7094 (1955 eller 1956). og dette blev et vendepunkt for ham.
Det var en EP og jeg købte den nede i Fona på Nørrebrogade. Jeg synes ligefrem, jeg kan lugte grammofonen, den blev spillet på. Det ene af de fire numre hed "When Lights Are Low" og den tone Miles Davis spiller med dér, ramte mig med det samme, så jeg straks vidste hvilken vej, jeg skulle gå.
Palle Mikkelborg har siden fulgt Miles Davis på tæt hold, og inspirationen fra ham har altid været tydelig. I mange år efter denne oplevelse, har Palle Mikkelborg prøvet at gøre Miles Davis kunsten efter, men efterhånden har han udviklet sin egen personalstil. Dog kan man stadig høre inspirationen fra Miles Davis' trompetspil.Jesper Buchgraitz og Karin Christensen: Rejsen til ..., Speciale ved Institut for musik, Aalborg Universitet 1996
Det var i samme periode, at interessen for spirituelle spørgsmål meldte sig. Det var blandt andet østens filosofi, der vakte hans interesse.
I den sidste halvdel af 50'erne begyndte han så småt at spille med Knud Raths Orkester. Herefter gik det slag i slag. Han var medlem af Jørgen Borchs Kvintet og Bent Ronaks bigband og spillede diverse jobs i spillestedet Vingården. Det var ved disse jobs i Vingården, at man begyndte at lægge mærke til "den unge Miles Davis-inspirerede trompetist".Årets "jazzkræs" går på konservatoriet. Berlingske Tidende 15-1-68.
Aktiviteterne i slutningen af 50'erne blev begyndelsen til en lang karriere, der i 60'erne blandt andet udfoldede sig i radio-sammenhæng. I 1963 blev han medlem af Radiojazzgruppen (senere kendt under navnet Opportunity), året efter i Danmarks Radios Big Band, dengang kaldet Det Ny Radiodanseorkester. Arbejdet i radio-grupperne gav ham mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige komponister, arrangører, dirigenter og musikere. Mange af disse folk må have været til inspiration for ham, for mange af dem har han valgt at arbejde sammen med mange gange siden. Her kan blandt andet nævnes Erik Moseholm, Ray Pitts, Niels-Henning Ørsted Pedersen, Torolf Mølgaard, Jesper Nehammer, Kasper Winding, Thomas Clausen, Alex Riel og Bjarne Rostvold. 1960'erne var perioden hvor mange amerikanske musikere slog sig ned i København for kortere eller længere tid. Med sig bragte de en jazztradition, der på det tidspunkt ikke eksisterede i Danmark. Hvor meget dette har betydet for Palle Mikkelborg ved vi ikke, men det er et faktum, at han har spillet med mange af disse mennesker. Her kan blandt andet nævnes George Russel, Sahib Shihab, Dollar Brand (Abdullah Ibrahim), Ben Webster og Dexter Gordon.
Udgangspunktet for Palle Mikkelborg har altså været jazzen, som den blev spillet i Radioens Big Band – en meget Stan Kenton inspireret stil, der siden har bevæget sig over i en mere klassisk bigband tradition.Gads Musikleksikon; Radioens Big Band. Miles Davis og andre eksperimenterende musikere har også været en del af hans inspirationsgrundlag. Desuden skal nævnes hans tidlige interesse for kunstmusikken, som han blandt andet havde mulighed for at følge i Danmarks Radio ved at overvære prøvearbejdet med radiosymfonikerne. Som udøvende musiker var det dog jazzmusikken, der var hans udgangspunkt.
1965-69: Suiter, egne grupper, soloplade thumb|Palle Mikkelborg: Optræder i Aarhus. Foto Hreinn Gudlaugsson Omkring 1965 begyndte Palle Mikkelborg at stifte egne grupper. De fleste af de grupper han samlede eller ledede havde relativt kort levetid og/eller stor udskiftning i besætningen. Grupperne fra 60'erne byggede på et udvidet jazz-ensemble. For eksempel bestod hans oktet fra 1965 foruden ham selv af Ole Kurt Jensen, basbasun, Niels Husum, sopransaxofon og basklarinet, Erling Christensen, altsax, barytonsax og cello, Bent Jædig, tenorsax og fløjte, Ole Molin, guitar, Hugo Rasmussen, bas, og Bjarne Rostvold, trommer. Det var bas-klarinetten og celloen, der bød på nye klangmuligheder i jazzensemblet. I 1966 komponerede Palle Mikkelborg nogle af sine første værker, og han spillede nogle af sine første offentlige koncerter med egne grupper – blandt andet Palle Mikkelborg Oktet. Ovennævnte oktet spillede blandt andet kompositionerne All that Push og Ways to Enterity.
Han [Palle Mikkelborg] har med Charlie Mingus og Gil Evans som hovedkilder udviklet sig til en arrangør, der nok forstår at udnytte oktetens mange klanglige muligheder, der med sin musik kan udtrykke skiftende stemninger, men som også tilstræber, at atmosfæren i hvert enkelt afsnit når helt ud i solospillet.Asmussen – Mikkelborg – Steinmetz. Kopi fra MIC dateret 29-1-66.
I forbindelse med en koncert på Allé-scenen arrangeret af Musik og Ungdom og Den danske Jazzkreds i december 1966, blev oktetten udvidet til en nonet + strygekvartet. Allan Botchinsky kom med som ekstra trompetist, fordi Palle Mikkelborg forsøgte sig med direktion. Det var helt fra starten af komponist-karrieren, at Palle Mikkelborg eksperimenterede med de klanglige muligheder i det dengang jazzfremmede klassiske instrumentarium, for eksempel oboen og celloen. Det var i høj grad Danmarks Radios orkestres ledelse blandt andet Erik Moseholm, der var ansvarlig for, at Palle Mikkelborg kom i gang med at komponere og arrangere. Her havde man troen på de unge talenter, og der blev givet rige muligheder for at få afprøvet sine ideer. Også indenfor komponist og arrangements-området var Palle Mikkelborg autodidakt.
Allerede det første værk, The Gull on the Bollard,På dansk kaldet Mågen ved fortøjningspælene - den mørke sø. Værket opførtes af Palle Mikkelborgs Orkester ved en koncert d. 24-6-66. Udsendelse: "Før TV – I studie 3" DR P1 15-7-66. Muligvis allerede opført i programmet Kvadraten fra 1964 (Peter Wendelboe Hansen: Længslen efter det man længes efter. Århus Universitet 1991, p.28) viser træk som genkendes i megen af Palle Mikkelborgs senere produktion. Værket er opbygget som en mindre suite med kontrasterende afsnit. Indledningen består af et strygekvartet-afsnit, hvor man fornemmer en klar inspiration fra Ravel. Den er præget af en kunstmusikalsk idiomatisk brug af strygerne. Fra Palle Mikkelborg side var dette afsnit også ment som en hyldest til Ravel og var direkte inspireret af hans strygekvartet.Palle Mikkelborg i samtale med Jesper Buchgraitz og Karin Christensen, MIC 18. juni 1996. Efter indledningen kommer et længere rytmisk idiomatisk afsnit med brug af rytmegruppestrukturer fra jazzen. Der er både arrangerede temaer og solistiske passager. Her bruges strygerne som en ekstra klangbund på jazzens præmisser. De to idiomer sammensmeltes ikke, men sættes overfor hinanden og bruges dermed kontrasterende.
I slutningen af 1966 blev Palle Mikkelborg/Alex Riel Kvintetten dannet. Besætningen var en klassisk jazz-kvintet med Alex Riel, trommer, Bo Stief, bas, Teddi Tengstedt, klaver, Bernt Rosengren, saxofon og Palle Mikkelborg selv på trompet. Kvintetten spillede moderne Miles Davis-inspireret jazz. Repertoiret bestod blandt andet af egne numre og numre skrevet af Miles Davis. De fik stor succes, blandt andet ved "4th International Jazz festival, Praha '67", hvor de kom med på den officielle festival-plade med nummeret Ginger Bread Boy skrevet af Jimmy Heath, samt ved Montreux festivalen i 1968, hvor gruppen vandt en førstepris. Prisen inkluderende en deltagelse i Newport festivalen, der også fandt sted i 1968. Kvintetten har også haft Niels Brøndsted som pianist og Per Carsten som saxofonist.
I perioden 1966-70 figurerede navnet Palle Mikkelborg Sekstet flere gange i radio-sammenhæng. I 1970 spillede sekstetten Palle Mikkelborgs House of the Poets med besætningen; Palle Mikkelborg, trompet, Ulrik Jensen, obo, Erling Christensen, cello, Ole Kock Hansen, el-klaver, Bo Stief, bas og Bjarne Rostvold på trommer. House of the Poets var en suite i tre dele indledt og sammenkædet af obo og cello. Oboen og celloen blev brugt i lyriske kunstmusikalsk inspirerede passager. Her overfor stod nogle rytmiske passager, inkluderende el-klaver. Som vi beskrev det i forbindelse med The Gull on the Bollard, er de to idiomer ikke sammensmeltet men stillet overfor hinanden. Sekstetten blev præsenteret som en udvidelse (obo og cello) af en planlagt kvartet optræden, en kvartet der muligvis er lig den kvartet Feather og Gitler nævner i deres leksikon "The Encyclopedia of Jazz in the Seventies".The Encyclopedia of Jazz in the Seventies. By Leonard Feather and Ira Gitler. © 1976 Horizon Press, New York.
I 1967 afløste Palle Mikkelborg Erik Moseholm og Ray Pitts som leder af Radiojazzgruppen, og han viste ved flere koncerter og udsendelser "et meget nuanceret talent for udnyttelsen af det vitale instrument, gruppen er." Det var også i 1967, at Palle Mikkelborg fik udgivet sin første plade i eget navn, "The Mysterious Corona" . Den indeholdt to suiter, The Mysterious Corona og M.B.Cyclus. Begge værker blev indspillet af Radiojazzgruppen, der til lejligheden var udvidet med strygere og træblæsere. Pladen fik en meget fin modtagelse af kritikerne. Værkerne var begge store suiter, hvor Palle Mikkelborg arbejdede med klang-flader og rytmiske afsnit. Bigband baggrunden var tydelig, men der sporedes også en stor interesse for impressionismen og kunstmusikkens virkemidler. The Mysterious Corona er på mange måder typisk for denne periode af Palle Mikkelborgs kompositoriske virke, dels med hensyn til besætningen, men også med hensyn til form og tema. Vi har derfor valgt dette værk til nærmere analyse og henviser til denne for en nærmere gennemgang af kompositionen. M.B.Cyclus er i store træk en sammensætning af kompositioner fra denne periode, især byggende på Mongolia-suiten fra 1966.