Franz von Defregger (født 30. april 1835 i Stronach ved Dölsach i Tyrol, død 2. januar 1921 i München) var en østrigsk/bayrisk genremaler.

Uddannelse Fra sit hjemlands græsgange kom han til Innsbruck for at uddannes til billedhugger, og senere til kunstakademiet i München for malerkunstens skyld. Et ophold i Paris og studier i Carl von Pilotys atelier i München (1867) fortsatte hans uddannelse.

Motivkreds I Tyrols folkeliv fandt han hurtig sit rette felt, et uudtømmeligt forråd af maleriske, livfulde emner. Som historiemaler har Defregger også søgt tilbage til sin fødeegns tildragelser og har i en række arbejder, ofte af stor målestok, skildret begivenheder fra Andreas Hofers liv og i det hele fra opstanden 1809: Speckbacher og hans søn, det gribende Det sidste opbud, De Sejrendes Hjemkomst, Andreas Hofers gang til døden.

Enkelte gange har Defregger forsøgt sig i kirkemaleriet. Det rent maleriske er ikke Defreggers stærke side; hvad der har gjort ham så overordentlig populær, er hans store og fængslende fortællertalent, hans kærlighed til og inderlige forståelse af tyrolerne, de skønne, kernesunde kække kvinder og de vejrbidte mænd; de er sete i en idealiserende søndagsstemning, men dog med virkelighedssans.

Han blev professor ved Münchens Akademi.

I Glyptoteket i København findes maleriet Bondepige fra Tyrol.

Galleri

Referencer

Litteratur Adalbert Viktor Svoboda, Franz von Defregger : Biographisches und Kritisches, 1886 Adolf Rosenberg, Defregger, 1900 Franz Hermann Meissner, Franz von Defregger, 1900

Eksterne henvisninger bind 5 side 885 skrevet af amtsforvalter Axel Holck

Finn Terman Frederiksen

__NOTOC__

Kategori:Malere fra Østrig Kategori:Professorer fra Østrig