Vor Tids Dame er en dansk stum romantisk dramafilm fra 1912 produceret af Nordisk Films Kompagni og instrueret af Eduard Schnedler-Sørensen efter manuskript af Peter Lykke-Seest.
Filmen havde premiere den 19. november 1912 i Panoptikon Teatret og blev i tysktalende lande distribueret som Eine Dollarprinzessin, i engelsktalende lande som A Modern Girl og i fransktalende lande som Nos Femmes Modernes.
Handling Den unge Grev Berner mister pludselig sin formue og rejser til New York for at prøve lykken der. Med sit vindende væsen og sit store gåpåmod avancerer han hurtigt fra havnearbejder til chauffør for en kendt millionær. Først da han indleder et forhold til millionærens datter Anny, kommer han i problemer. En af hendes jaloux bejlere gør nemlig alt for at skaffe Berner af vejen.
Medvirkende Viking Ringheim som Stevenson, millionær Clara Wieth som Anny, Stevensons datter Valdemar Psilander som Greve Hans v. Berner Lauritz Olsen som Pullman, bankier Torben Meyer Axel Boesen
Referencer
Eksterne henvisninger Filmen kan ses på stumfilm.dk Filmprogram fra Nordisk Film, dfi.dk
Kategori:Stumfilm fra Danmark Kategori:Danske film fra 1912 Kategori:Film fra Nordisk Film Kategori:Dramafilm fra Danmark Kategori:Film instrueret af Eduard Schnedler-Sørensen Kategori:Romantiske dramafilm